Velkommen

Du kan finde alle tidligere indlæg ved at klikke dig ind under kategorierne nedenfor. God fornøjelse

Er du meget genert? – måske lider du af socialangst

At lide af socialangst og fejlagtigt tro det kun er generthed kan have alvorlige konsekvenser for din livskvalitet, trivsel og karrieremuligheder. Socialangst er mere end blot følelsen af generthed i sociale situationer; det er en dybt forankret frygt for negativ bedømmelse og afvisning fra andre, hvilket kan have en betydelig indvirkning på din daglige funktion og livsudfoldelse.

For det første kan ubehandlet socialangst føre til en isolationscyklus, hvor du undgår sociale situationer og interaktioner for at undgå den frygtede angst. Dette kan føre til ensomhed, manglende sociale forbindelser og en generel følelse af adskillelse fra andre. Når du lider af socialangst kan du føle sig fanget i dit eget sind og være ude af stand til at deltage i normale sociale aktiviteter, hvilket over tid påvirker i din mentale sundhed negativt.

Desuden kan socialangst få betydelige konsekvenser for din karriere og jobmuligheder. Sociale færdigheder og evnen til at kommunikere effektivt er afgørende i mange job, og du lider af socialangst, kan det være svært at opretholde et tilfredsstillende arbejdsmiljø eller avancere i din karriere. Frygten for at deltage i møder, netværksbegivenheder eller endda almindelige samtaler på arbejdspladsen kan begrænse din evne til at opnå succes og forfølge dine professionelle mål.

Evidensbaseret behandling hos en kognitiv adfærdspsykolog er afgørende for at hjælpe med at bryde denne cyklus af social angst. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv tilgang til behandling af socialangst, der fokuserer på at identificere og udfordre dine negative tanker og de adfærdsmønstre, der opretholder angsten. Gennem eksponeringsterapi lærer du gradvist at konfrontere og mestre de situationer, der fremkalder angst, og opbygger tillid til din evne til at håndtere sociale interaktioner på en mere hensigtsmæssig måde.

Ved at søge hjælp hos en kognitiv adfærdspsykolog kan du få de værktøjer og støtte, du har brug for, for at overvinde din angst og genoprette din livskvalitet og trivsel. Det er vigtigt at erkende, at socialangst er en lidelse, der kræver professionel behandling, og jo hurtigere du søger hjælp, desto hurtigere kan du begynde arbejdet med at genopbygge din tillid til dig selv og andre samt din trivsel i sociale situationer og i livet generelt.

Find kognitiv adfærdspsykolog med kort ventetid, der har specialiseret sig i behandling af socialangst, her.

Unraveling the Psychological Tapestry: Exploring the Connection Between Google Searches and Inner Peace

In the vast digital landscape of the internet, where information flows ceaselessly and the collective consciousness intertwines, lies a fascinating insight into human behavior and psychology. The popular search terms on Google serve as windows into our collective psyche, reflecting not just our surface-level interests, but also deeper longings, fears, and aspirations. In this exploration, we delve into the profound connection between the diverse range of Google searches, from YouTube to Novo Nordisk, and the journey towards self-discovery, inner peace, and psychological flourishing.

The Digital Reflection of Our Inner World

Google’s search engine acts as a mirror, reflecting the multifaceted dimensions of human curiosity, desires, and concerns. The spectrum of popular search terms spans a wide array of topics, from entertainment and social media platforms like Facebook and YouTube to weather updates, sports teams like Brentford and Man City, celebrities such as Miley Cyrus and Billie Eilish – even news outlets like BBC. Each search query reveals a fragment of our collective consciousness, offering insights into our interests, preoccupations, and emotional landscapes.

Yet, beneath the surface of these seemingly disparate searches lies a common thread – the quest for meaning, connection, and self-understanding. Whether we are seeking entertainment, information, or connection, our online searches are often driven by an innate yearning to make sense of the world and find fulfillment in our lives.

The Illusion of External Validation

In the digital age, we are inundated with a constant stream of external stimuli, from social media notifications to breaking news alerts, each vying for our attention and validation. Platforms like YouTube, Facebook, and Amazon offer instant gratification and endless options, promising to fulfill our desires and alleviate our anxieties. Yet, the pursuit of external validation and material success often leads us further away from the true source of happiness and fulfillment – our inner selves.

Psychological research has long highlighted the detrimental effects of seeking validation and happiness externally. Studies have shown that the relentless pursuit of likes, shares, and material possessions can lead to feelings of emptiness, anxiety, and depression. Moreover, the comparison trap inherent in social media platforms like Facebook can fuel feelings of inadequacy and self-doubt, eroding our sense of self-worth and inner peace.

The Path to Inner Peace and Self-Discovery

Amidst the digital noise and distractions, the journey towards inner peace and self-discovery begins with a willingness to look inward and cultivate a deeper understanding of ourselves. It requires a conscious effort to disengage from the relentless pursuit of external validation and tune into the whispers of our own hearts and minds.

Practical strategies for finding inner peace amidst the digital deluge include

1. Mindful Media Consumption: Being intentional about the content we consume online and prioritizing sources that nourish our minds, hearts, and souls.

2. Digital Detox: Setting boundaries and designated periods of digital disconnection to cultivate presence, solitude, and inner stillness.

3. Self-Reflection: Engaging in practices such as journaling, meditation, or therapy to explore our thoughts, emotions, and values.

4. Authentic Connections: Prioritizing meaningful relationships and genuine connections over superficial interactions and social comparison.

The Connection Between Google Searches and Inner Peace

At first glance, the diversity of Google searches may seem random and disconnected. However, upon closer examination, we can discern a common thread – the human quest for meaning, connection, and self-discovery. Whether we are searching for entertainment, information, or connection, our online pursuits are driven by a deep-seated longing to understand ourselves and find inner peace amidst the chaos of the digital age.

In conclusion, the journey towards inner peace and self-discovery is intricately intertwined with our online searches and digital interactions. By cultivating mindfulness, self-awareness, and authenticity in our online habits, we can harness the transformative power of the digital realm to deepen our understanding of ourselves and find true fulfillment in our lives. As we navigate the digital landscape with intentionality and self-awareness, we pave the way for a more conscious and connected existence, rooted in inner peace, understanding, and authenticity.

PSYKOLOGSAMTALER SIDELØBENDE MED SEMAGLUTIDBEHANDLING HOS EGEN LÆGE

Optimer effekten af din semaglutid behanding hos din læge ved at få sideløbende psykologbehandling for at reducere eventuelle psykologiske bivirkninger

Når du er i behandlingsforløb med semaglutid gennem egen læge virker medicinen ved at påvirke din hjerne så det reducerer din appetit og sultfølelse. Medicinen fra succesrige danske Novo Nordisk virker godt. Det ser jeg beviser for i klinikken, når jeg har samtaler med de af mine klienter, der tager medicinen for at tabe sig.

Men klienterne fortæller også om en række psykologiske bivirkninger. For det første giver større vægttab i sig selv en psykologisk reaktion hos mange. Reaktionerne varierer selvfølgelig fra person til person og nogle oplever få eller ingen reaktioner eller bivirkninger.

En del af klienterne fortæller således om forskellige grader af ændringer i humør, angst, bekymringer om kropsbillede og selvværd, social isolation, tabsfølelse samt stress og pres. Disse reaktioner genkender jeg fra tidligere klienter i vægttabs- og livsstilsændrende udviklingsforløb uden semaglutid. Overspisning, trøstespisning og spisning som beroligende- og dulmende livs- og udfordringshåndteringsstrategi er vidt udbredt i vores samfund og kultur. Mindre spisning pga. mindre appetit kan derfor naturligt føre til lavere humør, mere angst og usikkerhed fordi strategien ikke længere anvendes eller anvendes mindre og derfor har mindre beroligende og dulmende effekt.

Øget fokus på – og monitorering af – kropsbillede og udseende i forbindelse med vægttab kan aktivere tidligere indlærte grundlæggende negative antagelser om at være tyk, uattraktiv, klam eller ulækker og føre til flere negative automatiske tanker om dette. Det kan virke som et paradoks at netop en slankere og objektivt set pænere krop kan aktivere disse tanker. Men i følelses- og hukommelsessystemet medfører ændringerne, at de gamle ”alarmer” og grundlæggende usikkerheder aktiveres. De negative følelser, som var kraftige dengang man i sin tid startede med at overspise. Og med mindre spisning er der mindre mulighed for at holde sig ude af følelsen eller at overgive sig til den som et faktum – med følelsen af at den negative følelse er rigtig og man derfor alligevel så godt kan spise mere (som man så får belønning for i hjernens motivationssystem).

I terapien plejer vi at sige, at ”følelsen ikke har indbygget intelligens”. Den holder fast i hvad den allerede har lært og aktiverer dette ved forandring. Hvis man tidligere grundlæggende har følt sig tyk, uattraktiv, klam eller ulækker vil disse følelser så netop dukke op når man slanker sig. Sagt på en anden måde så vil den nye adfærd med mindre spisning på sigt lære følelsen at man nu i stedet er slankere, attraktiv og lækker fordi man opfører sig sådan og lever livet, som om det er rigtig og får stadigt flere oplevelser der beviser dette. Men måden det foregår på er ved at de gamle negative følelser aktiveres/eksponeres og desensibiliseres. Disse gamle alarmer aftager så i antal, styrke og varighed over tid og der indlæres mere og mere af de modsatte positive følelser. Efterhånden som det sker kommer man så også til at føle sig grundlæggende mere og mere slank, attraktiv og lækker.

Denne psykologiske selvudviklings- og ændringsproces kan være yderst krævende og føre til at forløbet aldrig påbegyndes eller opgives undervejs. Derfor giver det god mening af supplere det medicinske behandlings-/vægtabsforløb med et coachingforløb hos en specialiseret kognitiv psykolog.

Ved at vælge et kognitiv adfærdsterapeutisk forløb hos mig, sideløbende med din behandling med semaglutid, kan du sikre dig optimal effekt af behandlingen og reducere eventuelle psykologiske bivirkninger mest muligt. Så optimerer du både udbyttet af medicinen samtidigt med at du arbejder målrettet på at holde din trivsel høj, din motivation ved lige, dit humør godt oppe og undgår stress og angst.

Vent ikke for længe, mand!

Mange mænd venter alt for længe med at søge psykologisk hjælp. Statistikker viser, at mænd generelt er mindre tilbøjelige end kvinder til at opsøge terapi eller søge hjælp til deres mentale sundhed. Der er flere faktorer, der spiller ind i denne tendens, herunder socialt pres, kulturelle forventninger og personlige overbevisninger.

Ofte søger mænd ikke psykologhjælp pga. en stereotyp opfattelse af maskulinitet. Mange mænd er opdraget til at være stærke, uafhængige og at undertrykke deres følelser. Og i den stereotype opfattelse, kan det opfattes som svaghed at gå til psykolog; hvis man går til psykolog, kan man ikke klare sine udfordringer og problemer selv – og så er man svag! Resultatet af denne opfattelse kan være, at mænd undlader at tackle deres mentale sundhedsproblemer, før de når et kritisk punkt.

At vente for længe med at søge hjælp kan have alvorlige konsekvenser. Ubehandlede mentale sundhedsproblemer kan eskalere og påvirke både den mentale og fysiske sundhed negativt. Derfor er det afgørende at ændre den opfattelse, der associerer at søge psykologisk hjælp med svaghed. I stedet bør det ses som et skridt mod personlig vækst og styrke at arbejde på at forbedre sit mentale velvære.

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv til at håndtere en række mentale sundhedsproblemer, herunder angst, depression, stress og andre udfordringer. At starte i terapi tidligt i stedet for at vente, indtil problemerne bliver uudholdelige, kan være afgørende for mænds helbred. Terapien fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd. Og mænd er lige så gode som kvinder til at lære, skabe og anvende mere hensigtsmæssige tanker og adfærd.

Når mænd starter tidligt i terapi, i stedet for at vente for længe, kan de hurtigere komme i gang med at udvikle og anvende mere hensigtsmæssige og sunde copingstrategier. Det forbedrer deres evne til at håndtere krævende og stressende situationer. Det giver mestringsoplevelser og øger selvværdsfølelsen, som så derefter virker som en positiv faktor ift. trivsel og livskvalitet videre frem i livet. På den måde bliver det, som føltes som svaghed, erfaret som håndtering og mestring af en følelse af svaghed, der i realiteten bliver en oplevet styrke!

At starte i kognitiv adfærdsterapi tidligt – i stedet for at vente for længe – kan være en livsændrende beslutning for mænd og bidrage til at forbedre deres mentale sundhed og livskvalitet. Det handler om at komme ud af den uintelligente stereotype opfattelse af maskulinitet og i stedet gendefinere styrke som evnen til at håndtere og vokse gennem vanskeligheder, både fysisk og mentalt.

Oplever du stress på arbejdet? – ved at søge hjælp hurtigt kan du mindske risikoen for at udvikle angst, depression og udbrændthed.

Stress på arbejdet er desværre ret udbredt og påvirker en betydelig del af arbejdsstyrken verden over. Statistikker varierer afhængigt af region, erhverv og forskellige studier, men mange rapporter og undersøgelser antyder, at en betydelig procentdel af arbejdsstyrken oplever stress i forskellige grader.

I mange industrialiserede lande angives det, at omkring en tredjedel til halvdelen af arbejdsstyrken oplever stress i en eller anden form i løbet af deres arbejdsliv. Dette kan variere fra milde stressniveauer, som ikke nødvendigvis kræver behandling, til mere alvorlige tilfælde, der kan føre til sundhedsmæssige problemer og kræve professionel intervention.

Bestemte sektorer og erhverv har tendens til at have højere forekomster af arbejdsrelateret stress end andre. Især jobs, som er kendetegnet ved høj arbejdsbyrde, konstant pres, mangel på kontrol eller jobusikkerhed øger risikoen for stress.

Stress på arbejdspladsen manifesterer sig på forskellige måder og kan have en dybtgående indflydelse på en persons mentale og fysiske velvære. De mest almindelige symptomer på stress inkluderer konstant følelse af uro, irritabilitet, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, og en vedvarende følelse af overvældelse. Fysisk kan stress vise sig som hovedpine, muskelsmerter, fordøjelsesproblemer og en svækket immunforsvar.

Psykologisk behandling af stress fokuserer på at identificere stressfaktorer, ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og opbygge effektive coping-strategier. Terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi (CBT), mindfulness og stresshåndterings teknikker kan være effektive. Gennem terapi lærer man at genkende sne automatiske negative tankemønstre og skaber og lærer at anvende nye mere objektive-, realitiske-, støttende-, konstruktive og positive tanker. Samtidig lærer man at bruge teknikker som dyb vejrtrækning, meditation og afspænding for at reducere kroppens fysiske reaktion på stress.

At søge behandling hurtigt er afgørende for at forhindre, at stressen eskalerer og forværres. Stress kan, hvis den ignoreres eller forlænges, føre til mere alvorlige mentale sundhedsproblemer som angst, depression og udbrændthed. Derfor er det vigtigt at tage sine stresssymptomer alvorligt og ikke udsætte behandlingen.

Mange har sundhedsforsikring gennem sit arbejde eller tegnet privat. Det er fornuftigt at udnytte denne mulighed ved stress. Ved at benytte sig af forsikringen kan man få hurtigere adgang til kvalificerede psykologer, der behandler stress. Nogle forsikringsselskaber benytter deres egne psykologer, men oftest kan man også få forsikringen til at at dække behandlingler hos den psykolog man selv finder og vælger. Ved at være selvbetaler/forsikringsdækket er der kortere ventetid og i nogle tilfælde bedre behandling. Det hjælper med at reducere stresssymptomerne hurtigere og mere effektivt. Dermed nedsættes risikoen for at man ud over stress udvikler angst, depression eller udbrændthed.

Det er altså en god idé og kan klart anbefales, at tage sine stresssymptomer alvorligt og søge hjælp, hvis man ikke selv hurtigt lykkes med at få dem reduceret. At komme ud af stress hænger direkte sammen med en sund work-life balance, bedre trivsel og forebyggelse af mere alvorlige sundhedsproblemer på lang sigt.

Du kan læse mere om behandling af stress ved specialiseret psykolog her.

Husk at bruge din sundhedsforsikring

Mange undlader, eller er tilbageholdende med, at udnytte deres sundhedsforsikring til behandling af stress, angst og depression. Dette kan skyldes forskellige faktorer, herunder stigmatisering omkring psykisk sundhed, manglende viden om tilgængelige ressourcer eller frygt for at indrømme behovet for hjælp. Der er dog betydelige fordele ved at søge hurtig behandling for psykologiske udfordringer i stedet for at udskyde det, bl.a.:

  1. Forbedret livskvalitet: Hurtig behandling kan bidrage til at forbedre livskvaliteten markant. At tackle stress, angst og depression tidligt kan hjælpe med at reducere symptomer og forhindre, at de forværres over tid.
  2. Øget effektivitet af behandlingen: Jo tidligere behandlingen påbegyndes, desto mere effektiv kan den være. Tidlig intervention giver mulighed for at identificere og håndtere symptomer, inden de bliver mere komplekse og vanskelige at behandle.
  3. Forebyggelse af komplikationer: Ubehandlet stress, angst eller depression kan føre til andre sundhedsmæssige komplikationer. Ved at søge behandling tidligt kan man reducere risikoen for, at psykiske sundhedsproblemer påvirker andre områder af ens liv og helbred.
  4. Reduceret sygefravær: Mental sundhed påvirker i høj grad arbejdspræstation og engagement. Ved at få tidlig behandling kan man mindske risikoen for langvarigt sygefravær og bevare arbejdsevnen.
  5. Færre omkostninger i det lange løb: Ubehandlet psykiske sygdom kan medføre øgede omkostninger over tid, som f.eks. tabt arbejdsproduktivitet, længerevarende behandling og eventuelle indlæggelser. Tidlig behandling kan bidrage til at minimere disse omkostninger.
  6. Bedre social støtte: Tidlig behandling giver også mulighed for at involvere venner og familie i støtteprocessen, hvilket kan have positive virkninger på det sociale netværk og den overordnede støttestruktur.

Så hvis du eller nogen, du kender, oplever stress, angst eller depression, er det vigtigt at søge professionel hjælp så tidligt som muligt. Hvis du har en sundhedsforsikring kan den ofte dække hele eller en del af omkostningen ved psykologisk behandling, og det er en ressource, der bør udnyttes for at fremme en god mental sundhed.

Du kan læse mere om effektiv psykologbehandling ved Psykolog Nikolaj Hyll i Espergærde her.

Klimaangst

Hvad er klimaangst?

Klimaangst refererer til dyb bekymring, frygt eller angst relateret til de nuværende og fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Klimaangst kan omfatte en række bekymringer, herunder frygt for ødelæggelse af miljøet, forandringer i vejret, tab af biodiversitet, stigende havniveauer og generelle bekymringer for planetens fremtidige tilstand. Klimaangst kan variere i intensitet fra mild til alvorlig og kan påvirke en persons mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende.

De fleste er blevet bevidste om klimaforandringerne

Klimaangst har fået øget opmærksomhed i de senere år, da bevidstheden om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser vel nu har nået de fleste. Der er måske stadig en del der hårdnakket benægter forandringerne og at disse skulle være menneskeskabte. Men det må forventes at selv disse folk, hvis de ellers ”kobler den intelligente del af hjernen til”, også snart må komme til en erkendelse.

De unge er mere bekymrede

De fleste mennesker, og især yngre generationer, har længe følt sig berørt af de alvorlige udfordringer, som klimaændringerne præsenterer og disse følelser og bekymringer kan forholdsvis let føre til klimaangst.

I klinikken er der flere, der henvender sig med klimaangst – især børn og unge. Måske skyldes dette, at unge er mere opmærksomme på fremtidige konsekvenser og har en længere tidshorisont at bekymre sig om. Samtidig er de nok tilbøjelige til at reagere mere og kraftigere følelsesmæssigt på globale udfordringer, fordi de stadig er i gang med at udvikle deres evne til at håndtere komplekse følelser og stress generelt.

Hvad hjælper ved klimaangst?

Flere forskellige faktorer hjælper i forhold til at håndtere og reducere klimaangst.

Gennem uddannelse og oplysning kan man forstå klimaændringerne, deres årsager og mulige løsninger. Det kan hjælpe med at mindske følelsen af magtesløshed og angst. Jo mere informeret man er, desto bedre kan man håndtere sine bekymringer.

Det kan også hjælpe selv at handle, det giver hjernen (følelses- og hukommelsessystemet) oplevelser (beviser) af at der kan gøres noget. Også mindre og symbolske handlinger som at spare på strømmen, vandet, madspild og sortere affald kan have effekt. Man kan også direkte deltage i politiske aktiviteter og indsatser og støtte miljøinitiativer.

Det hjælper også at træne sit følelsessystem i systematisk afslapning og fokusering. Det kan reducere aktiveringen i kroppens/hjernens trussels- angstsystem og reducere det oplevede mentale ubehag ved at opleve den naturlige angst som alle mennesker naturligt vil kunne føle, når de tænker på de reelle trusler mod verden og menneskeheden, som klimaforandringerne udgør. Progressiv afspænding, mindfulness og meditation kan være virksomt og effektivt. Men instruktion og undervisning af fagperson kan være nødvendig, hvis man vil opnå optimal effekt af metoder og teknikker.

Søg hjælp hvis angsten tager over

Hvis klimaangsten begynder at sætte sig dybere og påvirker mere og i længere tid ad gangen anbefaler jeg, at man søger professionel hjælp hos en psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi, da denne metode er bevist effektiv ved angst.

Tal om klimaforandringerne med andre

Det kan også hjælpe, at tale med andre der er bekymrede om klimaforandringer, og sammen diskutere håndteringsmåder samt realitiske og udførbare klimahandlinger.

Hvis vi alle bliver gode til at håndtere, regulere og kanalisere vores klimaangst, kan det hjælpe os til hver især og sammen at trække os ud af eventuel handlingslammelse eller benægtelse og i stedet blive optimalt motiveret og engageret i den nødvendige klimaindsats.

Bliv en effektiv og bæredygtig leder med CBEC

CBEC står for Cognitive Behavioural Executive Coaching. Kognitiv coaching, som er baseret på internationalt anerkendte og evidensbaserede kognitive- og adfærdsterapeutiske teknikker og metoder. Coaching fokuserer på at ændre tanker, overbevisninger og adfærd for at hjælpe enkeltpersoner med at opnå deres mål og forbedre deres præstationer. Anvendt på ledere, kan kognitiv coaching have flere positive virkninger, der kan gøre dem mere effektive og bæredygtige i deres roller:

Øget bevidsthed om egne tankemønstre

Kognitiv coaching hjælper ledere med at blive mere opmærksomme på deres egne tankemønstre og overbevisninger. Dette inkluderer identifikation af negative tanker og selvopfattelser, der kan begrænse deres præstationer. Ved at være opmærksom på disse mønstre kan lederne begynde at ændre dem og tænke mere positivt og konstruktivt.

Bedre beslutningstagning

Kognitiv coaching kan hjælpe ledere med at forbedre deres beslutningstagningsevner. Ved at udfordre og ændre unøjagtige eller skadelige kognitive biasser kan ledere blive bedre til at træffe velovervejede og informerede beslutninger.

Bedre stresshåndtering

Ledere står ofte over for høje niveauer af stress og pres. Kognitiv coaching kan hjælpe med at udvikle bedre metoder til at håndtere og reducere stress ved at ændre reaktioner på stressfaktorer og arbejde på mere konstruktive coping-strategier.

Styrket kommunikation

Kognitiv coaching kan forbedre ledernes kommunikationsevner ved at hjælpe dem med at være mere opmærksomme på deres egne kommunikationsmønstre og arbejde på at udvikle mere effektive og støttende kommunikationsstilarter.

Personlig udvikling

Ved at hjælpe ledere med at identificere og udforske deres egne mål, værdier og styrker kan kognitiv coaching bidrage til deres personlige udvikling og vækst. Dette kan styrke deres selvtillid og evne til at tackle udfordringer.

Bedre forståelse af medarbejdere

Kognitiv coaching kan også hjælpe ledere med at udvikle en dybere forståelse af deres medarbejdere og skabe mere effektive relationer. Ved at være mere opmærksomme på deres egne reaktioner og tænke mønstre i forhold til medarbejderne kan ledere bedre håndtere konflikter og motivere deres team.

CBEC kan hjælpe ledere med at opbygge en mere positiv og konstruktiv tankegang, håndtere stress og pres mere effektivt, træffe bedre beslutninger og udvikle stærkere relationer med deres medarbejdere. Dette giver mere effektive og bæredygtige ledere, der er bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der opstår i deres arbejdsliv.

CBEC PROGRAM – Cognitive Behavioural Executive Coaching for optimal well-being and performance – without stress

I offer individual cognitive coaching programs for leaders and decision-makers. I have been doing this for several years, and the programs are popular.

Experience-based and effective coaching programs

The programs have evolved over the years as leaders have approached me, having heard about me from others in their network. They expressed a desire for individualized and tailored coaching programs. As a result, I have collaborated with each leader to customize and optimize their programs, and they have been very satisfied with the results. Leaders have shared that my coaching goes deeper, brings about more significant changes, and develops them more than other coaching they have experienced.

Leaders are under significant emotional pressure

Today’s leaders face significant emotional and personal demands. Leaders must withstand high levels of stress, with all their emotional vulnerabilities being triggered, while maintaining a cool head and making necessary rational and professional decisions. Towards employees and superiors, leaders must demonstrate empathy and compassion in words and actions without expecting, or being dependent on, reciprocation. This mental and emotional demand can naturally lead to reduced well-being and performance over time, making leaders vulnerable to burnout and stress-related reactions such as anxiety and/or depressive responses. However, if a leader can remain firmly grounded in their emotional balance, they can maintain their resilience and even improve their well-being and performance.

Insight into and understanding of one’s emotional system

In the CBEC coaching process, the idea is that insight is necessary to set new personal goals and initiate development. Therefore, the program begins with thorough testing and registration of psychological state and personality, understood in the context of one’s past life and acquired personal and emotional experiences. Through this process, leaders gain a comprehensive overview and understanding of how their fundamental assumptions about themselves, their character, and their abilities naturally stem from both genetically inherited traits and their experiences in the environment. Leaders literally draw the model of their own emotional system during the program. Becoming aware of learned emotions and vulnerabilities, which can also be referred to as “sensitive points” or “buttons,” helps leaders make sense of their reactions. Having this model, and the understanding it provides, helps leaders better comprehend why they react strongly or in certain ways in specific situations. These reactions in thoughts, emotions, and automatic behavior are not always suitable and often hinder the leader’s goals – how they want to be/act in different situations without being emotionally challenged.

Development, well-being, and performance through training

Understanding and insight into one’s emotional system and expected automatic reactions in thoughts, emotions, and behavior help the leader avoid self-criticism and self-devaluation. The leader becomes better at understanding themselves, and their reactions make more sense to them. This releases energy for the leader to better coach themselves in challenging situations where their “sensitive points” are triggered. However, before reaching this point, repeated and thorough analyses of reactions are required – down to the smallest details in automatic thoughts and emotions and their connections to previous experiences. In these analyses, leaders progress to understanding how they would like to act in various situations. Once the desired behavior in different situations is determined, the work continues to create and further develop new and different thoughts and attitudes that the leader needs to facilitate behavioral changes.

Changed thinking and behavior over time alter attitudes and fundamental assumptions

When a leader has successfully, on numerous occasions, thought and acted differently in various situations and emotional states, these new coping strategies become internalized. The emotional and memory systems learn from experience, allowing the new strategies of thinking and behavior to be automated and leading to changes in the leader’s fundamental assumptions about themselves and their abilities. Who they are and what they can achieve in relation to others and the world around them. When a leader reaches this stage, the coaching program typically ends or is phased out, and the leader continues to work independently with their insights, methods, and tools. However, there is an option for follow-up coaching sessions and booster conversations if the leader desires.

Content of the program

The programs are planned and tailored individually to each leader. There are many methods and tools from the evidence-based cognitive-behavioral therapeutic toolbox that can be offered and applied in the program. The duration and desired psychological depth of the program also play a role in the selection of methods. The programs typically include the following elements:

Life history schema: Before the first session, the leader receives a comprehensive form for registering historical data, aiding in a quicker and more thorough understanding of past experiences and life lived.

Psychological Health Check: Individually assembled test battery that measures stress levels, well-being, anxiety, social insecurity, mood, self-esteem, burnout, fundamental negative assumptions, and coping strategies.

Personality Test (NEO-PI-3, occupational): An internationally recognized, evidence-based, and widely used measurement of personality based on five factors and 30 facets.

Expanded CBT/ACT/CFT thought journal: The leader practices registering and analyzing automatic reactions in specific situations, understanding their reactions and the functions of their emotions, keeping their goals in mind, and formulating the most suitable thinking and experience to internalize the new learning. This is used at home and during sessions.

Behavioral experiments: The leader investigates how they react in critical situations.

Training: The leader applies agreed-upon techniques in work or private life.

Exposure: The leader exposes themselves to feared/challenging scenarios in mental imagery or in reality.

Visualization: The leader explores/recalls past experiences from memory or tests/investigates new planned strategies in future scenarios.

Role-playing: During sessions, the leader plays themselves or others, and I play the roles of the leader or others.

Chair exercises: The leader practices feeling, thinking, and reacting as different parts of themselves, engaging in a constructive, supportive, and coaching dialogue with the other parts. For example, between the insecure part and the coaching-supportive part of themselves.

Duration and hours

The programs are tailored to individual preferences and needs and usually span a period of 3-6 months, with sessions lasting 2-3 hours every other week. This corresponds to 12-24 hours (2 hours per session) or 18-36 hours (3 hours per session) with meetings in Espergærde. The sessions can also take place at the leader’s workplace. Expect 2-5 hours of weekly homework/training for the optimal benefit of the program. Many leaders undertake the program instead of, or in addition to, the coaching or development programs they are typically offered by their companies and organizations. They do this to ensure a program that is carefully planned, structured, and executed according to their specific desires, needs, and thus provides them with the greatest benefit.

Some info about me

I am a psychologist working in own private clinic and as a consultant in Espergærde and internationally through internet based video connection.  I am a trained psychologist from Århus and Copenhagen Universities, licensed, authorized and have completed the internationally recognized 2-year specialized training in cognitive behavioral therapy. Additionally, I have trained with several of the most skilled specialists in various fields within the cognitive and behavioral therapeutic domain. I see myself as a specialized generalist in terms of optimally applying psychological theory in coaching and therapy.

I look forward to collaborating with you in a CBEC program

CBEC (Cognitive Behavioural Coaching) can make you a better leader

Taking the popular CBEC course of 10 two hour individual video sessions gives you an opportunity to work with yourself psychologically to become a better and more effective leader for your employees and the organization.

The package includes thorough and internationally acknowledged  psychological tests of psychological state, health and personality.

When you book a CBEC course you will receive tests and questionnaires to fill out before the first sheduled session.

In the first session you will get feedback on your tests and work out a plan for the specific issues you want to work on in the coaching and your goals for these.

During the sessions you will address and be shown effective and scientifically proven ways and methods to work with your self psychologically.

There is general concensus within the field of executive coaching that the below list covers personal skills, areas of focus and steps for becoming a better and more effective for your employees and the organization. The CBEC course will provide you with these:

Self-reflection

The knowledge of and ability to reflect on your own strengths and weaknesses as a leader. To be honest with yourself and identify areas where you need to develop. This could include qualities such as communication, decision-making, or conflict management.

Personal development plan

Having a personal development plan that focuses on the areas you want to improve. Having set specific goals and identified the steps necessary to achieve them.

Self-analysis

Knowing and having trained a systematic methods for paying attention to, monitoring and registrating own emotions, thoughts, and behavioural patterns in different situations. And monitoring how your actions impact your employees and the organization as a whole. Being able to constructively receiving feedback from others and being authentically willing to adjust your behavior to create positive changes.

Communication and relationships

Getting a method to work on your communication skills and building an even better relationship with your employees. Using the situational analysis method to be able to listen more actively to their concerns and ideas and being open to constructive feedback. Creating an environment where employees feel safe to share their thoughts and contribute to the success of the organization.

Self-care

Training being mindful and compassionate to your own well-being and self-care. As a leader, it’s important to have a good balance between work and personal life. Prioritizing time for rest, exercise, socializing, and hobbies that help you recharge and reduce stress.

Continuous learning

Staying open to learning and developing continuously. Staying updated with the latest trends in leadership and management practices. Attend seminars, conferences, and networking groups to expand your knowledge and exchange experiences with other leaders.

Psychological development is an ongoing process. CBEC sessions can help you stay motivated and started up on your continued commitment to your own personal growth and reflection. In which you trengthen your leadership abilities and become more effective in leading your employees and the organization as a whole.

If you are interested in CBEC you can book your CBEC course by calling +45 29829174 or mailing hyllconsult@protonmail.com

CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching)

– ledercoaching for optimal trivsel og performance, uden stress

Jeg tilbyder individuelle kognitive coachingforløb for ledere og beslutningstagere. Det har jeg gjort i flere år og forløbene er populære.

Erfaringsbaserede og effektive coachingforløb

Forløbene er blevet til ved at ledere gennem de senere år har henvendt sig til mig fordi de har hørt om mig fra andre i deres netværk. De har udtrykt ønske om individuelle tilpassede coachingforløb. Jeg har derfor samarbejdet med hver enkelt leder om at tilpasse og optimere deres forløb og de har været meget glade for forløbene. Lederne fortæller at mine forløb går dybere og rykker og udvikler dem mere end hvad de har prøvet i andre forløb.

Ledere er under stort følelsesmæssigt pres

Der stilles store krav til nutidens ledere – følelsesmæssigt og personligt. En leder skal i dag kunne tåle høj belastning, at der trykkes på alle ”knapper” (læs følelsesmæssige sårbarheder), mens hovedet holdes koldt og der træffes nødvendige rationelle og professionelle beslutninger. I forhold til medarbejdere og overordnede skal lederen kunne udvise empati og medfølelse i ord og handling uden at forvente, eller være afhængig af, at det gengældes. Det er krævende mentalt og følelsesmæssigt. Det kan over tid naturligt føre til nedsat trivsel, performance og gøre ledere sårbare over for udbrændthed og stress- belastningsreaktion med angst- og/eller depressive reaktioner. Men hvis lederen kan holde sig solidt forankret i egen følelsesmæssig balance, kan han/hun vedligeholde sin robusthed og endda udvikle sin trivsel og performance.

Indsigt i og forståelse for eget følelsessystem

I CBEC coachingforløbet er idéen, at indsigt er nødvendig for at kunne sætte nye personlige mål og påbegynde udviklingen. Derfor starter forløbet med omhyggelig testning og registrering af psykologisk tilstand og personlighed, som forstås i forhold til det tidligere levede liv og de indhentede/indlærte personlige og følelsesmæssige erfaringer. Lederen får herigennem fyldestgørende overblik over, og forståelse for, hvordan hans/hendes grundlæggende antagelser om sig selv og sin karakter og formåen naturligt følger af det genestisk nedarvede og det i miljøet erfarede og oplevede. Lederen tegner bogstaveligt talt modellen for sit eget følelsessytem op i forløbet. Bevidstgørelsen om de indlærte følelser og sårbarheder, som vi også kan kalde ”ømme punkter” eller ”knapper”, som triggere i og omkring arbejdssituationer kan trykke på, giver vigtig mening for lederen. Med modellen, og den mening den giver, kan lederen bedre forstå hvorfor han/hun reagerer så kraftigt eller på bestemte måder i bestemte situationer. Reaktioner i tanker, følelser og automatisk adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssige – og som ofte kommer direkte i vejen for lederens mål; Hvordan han/hun gerne vil være/kunne agere i forskellige situationer uden at blive presset/udfordret følelsesmæssigt.

Udvikling, trivsel og performance gennem træning

Forståelsen for og indsigten i eget følelsessystem og forventelige automatiske reaktioner i tanker, følelser og adfærd hjælper lederen til at holde sig ude af selvkritik og selvnedvurdering. Lederen bliver bedre til at forstå sig selv og reaktionerne giver bedre mening for ham/hende. Det frigiver overskud til at lederen bedre kan coache sig selv i udfordrende situationer, hvor der trykkes på de ”ømme punkter”. Men først skal der gentagne og grundige analyser af reaktionerne til – ned til de mindste detaljer i automatiske tanker og følelser og disses forbindelser til tidligere erfaringer. I analyserne kommer lederne videre frem til hvordan de gerne vil kunne agere i forskellige situationer. Og når den ønskede adfærd i forskellige situationer kendes fortsætter arbejdet med at skabe og videreudvikle de nye og anderledes tanker og holdninger, som lederen skal bruge til at hjælpe sig selv til adfærdsændringerne.

Ændret tænkning og adfærd over tid ændrer holdninger og grundlæggende antagelser

Når lederen tilstrækkeligt mange gange, i forskellige situationer og i variationer af følelelssesmæssige tilstande, er lykkedes med at tænke og handle anderledes, indlæres det som nye håndteringsstrategier. Følelses- og hukommelsessystemet lærer af erfaring, så på den måde kan nye strategier for tænkning og adfærd automatiseres og føre til ændringer helt ned i lederens grundlæggende antagelser og sig selv og sin formåen. Hvem han/hun er og hvad han/hun kan i forhold til andre og omverden. Når lederen når hertil, plejer coachingforløbet at stoppe eller udfases og lederen arbejder selv videre med sin indsigt, metoder og værktøjer. Men der er selvfølgelig mulighed for opfølgende coaching samtaler og booster samtaler, hvis lederen ønsker det.

Indhold i forløbet

Forløbene planlægges og tilpasses individuelt til den enkelte leder. Der er mange metoder og værktøjer fra den evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske værktøjskasse, som kan tilbydes og anvendes i forløbet. Varighed og ønskede psykologiske dybde i forløbet har selvfølgelig også betydning for valg af metoder. Forløbene indeholder typisk følgende elementer:

  • Livshistorieskema. Leder modtager inden første session et længere skema til registrering af historiske data. Det hjælper os til hurtigere og grundigere overblik over tidligere erfaringer og levede liv.

  • Psykologisk Sundhedstjek. Individuelt sammensat testbatteri, som måler stresniveau, trivsel, angst, social usikkerhed, humør, selvværd, udbrændthed og grundlæggende negative antagelser samt håndteringsstrategier.

  • Personlighedstest (NEO-PI-3, erhverv) som er en internationalt anerkendt, evidensbaseret og bredt anvendt måling af personligheden på 5 faktorer og 30 facetter.

  • Udvidet CBT/ACT/CFT tankejournal. Hvor lederen øver sig i at registrere og analysere automatiske reaktioner i bestemte situationer, forstå sine reaktioner og følelsernes funktion, holde mål og delmål for øje samt formulere mest hensigstmæssige tænkning og erfaring, som skal indlære den nye erfaring. Bruges hjemme og under sessionerne.

  • Adfærdseksperimenter. Hvor lederen undersøger hvordan han/hun reagerer i kritiske situationer.

  • Træning. Hvor lederen anvender aftalte teknikker i arbejds- eller privatliv.

  • Eksponering. Hvor lederen udsætter sig selv for noget frygtet/udfordrende i forestillingsbilleder eller i virkeligheden.

  • Visualisering. Hvor lederen undersøger/fremkalder tidligere erfaringer fra hukommelsen eller afprøver/undersøger nye planlagte strategier i fremtidige scenarier.

  • Rollespil. Hvor lederen under sessionerne spiller sig selv eller andre og hvor jeg spiller lederens eller andres roller.

  • Stoleøvelser. Hvor lederen øver sig i at mærke, tænke og reagere som forskellige sider af sig selv og have en konstruktiv, støttende- og coachende dialog med de andre. F.eks. mellem den usikre del og den coachende støttende del af selvet.

Tid og timer

Forløbene tilpasses den enkeltes ønsker og behov og strækker sig ofte over en periode på 3 – 6 mdr. med samtaler af 2 -3 timers varighed hver anden uge. Svarende til 12 – 24 timer (2 timer/gang) eller 18 – 36 (3 timer/gang) med fremmøde i Espergærde. Samtalerne kan også gennemføres på lederens arbejdsplads. Der må påregnes 2-5 timers ugentligt hjemmearbejde/-træning for optimal udbytte af forløbet. Flere ledere tager forløbet i stedet for, eller samtidigt med, den coaching eller de udviklingsforløb de normalt får tilbudt af deres virksomheder og organisationer. De gør det for at sikre sig et forløb der er nøje planlagt, opbygget og afviklet i overensstemmelse med netop deres ønsker, behov og dermed giver dem størst udbytte.

Lidt om mig

Jeg er privatpraktiserende psykolog og konsulent, med egen praksis i Espergærde. Jeg er uddannet psykolog fra Århus og Københavns Universiteter, autoriseret og har gennemført den internationalt anerkendte 2-årlige specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Derudover har jeg trænet med flere af de dygtigste specialister inden for de forskellige specialer inden for det kognitive og adfærdsterapeutiske domæne. Jeg opfatter mig selv som specialiseret generalist i forhold til at få omsat den psykologiske teori optimalt i coaching og terapi.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Mvh.

Nikolaj Hyll

cand. psych. aut.

CBEC – coaching for ledere

– Optimér din trivsel og livskvalitet, hold dig ude af stress og bliv en bedre leder.

Det er krævende at være leder – endnu mere nu end tidligere

I disse år stilles der endnu større krav til ledere end tidligere. Der er færre privilegier, og man bliver som leder ikke længere skånet for pres. Mange ledere har ikke engang eget kontor, hvor de kan få lidt ro, overblik og samle tankerne. Tværtimod skal ledere i dag ofte arbejde endnu hårdere og levere endnu flere arbejdstimer end medarbejderne – samtidigt med at de i mange tilfælde har mindre frihed og reel indflydelse end tidligere. Det er i sig selv mere stressende og stiller endnu større krav til personligheden (hvem man er og hvad man har med sig) og til ens karaktér (hvilke holdninger og hvilken adfærd man har). Og lederen forventes fortsat at fungere optimalt- selv under stort pres.

Lederfleksibilitet er afgørende

Ledere udfordres ydermere af at være i komplekse og hurtigt forandrende organisationer, miljøer og samarbejdsrelationer. Det stiller store krav til lederens evner til personlig stabilitet og fleksibilitet. Stabilitet i tænkning, følelser og adfærd i forhold til sig selv, andre og omgivelserne. Det er nødvendigt for at lederen kan tilpasse sig de omskiftelige vilkår, krav og omstændigheder optimalt.

Når ledere er stabile og fleksible kan de analysere sig frem til nye objektive-, realistiske og selvunderstøttende tanker. Og de kan trække på et solidt repertoire af tanker og hensigtsmæssige beslutnings- og handlingsalternativer – optimalt tilpasset situationen. Også når de er under stort pres.

I min praksis samarbejder jeg med dygtige ledere og topledere, som kontinuerligt arbejder med at videreudvikle deres i forvejen gode evner til at tænke, handle – og dermed lede – stabilt og fleksibelt. Det giver dem kontinuerligt følelsesmæssigt overskud. Det hjælper dem til at holde sig ude af personligt pres og til at holde deres performance og livskvalitet høj og deres stress lav.

Lederrigiditet er naturlig – lederfleksibilitet er nødvendig

Det er en gammel nyhed, at lederstabilitet og -fleksibilitet hænger sammen med effektiv ledelse, men det er samtidigt almindeligt og naturligt at ledere med tiden udvikler rigide rutiner og måder at håndtere komplekse udfordringer på i komplekse miljøer. Det kan gøre dem ustabile og fastlåste. Når én slags tænkning og adfærd én gang har virket (man ”overlevede” udfordringen og det ”farlige”) så er den menneskelige hjerne programmeret til at prioritere at huske og gemme tænkningen og handlingerne til næste gang en lignende situation opstår. Og når så en lignende situation opstår, aktiveres automatisk lignende tanker og impulser til handlinger lignende det lederen gjorde sidste gang. På den måde kan ledere, der ikke får trænet deres fleksibilitet, få flere og flere, mere og mere rigide tanke- og handlingsmønstre. Problemet ved det er, at tankerne og handlingerne ikke er de mest hensigtsmæssige og mest effektive. Dermed kan erfarne, veltrænede og vellidte ledere over tid blive mindre stabile, mere fastlåste, mindre vellidte og mindre effektive ledere.

Lederen er ikke perfekt

Forestillingen om at den fuldendte og perfekte leder kan findes i én og samme person er i stor udstrækning ved at uddø – selvom der selvfølgelig er stivnakkede dinosaurere (enkeltpersoner og virksomheder) der stadig tror på det. Og selv vis en sådan ”perfekt” leder kunne findes, er han så også den bedste, når virksomheden står i en ny situation der kræver noget nyt og andet af lederen? Vil han være fleksibel og effektiv i den nye situation med de nye krav?

Identificer styrker, svagheder og udviklingsområder

Istedet for at søge efter den perfekte leder, eller forsøge at gøre den leder man har til det man på forhånd forestiller sig er den perfekte leder, arbejder de seriøse udviklingsforløb sig i dag hen mod at hver leder bliver klogere på sine styrker, svagheder og udviklingsområder – der befinder sig herimellem. Det handler i dette perspektiv om, at lederen bliver klog på sin personlighedsprofil og sin lederprofil. Derefter er lederen bedre i stand til at søge nødvendigt supplement og assistacnce hos medledere (eller medarbejdere) til de områder, hvor lederen i sin lederprofil ikke er den stærkeste. Så kan lederen koncentrere sig om at levere på styrkeområderne og – når der er overskud og tid til det – arbejde på sine udviklingsområder.

Psykologisk sundhed først – lederudvikling derefter

Inden jeg starter udviklingsprocessen med lederen, hvor denne går i gang med at lære sig selv og sin personlighed bedre at kende gennem forskningsbaseret personlighedstestning og coaching, er det nødvendigt at få et objektivt mål for lederens psykologiske sundhedstilstand. Er man som leder stresset, udfordret af lavt selvværd udbrændt eller deprimeret, så giver det først mening at fortsætte udviklingsforløbet, når lederen får ”styr på egen følelse” som jeg kalder det. Og i CBEC forløbet vil vi så naturligvis starte der.

Det er er min overbevisning at en god og professionel leder i det fleste situationer, selv under stort pres, er i stand til at styre og regulere egne følelsesmæssige reaktioner, så de ikke kommer i vejen for egne mål (hvordan lederen gerne vil agere og facilitere) og andres mål (ved at lederen opleves uprofessionel, for personlig eller direkte ubehagelig overfor overordnede og medarbejdere).

Kognitiv struktur og metoder – fordi det virker!

I arbejdet med at øge stabilitet og fleksibilitet i tænkning og adfærd er kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder uovertruffen. Det er derfor denne struktur og disse metoder jeg anvender i et CBEC forløb.

Forløbet er struktureret efter lederens definerede overordnede og specifikke mål

Udfordrings- og mållisten udgør strukturen for anvendelse af kognitive- adfærdsteknikker. I CBEC (Cognitive Behavioural Executive Coaching) forløb hos mig starter lederen med et psykologisk sundhedstjek og en personlighedstest, som giver et objektivt mål for lederens psykologiske tilstand, trivsel og personlighedsstruktur. Hvis der måles udfordringer og ubalancer i det psykologiske sundhedstjek er anbefalingen naturligvis, at de skrives på den udfordrings- og målliste, som lederen herefter udarbejder for coachingforløbet. Herefter vælges der undevejs i forløbet ud fra udfordringslisten til hver session og der arbejdes med evidensbaserede kognitive- adfærdsterapeutiske metoder hen mod lederens mål. Overordnede mål for at sådant forløb kan f.eks. være; høj trivsel, lavt tressniveau og høj motivation. Konkrete adfærdsmål kan være; at kunne tage en nødvendig konflikt med en medarbejder eller overordnet uden at føle ubehag, angst, usikkerhed eller dårlig samvittighed bagefter. Eller hurtigt at kunne få overblik over og strukturere en ny opgave eller problemstilling – uden først at have noget undgåelses-, oversprings- eller udsættelsesadfærd. Et andet konkret mål kan være, at kunne tage imod konstruktiv kritik fra medarbejdere eller overordnede uden at døje med underliggende aktiverede følelser af usikkerhed, som kan komme til udtryk med irritation, vrede eller selvkritik på overfladen (der øger risikoen for at lederen har uhensigtsmæssig adfærd i en sådan situation).

Varighed, pris og betaling

Forløbet tilpasses den enkelte leder og dennes udfordringer og mål. Varigheden af forløbet varierer derfor naturligvis. Indtil videre har forløbene lederne har gennemført hos mig varieret mellem 12 og 20 timers sessioner. Svarende til 6 til 10 mødegange af hver 2 timers varighed. De fleste har valgt ca. 2 uger mellem mødegangene, men det kan sagtens være ugentligt eller med længere intervaller. Aktuelle pris for coachingen er 1600 kr./time og dertil kommer udgifter til Psykologisk Sundhedstjek med det komplette testbatteri og Personlighedstest NEO-PI 3 – erhverv.

Det fleste ledere har fået deres forløb betalt at deres arbejdsgiver/virksomhed, men enkelte har betalt selv, fordi de ikke har ønsket at involvere deres virksomhed/arbejdsgiver. Betaling sker forud for opstart af forløb.

Sted

Coachingen kan foregå i min praksis i Espergærde eller på dit arbejdssted mod betaling for transporttiden. Mange vælger at sessionerne foregår over videoforbindelse for at spare tid og transport.

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et forløb bedes du ringe direkte til mig på 29 82 91 74 for at bestille. Når vi har aftalt et forløb sender jeg faktura. Når faktura er godkendt og betalt sender jeg pr mail testbatteriet til Psykologisk Sundhedstjek og link til online udfyldelse af personlighedstesten, NEO-PI – 3 – erhverv.

Jeg ser frem til at samarbejde med dig i et CBEC forløb.

Hold dine nytårsforsætter

Det nye år er lige startet. Og det forgange år har sikkert, som i årene før, indeholdt dårlige vaner og usund livsstil, som du nu har sat dig for at komme af med. Forsætter for det nye år – ønsker om forandring. I livsstil og vaner.

Det er usandsynlig at du lykkes, hvis du ikke gør dit forarbejde

Men det er svært. Og det er også usandsynligt, at du lykkes!

Med mindre du går effektivt til værks og trækker på din egen erfaring fra tidligere forsøg, som ikke er lykkedes. Og med mindre du beriger dig selv med viden fra forskning og klinisk psykologisk erfaring.

Men hvis du gør det, er det mere sandsynligt, at du lykkes!

I denne artikel kommer jeg med gode råd til at holde nytårsforsætterne. Hvis du bruger dem, sammen med dine egne erfaringer, er du bedre rustet i det nye år – til at lykkes med dine forsætter.

Hvorfor lykkes vi ikke med at holde vores forsætter?

Prøv at starte med at tænke over dine tidligere fortsætter – og hvad der gjorde, at du ikke lykkedes med at holde dem. Hvad mon årsagerne var? Stressende perioder, økonomiske udfordringer, andres skyld, manglende tid, lavt humør, manglende motivation, opsigelse fra dit arbejde, manglende viljestyrke eller måske manglende handlinger?

Hvad kom du frem til var årsagerne til at de tidligere fortsætter ikke holdt? Skriv de årsager du finder ned på din telefon eller et stykke papir. Og hvis du er lykkes med fortsætter tidligere, så husk også at skrive årsagerne til det ned. Skriv også ned, hvordan du kan hjælpe dig selv, hvis du igen skulle opleve at lignende årsager kommer i vejen for at du kan holde dine forsætter.

Og nu videre til rådene du får i denne artikel – dine notater skal du gemme til, og bruge i råd 6.

Det er svært for os mennesker at ændre adfærd

En hurtig søgning på Google, om hvorvidt fortsætter holdes, viser undersøgelser som finder, at ca. 80% ikke lykkes med at holde deres forsætter – og at det allerede sker i midten af februar!

Det er svært for mennesker at ændre i det kendte og sikre. I tankerne, vanerne og den adfærd som skal ændres for at nye vaner kan skabes, vedligeholdes og med tiden konsolideres i nye holdninger. Men når først det er lykkes, at gentage ny adfærd rigtig mange gange på tværs af situationer og i mange forskellige følelsestilstande og med varierende grader af motivation, ja så er der større sandsynlighed for at de nye vaner bliver hængende.

Få indsigt – lær dig selv at kende

Problemer med at holde forsætter hænger ofte sammen med manglende indsigt i funktionen af vanerne og adfærden som er uønsket og som vi gerne vil ændre. Hvorfor gør vi det egentligt? Hvad får vi ud af det på den korte bane? Et rigtigt psykologisk spørgsmål vi kan stille os selv er; ”Hvad er det, som gør det nødvendigt, at vi har den usunde/uhensigtsmæssige vane?” Når vi bedre forstår det, så kan vi måske bedre forstå os selv og vores automatiske adfærd. Vi er nemlig som mennesker, der er udstyret med en intelligent hjerne, i stand til at analysere os frem til hvilket behov vi forsøger at opfylde, eller hvad det ubehagelige er, som vi prøver at holde væk med den usunde/uhensigtsmæssige adfærd. F.eks. når vi spiser chokolade for at berolige os selv, eller at udgå den ubehagelige følelse vi får, når vi tænker på at vi vejer for meget. Noter på et stykke papir, din tlf. eller din computer, hvis der dukker indsigter op, når du læser ovenstående linjer. Du skal bruge dem, når du skal lave din plan for dine forsætter i råd 6.

Råd 1: Registrer dine uvaner (det modsatte af dit forsæt) og forstå dig selv bedre

Så første råd er, at bruge en uge på at registrere den adfærd, som du allerede har – de dårlige vaner du har/det modsatte af dine fortsætter. Altså hvis du f.eks. har sat dig for for at spise mindre, at du starter med at registrere når du gør det modsatte – spiser for meget eller det forkerte. Skriv ned når det sker, hvilke tanker der går gennem hovedet på dig, f.eks. ”jeg har fortjent chokoladen, det har været en super hård dag”, hvilken følelse du har når det sker (trist først mere glad før spiser chokoladen og trist igen bagefter), hvilken kropslig fornemmelse du har på tidspunktet (uro/rastløs/træt først så mere rolig og afslappet når spiser chokoladen og så endnu mere træt og uoplagt bagefter) samt hvilken automatisk adfærd der er på tidspunktet (stopper på tanken på vej hjem fra job, køber en plade chokolade og spiser den på vejen hjem i bilen). Når du har laver disse registreringer over en uges tid, vil du kunne se et mønster.

Nu kan du komme videre i analysen af hvad problemet er nedenunder den uhensigtsmæssige adfærd, som du registrerer på overfladen. Forestil dig, at det er en god ven eller veninde, der har samme uvane som dig og du nu sidder og kigger på alle hendes registreringer (dine egne). Hvad er det mon som gør at det her sker? Hvad er hendes behov nedenunder, som hun i denne adfærd forsøger at opfylde? Er hun klar over det? Når hun ved det eller gør sig bevidst om det, hvorfor er det så svært for hende at ændre? Hvad skal der mon til for at hun kan lave forandringer i sin adfærd? Hvad kan motivere hende? Hvad er meningen for hende i, at hun skal lave ændringerne? Hvad er realistiske mål hun kan sætte sig? Hvordan kan hun sikre sig at hun når dem? Er det realistisk, at hun når sine forsætter uden en god plan? Når hun løber sur i det og oplever ekstra modgang, hvad og hvem kan så hjælpe hende, med at holde sig fast i planen?

Råd 2: Forstå hvor du er henne – i hvilken fase af forandringsmodellen er du?

I forandringsmodellen er der fem faser:

  1. Før-overvejelse. I denne fase er det usandsynligt, at du har overvejet forandring. I denne fase tænker man ikke over, at lave forandringer. En ryger f.eks. vil i denne fase slet ikke indrømme, at rygning overhovedet er et problem. Så hvis du er i denne fase er det mest sandsynligt, at dit fortsæt ikke er dit eget, at du ikke ejer det selv. Måske er det omgivelserne, som har overbevidst dig om du skal lave en forandring, mens du selv i virkeligheden tænker: ”Det skal jeg egentlig ikke!” I denne fase ser personen umiddelbart flere fordele end ulemper, ved at fortsætte sin oprindelige adfærd.

  2. Overvejelse. I denne fase er det sandsynligt, at du befinder dig, hvis du har forsætter for det nye år, som du gerne vil holde – og derfor læser denne artikel! Her er personen begyndt, at tænke over, at adfærden er uhensigtsmæssig og problematisk, men hun er stadig ikke klar til at planlægge og starte med at foretage ændringen. Det ligger typisk 6 måneder frem i tiden fra denne fase. Du kan dog gøre dig klar til at starte og komme i næste fase, hvis du læser denne artikel grundigt og følger rådene og de opgaver der følger med; registrering, analyse, planlægning osv. 🙂

  3. Forberedelse. I denne fase kan det også være du befinder dig nu. Og hvis du ikke er det, er det målet med denne artikel, at du skal bruge den til at hjælpe dig selv til denne fase og videre. I forberedelsesfasen, er personen i gang med at planlægge hvornår og hvordan adfærdsændringen kan og skal ske.

  4. Handlingsfasen. Her er personen ved at lykkes. Når du er i handlingsfasen er du faktisk allerede i gang med at holde dit forsæt. Hvis dit mål er at spise mindre, er du i denne fase allerede i gang med at spise mindre og hvis det er træning, er du allerede mødt op i fitnesscentret og i gang. Hvis du læser denne artikel og finder ud af at du allerede er i handlingsfasen, så husk alligevel at læse videre, for det er netop i denne fase, at der er stor risiko for at du falder fra. Du er i gang, men endnu ikke i mål og der er sikkert endnu ikke tilstrækkeligt med udbytte eller fordele ved den ændrede adfærd til at det i sig kan motivere dig automatisk til at fortsætte. Du kan også i denne fase få stort udbytte af at følge rådene i denne artikel, så du sikrer dig at ændringen giver tilstrækkelig mening for dig, er planlagt godt nok, at der indgår sunde belønninger til dig for delmålene og at du har støttende tanker og en backup plan (se senere råd), hvis du oplever modgang og det bliver svært.

  5. Vedligeholdelsesfasen. I denne fase gælder det om at holde gang i hjulene. Denne fase starter typisk 6 måneder inde i handlingsfasen og handler om hele tiden at få de rigtige erfaringer ind i dit følelses- og hukommelsessystem, så din hjerne virkelig kommer til at tro på at du kan, er, og kan fortsætte med at lykkes. For at det skal lykkes skal der beviser ind i erfaringssystemet. Her er tanker ikke nok. Som jeg plejer at sige til mine klienter i terapilokalet; ”Der skal hele tiden slås den rigtige adfærd ind på kasseapparatet, før ”følelseskøbmanden” tror på at han har gang i en god og bæredygtig forretning”. Hjernen og du tror på dig selv og dit projekt, når I hele tiden i din tænkning og adfærd kan registrere, at du tænker og handler som om du er lykkedes og bliver ved med det. Vedligeholdelse handler om at fortsætte med, i tanker og adfærd, at vedligeholde de gode vaner og eliminere de dårlige. Det er ikke usædvanligt, at du her i denne fase kommer til at opleve tilbagefald og at det bliver svært. Der opstår typisk lidt ligegyldighed i forhold til at holde sig selv til ilden og fortsætte med at prioritere ændringen, når det først er lykkedes. Lidt ligesom det danske fodboldlandshold, som har scoret 2 mål mod en svagere modstander og nu løber lidt rundt på egen banehalvdel og hygger sig, mens flere af spillerne har ”glemt” den aftalte strategi og ikke får udført de handlinger de hver i sær skal have for at opretholde den. Og vupti – lige pludselig har det andet hold scoret to mål – og der er igen ”uafgjort” mellem den nye gode vane og den den gamle dårlige. Hvis du oplever tilbagefald i denne fase, kan du få ligesom i fase 4 få brug for din backupplan, som jeg beskriver i et senere råd i artiklen.

Notér dig hvor du er i forandringsmodellen lige nu. Du skal bruge det i din plan i råd 6.

Råd 3: Definér SMARTE mål

Hvis du definerer SMARTE mål for dine forsætter øger du sandsynligheden for at du kan holde dem. SMARTE mål står for Specifikke, Målbare, Attraktive, Tidsbestemte og Evaluerbare mål. I specifik ligger, at dine forsætter skal være konkrete og specifikke frem for ukonkrete og uspecifikke. ”F.eks. ”jeg vil være holdt helt op med at ryge 1. marts” frem for ”jeg vil ikke ryge så meget i det nye år”. Målbare mål er bedre end ikke målbare, fordi du har brug for at vide og mærke at du lykkes, og at kunne dokumentere det. Når du når til 1. marts kan du måle om du er stoppet på at tælle antal cigaretter som du ryger (=0)! Det er meget sværere at få et sikkert mål for at du ryger mindre (mindre end hvad – og hvornår skal du måle?). Attraktive mål er mål, som du virkelig ønsker at nå, også med det fravær og tab, som kan være forbundet med at nå dem. Du har brug for at eje og tage målene til dig som dine egne. At nøje udvælge mål du virkelig ønsker. Og hvis du virkeligt ikke føler du ønsker dem, finde ud af hvorfor det er sådan og hvor du er i forandringsmodellen. Et mål må gerne være rationelt attraktivt alene, men det er nemmere for dig, hvis du også kan gøre målene så følelsesmæssigt attraktive for dig selv som muligt. Det kan du f.eks. gøre, ved at definere dem på den rigtige måde. F.eks. ”jeg vil tabe mig 10 kilo” (ikke attraktivt fordi du måske nyder at spise ekstra meget lækker mad) med tilkobling af ønsket/attraktiv konsekvens ”jeg vil tabe mig 10 kilo, så jeg kan løbe uden at blive forpustet og gå lange ture i naturen med min mand uden at få ondt i knæene og flere gigtsmerter”. Realistiske mål er mål som du rent faktisk kan nå. F.eks. er det ikke realistisk på en fornuftig og sund måde at tabe sig 20 kilo på en måned. Realistiske mål er mål, som kan nås inden for tidsrammen og når det gælder livsstilsændringer, skal de også kunne holdes og give mening fremover. Tidsbestemmelse er nødvendigt. Hvornår er det ellers lige du skal starte, være igang og have gennemført. Forestil dig et 100 meter løb, hvor løberne ikke ved hvilken dag og klokkeslæt løbet skal være, hvornår starten er gået og hvornår de er kommet i mål. Evaluerbare er de fleste mål, som opfylder de øvrige kriterier. Når du evaluerer dine mål, ser du på alt fra planlægning over udførelse til vedligeholdelse. Erfaringer herfra kan du bruge til at hjælpe dig selv i processen med fremtidige forsætter og mål. Skriv dine SMARTE mål ned på tlf, computer eller papir. Du skal bruge dem i din plan i råd 6.

Råd 4: Hav en backupplan klar til når det bliver svært og du er ved at falde fra

Her er det vigtigt at du har noget at falde tilbage på. Noget, der kan bringe dig tilbage på sporet. Og du skal skrive en backup plan ned på din tlf., computer eller papir. Lav f.eks. følgende overskrifter: Hvornår ved at jeg er ved at falde fra mit forsæt. Herunder skriver du hvordan du kan registrere, at du er ved at falde fra. F.eks. når du ikke har været til træning et par gange i træk. En eller to dage er kommet til at spise chokoladen på vej hjem fra arbejdet. I en uge ikke har været ude at løbe osv. Næste overskrift: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er faldet fra min plan og mit forsæt. Her skriver du råd til dig selv, som fortæller dig, hvordan du kan komme tilbage på sporet og følge dit forsæt. F.eks. at læse denne artikel igen, som du har printet ud og gemt – eller gemt et link til på din tlf. eller computer. At du kan huske dig selv på, hvorfor det gav mening at ændre adfærd, hvilke dybereliggende behov det opfylder, som er vigtige for dig. At du kan bede en ven om at motivere dig til at komme på sporet igen, at du kan læse dine gamle plan, og gå ind i den derfra hvor du er nu – uden at skulle starte helt forfra osv. Næste overskrift: Støttende og realistiske tanker til mig selv. Her forestiller du dig, at du allerede er lykkedes med dit forsæt og at din livsstilsændring også har holdt nogle år. Forestil dig at du tre år fremme i tiden, skal gå tilbage i tiden til der, hvor du er nu, og give dig selv håb, motivation, tro og handlekraft. Hvad kan du sige til det selv, som stadig ikke ved det kan lykkes og som lige nu har det hårdt? Skriv f.eks. ”Jeg ved du kan klare det”, ”jeg kan fortælle dig at det bare er super fedt at være her, hvor jeg er lige nu – alt det du forestillede dig og meget mere har jeg fået ud af den ændring jeg lavede for tre år siden”. ”Det har hjulpet på mit selvværd, jeg kan se og mærke at jeg er sundere og trives bedre”. ”Andre lægger mærke til det”. ”Netop når jeg modstår følelsen af at give op, ved jeg at jeg sejrer og lykkes! Skriv dine noter fra dette råd ned. Du skal indarbejde dem i din plan i råd 6.

Råd 5: Søg eksperthjælp hvis nødvendigt – eller for at sikre dig størst sandsynlighed for at lykkes med dine fortsætter

Vi har som mennesker svært ved at lave forandringer i vores tænkning og adfærd. Heldigvis er vi gennem evolutionen og udviklingshistorien også sådan bygget som mennesker, at det er lidt lettere for os, når vi samarbejder med en andet menneske med erfaring vi har tillid til om forandringerne. Som klinisk psykolog og coach har jeg erfaring med at støtte og følge mennesker i processen, hvor de først finder ud af i hvilken fase af forandringen de er i og derfra arbejder sig videre mod at nå deres mål i overensstemmelse med deres værdier. Jeg arbejder med kognitive – adfærdsterapeutiske metoder på specialistniveau, som er forskningsmæssigt underbyggede og bevist virksomme. Jeg arbejder også med ledere i CBEC (Cognitive Behavioral Executive Coaching) udviklingsforløb, hvor de arbejder med at ændre i tænkning og adfærd, som kommer i vejen for deres mission om at performe optimalt med højeste livskvalitet – i såvel arbejds- som privatliv.

Råd 6: Brug artiklens råd og dine egen erfaringer til at lave en plan der holder

Nu har du læst om nogle gode råd til at holde forsætterne for det nye år. Kig nu igen på de årsager du selv fandt i starten til at du ikke tidligere er lykkes med dine fortsætter. Og hvis du er lykkes, hvad der gjorde at du lykkedes? Hvordan passer dine egne erfaringer med de råd der er i denne artikel? Notér nu hvad du vidste fra egen erfaring som hjælper dig til at lykkes. Og noter derefter hvilke af rådene i denne artikel du vil bruge derudover. Gennemgå derefter dine forsætter og se på de SMARTE mål du har valgt ud, som er realistiske for dig at nu, samtidig med at de giver mening for dig at holde – både i 2020 og resten af dit liv. Og når du har gjort det lav en realistisk plan for dine fortsætter. Fordel f.eks. året ud på perioder, hvor du vil nå bestemte dele af dit forsæt i hver periode. Skriv i din plan hvilke dele du vil nå i perioderne. Lav en realistisk oversigt over hvor mange gange/gentagelser og timer der skal bruges i perioderne. Sæt tid ind i din fysiske/digitale kalender, til de aktiviteter, som er nødvendige for at du når dine mål, kan måle på dine delmål og evaluere hvordan processen går. Så er du sikret den tid som du har brug for, om som sjældent senere ellers vil være der, når du får brug for den. Overvej også eventuelle belønninger for dig selv, når du har nået delmål og mål i perioderne. F.eks. en lille ferie eller et restaurantbesøg med sund mad – sæt også tidspunkt for disse i kalenderen. Og husk at få indarbejdet backupplanen, der kan hjælpe dig i svære perioder, hvor du er faldet fra dine forsætter, så kan komme tilbage på sporet, holde dine forsætter og nå dine mål.

Godt nytår!

Perfektionisme

Perfektionisme kan forstås som et personlighedstræk. Altså en vedholdende tendens i det enkelte individ til at tænke, føle og agere perfektionistisk i højere eller lavere grad. Perfektionisme handler i denne forståelse om at forsøge, at blive den allerbedste i alt man gør og undgå at lave fejl.

perfektionisme

Der er uenighed om, hvorvidt perfektionisme kan opdeles i flere typer og nogle forskere mener at perfektionisme har mere med tvangspræget personlighedstype at gøre. I denne forståelse, ligger udpræget perfektionisme uden for det ”normale” kontinuum (grad af perfektionisme), som vi kan forvente at finde i størstedelen af befolkningen og dermed unge mennesker.

I klinikken ser vi mange unge mennesker der lider af perfektionisme, som påvirker deres trivsel, livskvalitet og evne til at have højest muligt overskud og bedste performance negativt i væsentlig til høj grad. I Ung med Overskud ser vi perfektionisme, som en generelt tendens hos mange unge mennesker, der ønsker og stræber efter at blive succesfulde i uddannelse, karriere, social og livet generelt. Vi oplever at denne perfektionisme er stigende – en generel tendens i tiden og kulturen – som vi tænker skyldes pres fra globalisering, neoliberalisering, virksomheder, organisationer og forældre.

Positiv og negativ perfektionisme

Nogle unge lykkes med at opleve deres perfektionistiske strategi, som en en positiv drivkraft, der giver dem ekstra energi til at gennemføre læringsprocesser og nå deres mål. De oplever, at perfektionismen hjælper dem til at leve det liv de gerne vil. I Ung med Overskud kalder vi det normal, tilpas eller positiv perfektionisme.

Negativ perfektionisme

For andre, som vi ser en del af i klinikken, er perfektionismen negativ. Den presser dem, holder dem tilbage og har kraftige negative bivirkninger, der overstiger de potentielle fordele. Den får dem til at aldrig at føle sig tilstrækkelige og tilfredse med deres indsats og liv. De ser kun mangler og kan også have svært ved at fastholde gode sunde relationer til kammerater, fordi de også overfor andre kan blive for kritiske for hurtigt og opleve andre som utilstrækkelige og ikke gode nok. De lider af lavt selvværd og har mange og kraftige selvkritiske automatiske tanker om dem selv og om hvordan det skal gå med dem og deres liv. I Ung med Overskud kalder vi det usund, tvangspræget, utilpasset eller negativ perfektionisme. Denne form for perfektionisme øger risiko for stress, angst, lavt selvværd og depression. Og vi anbefaler derfor behandling for denne form for perfektionisme.

Hvad er symptomerne på usund perfektionisme

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lider af usund perfektionisme er du velkommen til at kontakte Ung med Overskud eller bestille tid til en udredende samtale, hvor vi sammen kan få overblik over dine udfordringer og lave en plan for et eventuelt forløb.

De unge, der lider af usund eller negativ perfektionisme deler ofte særlige overbevisninger om dem selv og omverdenen. Nogle af dem er listet nedenfor:

  • Overdrevet angst for fremtiden (Konstant højt alarmberedskab i forhold til at forudsige og undgå fejl i enhver henseende. Fejl er ikke acceptabelt, ses som et svaghedstegn og et bevis for dumhed, uduelighed og manglende evner. Fremtiden ses dommedagsagtigt).
  • Overdrevet kritik (Selvkritik og konstant selvkritisk stemme i tankerne nedgør den unge og finder fejl – også i succeserne! Den unge vælger selvstraffende adfærd frem for glæde og belønning – også når det går godt! Det kan føre til tilbagetrækning fra familie og venner og til at den unge ”angriber” andre med sin egen negative perfektionisme, kritik og urimelige krav).
  • Vanskelighed ved at håndtere berettiget kritik, råd og vejledning (Selv om unge med negativ perfektionisme kan være hårde ved andre betyder det ikke, at de selv er gode til at tage imod. Tværtimod kan de være ekstremt følsomme ved anerkendelse – hvis den ikke er udpræget positiv).
  • Sort/hvid tænkning (Enten er det godt eller også er det helt forfærdeligt. Et 10 tal er således ikke næstbedst men ligeså ”forfærdeligt” som ikke bestået. Familie og venner, som ikke tænker på samme måde kan opleves af den unge perfektionist som værende imod hende, fordi hun er overbevist om, at der kun er én rigtig måde at gøre tingene på).
  • Urealistiske krav (Unge med negativ perfektionisme har uopnåelige mål for sig selv og deres liv, som uundgåeligt leder til depressive reaktioner, når målene forventeligt ikke nås. Og de kan også have meget urealistiske forestillinger om hvilke mål andre når eller om hvor lykkelige andre er).
  • Udsættelse og undgåelse (Den uudholdelige følelse af at være gennemsnitlig eller almindelig fører ofte til vedvarende udsættelse og undgåelse ift. at komme videre i processen mod målene. Det er bedre slet ikke at starte, når det nu ikke alligevel kan blive perfekt!).
  • Vedvarende stress (På en og samme tid kan unge med negativ perfektionisme lide af stress over, at de udsætter og stress over detaljetyrani og manglende evne til at stoppe, afslutte og komme videre til næste del af en opgave, når de endelig er kommet i gang).
  • Lavt selvværd (Den vedvarende selvkritik og selvnedvurdering – med følgende manglende oplevelser af at nå mål – kan føre til at den unge hele tiden fejlindlærer manglende grundlæggende værdi i sit følelses- og hukommelsessystem. Det vi som psykologer også kalder fejlindlært grundlæggende antagelse/skema om at man skulle være en fiasko som menneske)

Hvad kommer negativ perfektionisme af

Vores genetiske arv spiller naturligvis en rolle, men også vores barndom og opvækst samt oplevelser med andre har betydning. Det er ofte sådan, at en ung der lider af negativ perfektionisme har haft krævende og kritiske forældre, der har presset deres børn til at opnå succes, eller som kun lagde mærke til det deres børn gjorde forkert og ikke til det som de gjorde godt og tilstrækkeligt. Men negativ perfektionisme kan også være en reaktion på manglende struktur, orden, styring og forudsigelighed ift. mulighed for at få sine behov som barn opfyldt – med andre ord et mere kaotisk og ustabilt familiemiljø, hvor den perfektionistiske overlevelsesstrategi så har kunne give barnet en oplevelse af selv at kunne gøre noget for at få lidt styring og kontrol med et ”farligt” og uforudsigeligt miljø i en ”farlig” verden. Negativ perfektionisme kan også være forankret i manglende opmærksomhed. Der kan have været mangel på nærhed og kærlig omsorg. I stedet har “kærligheden” og “omsorgen” været betinget af præstation og evnen til at gøre sig fortjent til opmærksomheden ved at udmærke sig. Med alderen kan denne strategi give barnet og den unge en slags “sikkerhed” for, at hvis man gør det rigtigt godt kan man sikre sig at andre godt kan lide en og ikke vil forlade en. Og dette kan så blive til en bevidst og tilvalgt leveregel hos den unge. 

Behandling af negativ eller usund perfektionisme

Et kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsforløb skræddersys ift. den enkelte klient, men indeholder typisk følgende elementer:

  • Udredning og vurdering
  • Problem- og målliste
  • Psykoedukation (undervisning i perfektionisme, model og metoder)
  • Identifikation af kritiske situationer med kraftig oplevet reaktion
  • Registrering af kritiske situationer
  • Analyse af kritiske situationer
  • Optræning af alternative og støttende tanker ved kritiske situationer
  • Optræning af nye måder at forstå sig selv og ens tilbøjelighed til perfektionisme på
  • Identifikation af problemskabende leveregler
  • Ændringer af udvalgte leveregler
  • Optræning af nye leveregler gennem gentagne adfærdseksperimenter
  • Sagsformulering
  • Tilbagefaldsforebyggelse
  • Opfølgende samtaler-/boostersamtaler

Behandling er det hele værd

Behandling af usund perfektionisme i en tidlig alder er godt givet ud. Vi ved fra vores kliniske erfaring, at usund ubehandlet perfektionisme øger risiko for og kan videreudvikle sig til; angst, lavt selvværd, OCD, depression, socialfobi, tvangshandlinger og usunde vaner, kronisk stress, ensomhed og isolation, negativt selvbillede, misbrug og arbejdsnarkomani.

Psykologi Butikken

Psykologibutikken er stedet, hvor du kan hente lydfiler med psykologisk viden og metoder. Her kan du købe lydfiler, du kan lytte til igen og igen. Lydfiler, der kan øge din viden om psykologiske problemstillinger og udfordringer og hvor du kan få metoder og værktøjer til at håndtere dem. Lydfiler er selvfølgelig ikke en erstatning for at gå til egen læge og/eller kognitiv adfærdspsykolog, hvis du oplever vanskeligheder og problemer det er nødvendigt du modtager behandling for – men de kan bruges som supplement og forebyggelse.

Gå direkte til Psykologi Butikken

Jeg lægger løbende flere lydfiler ud i butikken. Hvis der mangler emner eller problemstillinger, som du har brug for en lydfil om, så kontakt mig gerne på hyllconsult @ protonmail.com så skal jeg lede efter om jeg ikke har en fil liggende – eller lave en til dig 🙂

Lydfilerne kan købes med betalingskort direkte eller mobile pay og overførsel – indirekte. Hvis du køber på kort får du filen med det samme. Hvis du køber på anden måde er der lidt ventetid indtil jeg får set bestillingen, at pengene er overført og sent filen tilbage til dig.

God fornøjelse med lydfilerne i butikken.

Med venlig hilsen

Nikolaj Hyll

privatpraktiserende og konsulent

autoriseret psykolog med specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi

Personlighedstest NEO PI 3

-for ledere, medarbejdere og private

Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder NEO-PI-3 personlighedstest på dansk og engelsk. NEO-PI-3 er den nyeste udgave af den mest anerkendte og bedst videnskabeligt underbyggede personlighedstest på markedet.

NEO-PI-3 er baseret på 5 – faktor modellen for personlighed også kaldet ”The Big Five”. Modellen er udviklet over mange år og gennem meget forskning (Costa og McCrrae, 1992). Faktisk udgør modellen og de udviklede tests den internationale standard, som andre tests måles op mod.

Personlighedstest i lederudvikling og rekruttering

I lederudviklingsarbejde og rekruttering er det relevant at indsamle mere objektive data om træk af personligheden, som ikke altid er synlige i den umiddelbare interaktion eller ansættelsessamtale.

NEO-PI-3 kan, når den anvendes af trænede og erfarne psykologer i et udviklingsforløb, hjælpe den enkelte leder til større indsigt i og erkendelse af egen personlighed. Og i et ansættelsesforløb kan den give vigtige data om hvordan ansøgeren vil kunne reagere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt i bestemte situationer og kontekster.

Det er meget værdifulde data, som ellers ikke indhentes. I en ansættelsessamtale kan en ansøger f.eks. mere eller mindre bevidst skjule, eller ikke ønske at vise, bestemte sider af sin personlighed. Og netop disse træk ved og facetter af personligheden er det vigtigt at kende til inden det endeligt besluttes om ansøgeren er et godt match. I et udviklingsforløb kan en leder, mere eller mindre bevidst, undgå at konfrontere/arbejde med sider af sin personlighed, som kan være de mest relevante og givende at lære bedre at kende, acceptere og udvikle optimale håndteringsstrategier i forhold til.

Personlighedstest i outplacement og selvudvikling

Også i et outplacement- eller selvudviklingsforløb er NEO-PI-3 relevant. Her kan testen give yderligere data til klientens og psykologens samarbejde i processen. Testens resultater bruges, sammen med øvrige psykologiske tests som tilbydes i Psykolog Nikolaj Hylls Psykologisk Sundhedstjek, som værktøj til optegning af model for personlighed og følelsessystem. Der igen bruges til det videre arbejde med afklaring af behov, ønsker, værdier, mål og design af og træning i optimale tænkning og adfærd, som klientens kan bruge fremadrettet til at nå sine mål i overensstemmelse med sine værdier.

NEO-PI-3 – indhold og opbygning

Testen måler på personligheden og kan anvendes til personer fra 17 år og ældre. Personligheden opgøres i på fem overordnede dimensioner eller faktorer; emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Hver af faktorerne opgøres derudover også med en score på 6 underkategorier, som kaldes facetter.

Nedenfor er listet overordnede faktorer og facetter:

Overordnede faktorer Facetter
Emotionelle reaktioner Bekymring Temperament Pessimisme Social ængstelighed Impulsivitet Stressfølsomhed
Ekstroversion Varme Selskabelighed Dominans Aktivitet Spændingssøgen Positive emotioner
Åbenhed Åbenhed for fantasi Åbenhed for æstetik Åbenhed for følelser Åbenhed for handlinger Åbenhed for ideer Åbenhed for værdier
Venlighed Tillidsfuldhed Ligefremhed Godgørenhed Eftergivenhed Beskedenhed Sympati
Samvittighedsfuldhed Kompetence Orden Pligtopfyldenhed Præstationsorientering Selvdisciplin Besindighed

NEO-PI-3 administration – hvordan foregår det?

Testen består af 240 spørgsmål som besvares digitalt. Først bestilles testen hos Psykolog Nikolaj Hyll. Det kan gøres ved at sende en mail til hyllconsult@protonmail.com eller ringe til 29 82 91 74 (læg en besked, hvis der p.g.a. travlhed ikke svares). Herefter oplyses pris og betaling. Når betaling er modtaget, tilsendes link med adgang til tests og der bedes i den forbindelse om samtykke i overensstemmelse med persondatalovgivningen/GDPR. Via link opnås adgang til testen som udfyldes. Psykolog Nikolaj Hyll tilbyder, af psykologfaglige og etiske årsager, ikke personlighedstestning uden seriøs tilbagemelding, hvorfor der i ved personlighedstest indgår en to timers samtale, hvor testen og dens resultater gennemgås til detaljer med testtager. Dato, tid og sted for denne samtale (som kan foregå i klinikken eller arbejdsplads – efter ønsker og behov) aftales ved bestilling testen.

360 grader testning

Hvis det ønsket kan NEO-PI-3 tilbydes som 360 grader. I så tilfælde bestilles antal test svarende til det antal af målepunkter som ønskes. F.eks. leder selv, overordnet, kollega på samme niveau i virksomheden/organisationen og medarbejder/underordnet. Hvert målepunkt (den som skal udfylde testen med hans/hendes oplevelse af testpersonen) tilsendes efter bestilling og betaling link til testportal og samtykke. Når alle data er indsamlet foregår feedback i en samtale af 2 timers varighed – eller over flere gange, afhængig af aftale og om evt. efterfølgende lederudviklingsforløb.

Testrapport eller lederrapport

Ved feedbacksamtalen udleveres efter aftale, af psykologen udarbejdet, skriftlig rapport over testens resultater til testtager. Hvis det ønskes, kan der i stedet udarbejdes en lederrapport, som beskriver testens resultater /den målte personlighedsstruktur målt op mod en lederpopulation.

Tid fra bestilling til testning

På grund af stor efterspørgsel på denne ydelse må en vis ventetid forventes – aktuelt ca. 2 – 3 uger.

Bevidst seniorliv

Susanne Matzen, der er tiknyttet Sundheds Service Net, har skrevet denne spændende artikel:

Personlige og sociale roller i forbindelse med aldring og skift af livsperspektiv

Hvilken alder vil du umiddelbart tildele dig selv? 40 år – selvom din faktiske alder er 65? Hvordan føler du din alder indefra? – Din personlige alder. Hvordan tror du dine omgivelser tænker om dig og din alder? Og er du i stand til at frigøre dig fra det omkringliggende samfunds forventninger, fordomme, roller og riter. Din sociale alder.

Biogerontologen Suresh Rattan taler i bogen ”Alder” om essentiel levealder:

”Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer ’artens essentielle levetid’. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring 40-45 år.”

Og

” Lige meget hvor gamle vi er, er det sjældent, at vi i vores sind kan mærke, at vi er gamle. Vi ønsker at forblive modne, aktive og energiske. Vi forestiller os ikke at være som 16-årige igen. Vi forestiller os, at vi er cirka 45, dvs. omkring den essentielle levealder. Det bekræfter adskillige undersøgelser, hvor forskere har spurgt ældre mennesker, hvor gamle de følte sig. Forskerne spurgte både beboere på plejehjem og ældre, som boede hjemme, enten alene, med deres partner eller hos deres familie. Resultaterne er de samme. De fleste af os føler os aldrig ældre end halvtreds, selv når vi er 90 år eller ældre. Selv en alvorlig sygdom får os sjældent til at føle os gamle.” (Citater fra bogen ”Alder”, Århus Universitetsforlag 2017.)

Hvad forventer det omkringliggende samfund egentlig af en 60-årig? En 70-årig…?

Rollerne er utvivlsomt i opbrud og grænserne mellem de forskellige livsaldre langt mere flydende i dag end for blot 20 år siden – grænserne for hvad vi kan tillade os og hvad vi har mulighed for. Og dog! Er der ikke stadig normer og uskrevne regler for, hvordan vi kan gå klædt som ældre? Hvordan vi indretter os i vores sociale liv? Vores kærlighedsliv? Hvilke forventninger vi kan have til vores arbejdsliv? Hvordan modtages den ældre mand eller kvinde, som har valgt en livsstil løsrevet fra normerne om livet som ældre? Et menneske som har valgt at leve efter sin personlige alder?

– Og fra en anden vinkel: Hvordan ser en energisk fremstormende 30-årig på sin 70-årige kollega? Eller ligeså interessant: Hvordan tror den 70-årige at den 30-årige ser ham? – Og har det betydning for selvopfattelse? Selvværd? Og valg? Hvilke forventninger løber i samfundet mellem den yngre og den ældre generation – og hvilken betydning har det for vores valg og vores livskvalitet?

Samfundet er under hastig forandring. Vores levetid forlænges og vores helbredstilstand forbedres – kulturelle normer og riter er i opbrud. Regler og lovgivning på ældreområdet halter bagefter udviklingen (her tænkes bl.a. på regler om dagpenge ved ledighed, efterløn, folkepension og arbejdsmarkedet generelt).

Hvordan lever du med disse vilkår som 50-60-70+? Hvordan finder du din egen indre balance, i forhold til en verden der nok er i opbrud, men som dog stadig synes at hænge fast i fordomme og normer omkr. det at blive ældre, ældes og nærme sig livets afslutning. ”Ældrebyrden” …

Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? – Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? – Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv?

At finde ro og accept med det liv der er levet kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv – del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til sidste åndedrag.

Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?

Susanne Matzen, socialrådgiver og psykoterapeut, MPF.

Er fokus på børn og unge med psykiske problemer for individorienteret?

Konsulent Lissi Håkansson har læst Søren Hertz nye bog og skrevet følgende til PsykologiViden:

Bearbejdede uddrag fra bogen ”Børn og unge, psykiatri og samfund”, skrevet af børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og udgivet på Akademisk Forlag 2017børn og unge psykiatri og samfund søren hertz PsykologiViden

Undertegnede har læst en del udgivelser skrevet af Søren Hertz og hørt flere foredrag, idet jeg vurderer, at Søren Hertz kommer godt ind under huden på årsagerne til, at alt for mange børn og unge er i mistrivsel alt for længe. Søren Hertz opfordrer til debat. Jeg er langt hen ad vejen enig i hans betragtninger og håber at kunne animere til, at mange vil læse bogen.

Bogen behandler flere interessante temaer. Jeg tillader mig at dele nogle af temaerne op i mindre og bearbejdede uddrag.

Diagnoser og individfokusering kontra udvikling i fællesskaber med gode relationer (Håkansson)

Søren Hertz skriver på bogens bagside:

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives”

Videre skriver han: ”Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling”

I mit arbejdsliv har jeg mødt mange børn og unge i mistrivsel. Det kan både som forældre og som professionel være vanskeligt at arbejde konstruktivt med børn og unge i problemer. Man vil så gerne forstå, hvorfor deres reaktionsmønster er som det er, men nogle gange føler man afmagt. Derfor ønsker man en forklaring eller en diagnose, så man kan støtte sig til videnskabens forklaringerne på uforståelig adfærd. Flere og flere børn og unge bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien.

Når begreberne omkring diagnoser og psykisk sygdom er blevet så populære, at de hyppigt bliver brugt i hverdagslivet (Brinkmann 2010), så hænger det sammen med, at diagnoser bliver opfattet som forklaringer: ”Nu ved jeg, hvad der er galt”. Paradokset er: Diagnoser er ikke forklaringer. De er blot beskrivelser af adfærd og symptomer (Hertz 2017)”

En diagnose er knyttet til et enkeltindivid og som Hertz skriver, flyttes opmærksomheden væk fra de rammer og samspilsmønstre, vilkår og sammenhænge, som børn og unge lever i, når vi alene handler og behandler ud fra diagnoser.

Krop og psyke er uadskillelige. Det mentale lever i det sociale. Det handler om samspil, sammenhænge og sociale mulighedsbetingelser. Derfor er det tankevækkende, hvordan diagnosesystemerne har bidraget til at adskille biologi fra psykiske, sociale og tilknytningsmæssige forståelsesformer (Hertz)”

Hvad er der galt?” ”Fokus lægges på symptomerne: den begrænsede følelsesmæssige regulering, den manglende impulskontrol, mentaliseringen, de negative tanke- og handlingsmønstre, arbejdshukommelse, de faglige og sociale kompetencer osv. Listen er lang. Men symptomerne er set ud fra et andet perspektiv overlevelsesstrategier. De er billeder på det, der har udviklet sig som det tilsyneladende bedst mulige, ud fra børnenes og de unges forudsætninger på det givne tidspunkt, ud fra den måde, de forstår det, der er sket i deres liv, og ud fra deres levede erfaringer. Når børn og unge med deres symptomer viser os, at de ikke trives, opstår der let oplevelser af forkerthed og afmagt, der smitter frem og tilbage mellem barnet eller den unge og de vigtige personer i deres liv. (Hertz)”

Det er på tide at flytte sig fra det snævre fokus på individet. Hertz siger, at det er let at få øje på symptomerne og den problemfyldte adfærd. ”Børnene og de unge skal mødes med et dobbelt blik: På den ene side den store alvor og samtidig et fokus på det, der endnu ikke er blevet fortalt – eller lyttet til (Hertz)”

Der bliver ofte fra børnene er helt små fokuseret på, hvad der kan være galt med barnet, når barnet udviser en problematisk adfærd. Allerede i børnehaven bruges der meget tid på skemaer om børns udviklingsprofiler og kompetencer. Det er vigtigt at interessere sig for det enkelte barns kompetencer og udvikling, men igen er fokus rettet mod det enkelte barn og man risikerer at flytte fokus væk fra børnenes behov for at høre til i fællesskabet. ” Men igen skal vi huske på, at kompetencer ikke er noget vi har eller ikke har. Kompetencer kan ikke ses uafhængigt af relationer og samspil, det grundlæggende tema om trivsel: Tilknytningerne til de andre børn og til de voksne. Deres position i fællesskabet. Deres erfaringer med at lykkes med det, der er vigtigt for dem. Samarbejdet med og omkring dem. Alt i alt kan kompetencer, der handler om børns livsduelighed, ikke forstås uafhængigt af følelser, relationer, samspil, oplevelser af forbundethed og tilknytning, samt ikke mindst børns grundlæggende sociale vilkår (Hertz)”

Hertz skriver også:” Vi har en særlig opgave med, hvordan vi tager vare på det, der fremtræder som individuelle mangler og begrænsede kompetencer. Hvordan vi får taget vare på en tilstrækkelig udviklingsproces. Risikoen er, at vi ikke får øje på sammenhængene, overlevelsesstrategierne, oplevelserne af udsathed og forkerthed og dermed invitationerne til en proces, hvor der kan opstå den trivsel, som kan give tilstrækkelig næring til en forstærket udviklingsproces.”

Vi lever i et samfund med en stigende individualisering, hvor individet løsrives og løsriver sig fra de sociale fællesskaber. Hertz har i 2008 skrevet om det skrøbelige individuelle projekt, fordi oplevelsen af personlig frihed bliver forbundet med en tryghed, som man selv må udvikle – en frihed, som nogle boltre sig i, andre slår sig på (Hertz 2017)

Vi voksne skal forvalte en nysgerrighed over for de børn og unge, der ikke passer ind. Det er de børn, der har brug for vores mod til ikke at forstå for hurtigt og for reduceret. De repræsenterer det, der ikke passer ind, men bliver let forstået, som dem, der ikke passer ind. Et af bogens afgørende budskaber er således, at mange børn og unge ikke får den udviklingsstøtte, som de allermest har brug for, fordi de bliver forstået ind i en ramme, der har individet som grundlæggende analyseenhed (Hertz).

Hurtig udredning og hvad så? (Håkansson)

Der er mange børn, som ikke trives i dagens Danmark og som nævnt bliver flere og flere henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Danske regioner arbejder for at sætte det enkelte barn/unges behov i centrum, så børn og unge ikke forsømmer skolen grundes deres psykiske situation. Det er i sig selv godt. ” Kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien er udbygget (regioner.dk 2015)” Der er i hospitalsregi indført en ret til udredning inden for 30 dage og ret til behandling inden for 60 dage.

Hertz behandler i sin bog denne ret som et dilemma og et paradoks. Det er godt at børn og unge hurtigere bliver henvist og udredt, men alt skal gå så hurtigt.

Fx skriver Søren Hertz (forkortet)

– Risikoen ved den hurtige udredning er, at børn- og unges symptomer og særlige vanskeligheder ikke bliver tilstrækkeligt forstået. Der er fx ikke tid til en dybdegående nysgerrighed i forhold til hvad symptomerne dækker over

– I effektivitetens navn anvendes spørgeskemaer forud for og undervejs i forløbet. Spørgeskemaer bliver let kontekstdannende, fordi de skaber stærke forestillinger om, hvad udredningen kommer til at fokusere på

– Den traditionelle udredning sætter fokus på problemfelterne på et tidspunkt, hvor situationen er fastlåst og ofte præget af afmagt

– Udredning betyder ifølge ordbog over det danske sprog en videnskabelig undersøgelse af sammenhænge. ”Det er interessant, at ordet udredning både i og uden for psykiatrien er blevet et reduceret og individualiseret begreb”

– Målet med udredning er at afklare spørgsmålet om psykisk sygdom – selvom forfatterne i det internationale diagnosesystem ICD-10 i 1992 understregede, at der ikke var grundlag for at benytte begrebet sygdom. Forfatterne anbefalede dengang at benytte begreberne forstyrrelse eller lidelse

– Det bliver et paradoks, når børne- og ungdomspsykiatrien bliver betragtet og behandlet som et medicinsk speciale. I den optik risikerer udviklings- og behandlingsmuligheder, der rækker ud over medicinske forståelses- og behandlingsmodeller, alt for let at blive gjort sekundære (Hertz 2008)

– Børne- og ungdomspsykiatrien har et ansvar for at påpege de sammenhænge, som symptomer må forstås i lyset af

Søren Hertz påpeger i sin bog, at ovenstående dilemmaer giver udfordringer og anbefaler, at symptomer skal give anledning til en proces, hvor der er tid og faglighed til at forstå og arbejde med sammenhænge og ændringspotentialer hos de børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

´Det er efter devisen: Tid er penge` Flere psykologer erfarer til tider, at unge, der har været i behandling i psykiatrien, kommer til dem med diagnoser, de har opfattet som vedvarende funktionsnedsættelser, uden at det har hjulpet dem til en bedre tilværelse (Håkansson)

Jeg har i mit lange arbejdsliv erfaret, at nogle diagnoser har været populære forstået på den måde, at antallet af børn og unge med bestemte diagnoser steg markant i nogle år for senere at blive afløst af andre ”populære” diagnoser. For nogle år siden fik rigtig mange børn og unge diagnosen ADHD og dermed et handicap. Jeg er på ingen måde fagperson inden for diagnoser, men kunne gennem mit arbejde konstatere, at symptomerne var meget forskellige afhængig af den kontekst, børn og de unge befandt sig i. Det der bekymrede mig var ikke diagnosen, som bestemt er nødvendig ved nogle psykiske lidelser, men det, at nogle børn og unge fra den ene dag til den anden havde et handicap. Nogle forældre var rigtig tilfredse med en diagnose – nu havde de en forklaring på barnet/den unges adfærd og nu kunne der gives ekstra hjælp og støtte, men hjælp og støtte gives ud fra et funktionsbehov og ikke ud fra en diagnose, hvilket nogle gange blev til frustration i stedet for hjælp til barnet eller den unge – og hvilket barn ønsker at være handicappet? Børn og unge ønsker at blive hjulpet til en så normal tilværelse som overhovedet mulig – diagnose eller ej.

Jeg glædes ved at læse, at ADHD-foreningen nu på deres hjemmeside skriver: ”Gør ADHD til håb og handlekraft” i stedet for at fremhæve ADHD som et handicap.

Alting er altid i kontekst, alting forandrer sig. Vores opgave er at placere os der, hvor vi får optimale muligheder for at få øje på sammenhænge, det, der forbinder, og det, der bevæger sig. I en transdisciplinær videnskabstradition er der grundlæggende ikke noget, der bare er. Derfor bliver det særligt vigtigt, hvad vi som fagpersoner bliver med-skabere af. Det er ikke muligt ikke at blive med-skaber af de processer og dermed også af de identiteter, der udvikler sig” (Hertz)

Folkeskolen (Håkansson)

Børn og unge tilbringer 30 – 35 timer om ugen i skolen fra de er 6 til 16 år. I 10 år har skolen en meget stor andel i børnene og de unges udvikling. Det er et kæmpe ansvar, der lægges på skolen. Skolen har ansvar for, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan. Skolen har også ansvar for, at alle børn og unge udvikler sig optimalt, at de indgår i gode læringsfællesskaber, at de trives og får gode relationer til både voksne og andre børn og unge. Endelig har skolen også ansvar for, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Desværre er det ikke alle børn og unge, der føler sig tilpasse i skolen. De føler sig måske forkerte og utilpassede i det store fællesskab, hvilket kan føre til manglende motivation og mismod. Det er i skolen de allerfleste og stærkeste kammeratskabsbånd udvikler sig. Derfor må skolen se med stor alvor på, hvorfor børn og unge mistrives, og hvad skolen kan gøre anderledes for at flere børn og unge kan trives i skolen til gavn for det enkelte barn og for samfundet.

I bogen genopfriskes Folkeskoleloven fra 1975:

Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen (…) Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. (Danmarkshistorien.dk)

Jeg kan sagtens huske formålsparagraffen, som var den gældende, da jeg var ung lærer. Og måske er det på samme måde, som vi husker barndommens jul, hvor det altid var snevejr. Der var også børn og unge i mistrivsel dengang, men også mere rummelighed, selv om vi ikke kendte begrebet.

Det kom vi dog til med reformen i 1993. Vi fik enhedsskole og undervisningsdifferentiering. Ved hjælp af undervisningsdifferentiering skulle vi øge fagligheden for den enkelte og rumme elevernes forskellighed. Vi forlod den opdelte skole og læreren havde til opgave at undervise (det hed stadig undervisning dengang, et begreb, der siden blev ændret til formidling af læring) eleverne ud deres individuelle niveau, men i det store klassefællesskab. Personligt fandt jeg enhedsskolen interessant og lærerig, men som Søren Hertz skriver i sin bog, kom der mere og mere fokus på elevernes faglige kompetencer og op igennem 00érne blev flere elever segregeret til en eller anden form for specialundervisning. Antallet af elever, der ikke kunne rummes i den almindelige klasse, var i perioden 2001 – 10 næsten blevet fordoblet.

Undervisningsdifferentiering er efter min vurdering stadig et nøgleord, men i den udelte skole med fokus på faglige mål fulgt op af mange testninger, blev der mindre tid til det sociale klassearbejde og til at hjælpe den enkelte. Det var fortsat et mål, at alle elever skule være inddraget ligeværdigt, være accepterede for det den enkelte kunne bidrage med og at alle skulle føle sig tilpas i fællesskabet, men det var ikke altid muligt.

Den omtalte segregering var også båret af et fokus på individuelle kompetencer: Beskrivelser af børn og unge, der ikke i tilstrækkelig grad havde kompetencerne til at leve op til de almene forventninger (—) Nogle børn og unge trivedes bedre i segregerede tilbud, mens andre oplevede, at de var blevet `dømt ude` af de almindelige sammenhænge. Der opstod på en måde et specialregime: Børnene og de unge blev beskrevet med særlige behov, i princippet som om der var tale om objektive behov, der var uafhængige af de sammenhænge, de indgik i, og dermed også uafhængige af de massive ændringer af skolen som institution (—) Mange børn fik diagnoser, der bekræftede billedet af de særlige, individuelle behov. Et af de store problemer blev, at mange børn og unge blev afhængige af det specialiserede miljø og ikke fik opbygget den selvbevidsthed i mødet med andre samt de kompetencer og strategier, der kunne række ud over det specialiserede.” (Hertz)

Ovenstående kan ikke udtrykkes bedre. Vi der har arbejdet med det specialiserede område, ved hvor vanskeligt det er, at få børn og unge tilbage i almenmiljøet med succes. Hertz peger i sin bog på, at inklusion bedre kan lykkes, hvis der fokuseres på opbygning af kreative og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor fællesskab og nysgerrighed kunne danne platform for en bred mangfoldighed af lærings- og kompetenceudviklingsprocesser – og heldigvis, siger Hertz, er det, hvad der i dag sker på mange skoler.

Dynamikken mellem almen- og specialområdet (Hertz)

Det specialiserede område, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, kan være en unik inspirationskilde for det almene område, når vi bygger samarbejde på gensidig respekt og troen på uanede muligheder. (Hertz)

Citat Søren Hertz: ”Som læge er jeg selvfølgelig opmærksom på, at det, der fremtræder psykiatrisk, også kan være symptomer på somatiske sygdomme. Klassiske eksempler er epilepsi, stofskiftesygdomme og tumorer i hjernen. På den måde er det nødvendigt altid at have fokus på den måde, vi vælger at fortolke det, vi bliver vidne til- og overveje, om der er fænomener, vi kommer til at overse.”

I de uddrag, jeg har beskæftiget mig med, behandles de somatiske sygdomme ikke. (Håkansson)

Kulturen spiller en stor rolle i forskellige tiders og kulturers beskrivelse af det normale og ikke – normale (det specielle). I skoleverdenen taler vi om normalundervisning og specialundervisning. Vi er således med til at fastholde forskel på det normale og ikke-normale.

Når jeg benyttet begrebet uanede muligheder, minder jeg om, at for mig er målet ikke normalitet. Jeg er optaget af udvikling, optaget af at bidrage til, at alle får mulighed for at komme ud af oplevelser af forkerthed og fastlåshed. Hvis normalitet var målet, ville alt, der kommer før målet, være ikke – normalt – og den opdeling ønsker jeg ikke at bidrage til” (Hertz)

Det må stå for min egen regning, når jeg siger, at der ikke er den store forskel på almen- og specialundervisning. Den store forskel ligger i konteksten, i læringsmiljøet og i de voksnes tilgang til børn og unge – plus selvfølgelig antallet af børn og unge pr. voksen.

Søren Hertz skriver: ”Pointen handler om, at vi altid skaber kontekster. Det er ikke muligt andet. Vi undersøger ikke blot, vi er med til at skabe mening i kraft af det, vi gør – og det, vi undlader at gøre. Derfor understreger jeg, at mødet med os, der arbejder i specialområdet, må gøre en afgørende forskel”

Søren Hertz beskriver i sin bog forskellen på støtte og udviklingsmuligheder kontra kompensation. Når man fokuserer på det Hertz kalder uanede muligheder, vil der altid være udviklingsmuligheder.

Det er og har altid været vigtigt at give udviklende støtte til børn og unge, der er i mistrivsel eller på anden måde har vanskeligheder, der forhindrer deres udvikling og trivsel. Dette er heldigvis et fokuspunkt i dagens specialundervisning, således forstået, at specialundervisning gives på mange forskellige måder. Nogle børn og unge har behov for støtte i nærmiljøet, andre har brug for i en kortere eller måske længere periode, at lære i et andet miljø med andre læringsformer. Specialundervisning er ikke noget du bliver forvist til, men et udviklingsstøttet forløb, der kontinuerligt vurderes sammen med barnet/den unge og forældrene med henblik på at barnet/den unge kommer til at klare sig godt i almenmiljøet.

Hvis fagpersoner ser barnets eller den unges problemer som grundlæggende vanskeligheder med baggrund i begrænsede muligheder, vil man være tilbøjelig til at støtte ved at kompensere. Når støtte eller anden specialundervisning gives i et kompenserende miljø, er det let at komme til at forstærke både barnet/den unges egen opfattelse af et begrænset udviklingspotentiale, men også forældrenes og omgivelsernes syn på barnet/den unge. I daglig tale omtales den kompenserende støtte af og til som ”en overfrakke”, der kan vise sig at blive et åg for barnet/den unge – en medvirkende årsag til, at specialundervisning ikke giver en succesfuld udvikling.

Jeg kan virkelig godt lide Sørens Hertz`s forklaring om, at børn og unge i mistrivsel med deres adfærd viser problemet og inviterer til, at fagpersonerne skal foretage en grundig udredning og finde de uanede muligheder for at hjælpe barnet/den unge.

Lissi Håkansson, konsulent

Lyngby december 2017

 

Køb bogen

Du kan købe bogen direkte her ved at overføre 350 kr til mobile pay 45990 eller ved at betale med kort via PayPal ved at trykke på knappen nedenfor. Når du har betalt skriver du en besked i formularen til højre på siden med teksten ”købt børn, unge og psykiatri”. Du modtager så en mail retur med info om hvornår du kan afhente bogen i klinikken.




Kort og godt om ANGST

Ny bog om angst udgivet november 2017 på Dansk Psykologisk Forlag;

”Kort og godt om angst” af kort og godt om angstMikkel Arendt og Sanne Kjær, psykologer ph.d.

PsykologiViden anbefaler denne bog, der aktivt bruges af klienter, kursister og supervisander i behandlings-, undervisnings- og supervisionsforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.

Resumé af “Kort og godt om ANGST”

I 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et referenceprogram, hvor forskningen blev gennemgået for at sikre den bedst mulige udredning og behandling af angst. Her blev kognitiv adfærdsterapi anbefalet som førstevalgsbehandling. Der er ikke siden kommet forskningsresultater, der har ændret ved dette.

Bogen henvender sig til dig, der lider af angst og til dine nærmeste pårørende.

Første halvdel af bogen handler om hvad angst er, hvordan man finder ud af, om man lider af angst og hvorfor nogle mennesker udvikler angst.

Anden halvdel handler om behandling af angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi.

Hvad er angst?

Alle mennesker kender følelsen af angst. Det kan være spænding og nervøsitet op til en eksamen eller en pludselig angst, når vi bliver forskrækkede over en høj uventet lyd. Angsten har flere komponenter. Ud over den følelsesmæssige oplevelse er der kropslige reaktioner og bestemte tanke – og handlemønstre. ”Adrenalinen pumper”, ”Man sveder angstens sved”, ”Hjertet er ved at springe ud af brystet”. Der er mange populære beskrivelser af den fysiologiske side af at opleve angst. Adfærden, der hører med til at være angst kan også tage forskellige former. I lettere grad af social angst kan man blive tilbageholdende og indelukket. Når der optræder voldsom angst, vil adfærden ofte vise sig i form af konfrontation af faren eller flugt.

Når angst er noget, alle mennesker kender til, skyldes det, at følelsen er en helt nødvendig del af det at være menneske.

Symptomer ved pludseligt opstået angst eller angstanfald er fx hjertebanken, rysten, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, hedeture, dødsangst, frygt for at miste kontrollen.

Symptomer ved bekymring er fx rastløshed, muskelspændinger, koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnbesvær.

Angstlidelser

Panikangst og agorafobi er kendetegnet ved voldsomme og uventede panikanfald. Ofte er angsten centreret om et enkelt symptom fx hjertebanken, og dette symptoms konsekvenser. Nogle udvikler angst for en række steder eller situationer, der forbindes med øget risiko for angstanfald og undgår derfor de steder/situationer. Dette kaldes agorafobi.

Socialfobi har nogle af de samme kropslige angstsymptomer som ved panikangst, men mennesker med socialfobi fokuserer ikke så meget på angstsymptomerne, men derimod på andre menneskers negative vurdering af deres fremtoning eller personlighed. Adfærden ved socialfobi indebærer derfor ofte, at man forsøger at undgå sociale sammenhænge eller at påkalde sig opmærksomhed.

Ved enkelfobi ses kamp-flugt-reaktionen i sine reneste form. I kontakten med bestemte afgrænsede ting eller situationer vil der kunne opstå en voldsom angst, hvor man har tilskyndelse til at konfrontere eller komme væk fra faren.

Generaliseret angst har bekymring som hovedproblem. Angsten er ”fritflydende”, hvilket betyder, at symptomerne optræder i længere tid ad gangen. Fordi symptomerne er der i lange perioder, vil det ofte være forbundet med en generel følelse af anspændthed og dertilhørende gener som søvnproblemer, smerter og irritabilitet. Angsten er ikke bundet til en bestemt situation, men kan være til stede på alle mulige tidspunkter.

Hvordan finder man ud af, om man lider af angst?

Netop fordi der er tale om almenmenneskelige oplevelser, kan det være svært at trække en klar grænse mellem angst som ”normalt” fænomen og angst som lidelse i diagnostisk forstand. Ved generaliseret angst vil personens bekymringer typisk have været til stede i adskillige timer hver dag i måneds- eller årevis og være forbundet med ubehag, mens de står på. Det er de tanker, der udløser angsten i særlige situationer, som afgør, hvilken angstlidelse, der er tale om. De forskellige angstlidelser optræder desværre ofte samtidig.

Angst er blevet kaldt ”psykiatriens feber”, hvilket hentyder til, at følelsen optræder uspecifikt og hyppigt ved alle psykiske lidelser. Derfor må man, når man skal finde ud af, om man lider af angst, få udelukket andre lidelser, hvor angst optræder som sekundær lidelse.

Hvorfor får man angst?

Der er som regel altid mere end én årsag til, at et menneske har udviklet en angstlidelse. Mange studier har påvist, at medfødt biologisk sårbarhed spiller en vis rolle. Også belastninger i barndommen kan øge sårbarheden for at udvikle angst. Endelig kan en række forskellige aktuelle stressbelastninger øge risikoen for at udvikle angst.

I 1960érne opstod kognitiv terapi. I den kognitive tradition antager man, at personer danner videns- og meningsstrukturer (såkaldte ”skemata”) baseret på de erfaringer, vi får tidligt i livet. På baggrund af skemata udvikles ”leveregler”, der kan være med til at øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse.

Disse leveregler kan øge risikoen for at udvikle og vedligeholde en angstlidelse, hvis:

  • De bliver for ekstreme
  • Man efterlever dem for ”stift”, så man lader sig slå ud, hvis man ikke er i stand til at overholde dem
  • De ses som en ufravigelig betingelse for, at man kan opretholde sin selvrespekt

Behandling af angstlidelser

I kognitiv adfærdsterapi er fokus på at ændre nutidige uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, men der er også opmærksomhed på, hvordan opvæksten har resulteret i bestemte skemata og leveregler. Det er centralt, at personen med angst bliver bevidst om sin dysfunktionelle tænkning og angstvedligeholdende/forstærkende adfærd, samt får hjælp til at udvikle en mere hensigtsmæssig adfærd og alternativ tænkning, herunder mere funktionelle, selvunderstøttende leveregler og skemata.

Ganske kort fortalt forløber et behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi typisk over 5 – 15 sessioner afhængig af typen af angstlidelse. Psykologen vil ofte benytte en manual, der afdækker, hvilke emner der skal arbejdes med og i hvilken rækkefølge.

Indledningsvis vil psykologen/terapeuten forsøge at danne sig et overblik over, hvordan angstlidelsen er opstået.

I starten af forløbet vil personen med angst og psykologen/terapeuten aftale, hvilke problemfyldte situationer, der skal arbejdes med i behandlingen. Herefter vil den egentlige behandling gå i gang. Personen starter med at få viden om angst med fokus på de emner, der er særligt relevante for den pågældende person. Herefter vil principperne i kognitiv adfærdsterapi blive beskrevet og arbejdet med at forstå og justere negative automatiske tanker og leveregler går i gang. Dette arbejde er det mest omfattende i behandlingen og vil typisk vare adskillige samtalet. At udsætte sig for situationer, der fremkalder angst er centralt i det terapeutiske arbejde. Den indsigt, personen får i terapien, vil hele tiden blive koblet med erfaringer, der sker uden for terapirummet. Konkrete opgaver gives som hjemmearbejde imellem samtalerne og er mindst lige så vigtige som samtalerne og afgørende for et godt udbytte af behandlingen.

Afslutningsvis evalueres fremskridt og eventuelle områder, som personen skal arbejde videre med. Man vil desuden lægge en plan for, hvad der kan gøres i tilfælde af, at angsten vender tilbage. Dette kaldes tilbagefaldsforebyggende.

Kan man blive helbredt for angst?

Man ved fra en række undersøgelser, at størstedelen af dem, der gennemfører behandling med kognitiv adfærdsterapi, bliver raske. Blandt dem, der ikke bliver helt raske, ser man generelt en vedvarende bedring. For nogle personer kan medicin dog være nødvendig.

Hvis man vil opnå den maksimale effekt af kognitiv adfærdsterapi, må man være indstillet på, at behandlingen i starten kan opleves ubehagelig. Desuden skal man være indstillet på at lave hjemmearbejde imellem de enkelte behandlingsgange. Endelig er overindlæring vigtig hvis du vil fastholde virkningen af behandlingen.

Resuméet er skrevet af konsulent Lissi Håkansson.

Bogen kan købes direkte her for 339 kr. og efterfølgende afhentes i klinikken. Betalt med kort ved at trykke “Køb nu”. Eller betalt 339 kr til mobile pay 45990 eller ved at scanne QR koden nedenfor. Hvis du betaler med mobile pay skriv lige en besked i formularen til højre: “købt bog kort og godt om angst”. Du modtager mail, når bogen er klar til afhentning i klinikken.




QR kode kort og godt om angst psykolog Nikolaj Hyll

 

 

 

Se mere om udredning, rådgivning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst og andre psykologiske udfordringer og vanskeligheder på www.nikolajhyll.dk

Depression hos børn og teenagere

Er mit barn eller min teenager deprimeret?pige med angst

Depression er ikke kun en tilstand voksne kan komme i. Børn og teenagere kan også blive deprimeret.

Nogle studier har fundet, at hver fjerde vil opleve depression før de fylder 19 år.

Det er derfor vigtigt at få hjælp tidligt, hvis du mistænker at dit barn oplever depression. Jo længere tid barnet er deprimeret, jo mere stiger risikoen for at tilstanden kommer til at forstyrre barnets liv og udvikling. Det kan give større og længerevarende problemer i barnets liv.

 

Tegn på depression hos børn

Symptomer på depression hos børn er ofte (men ikke begrænset til):

-trished og lavt humør der bliver hængende over flere dage og uger

-irritabilitet eller vredladenhed/surhed som er vedvarende og mere eller mindre konstant

-manglende interesse i ting og aktiviteter som barnet tidligere har nydt/været interesseret i

-udpræget træthed og udmattelse som er til stede det meste af tiden

Dit barn kan også:

-have problemer med at sove eller sove mere end det plejer

-miste evnen til at koncentrere sig

-interagere mindre med venner og familie

-udvise ubeslutsomhed

-miste selvtillid

-spise mindre eller mere end det plejer

-opleve større forandringer i kropsvægten

-virke ude at stand til at slappe af eller virke mere sløvt end det plejer

-tale om at det føler sig skyldigt eller værdiløst

-føle sig tom indeni eller ikke være i stand til at føle – ”følelsesløs”

-have tanker om selvmord eller selvskade

-skade sig selv, f.eks. ved at det skære i sig selv eller tage (for mange) piller

 

Nogle børn har ud over depression også angst. Nogle oplever også fysiske symptomer som hoved- eller mavepine.

Problemer i skolen kan også være tegn på depression hos børn og teenagere. Problemadfærd ligeså – især hos drenge.

Ældre børn der oplever depression kan begynde at misbruge alkohol eller stoffer.

 

Årsager til depression hos børn og teenagere

Følgende forhold kan øge risikoen for depression:

-familieproblemer

-mobning

-fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug

-nuværende eller tidligere depressioner samt øvrige psykiske problemer og vanskeligheder hos familiemedlemmer

Ofte forårsages depression af en blanding af forskellige faktorer, der er til stede samtidigt eller over tid. Forøget stress/belastning som følge af enkeltstående begivenheder eller forøget følelsesmæssigt pres over tid – f.eks. kan forældres (familiemedlemmers) sygdom, mistrivsel eller skilsmisse også udløse depression.

 

Hvad bør man som forælder gøre hvis man tror ens barn eller teenager er deprimeret?

Hvis du tror dit barn eller din teenager er deprimeret er det vigtigt at du forsøger at tale med det. Prøv at spørge ”rundt om” og ind til hvad der går det på – hvad der bekymrer det og hvad det føler. Hvis det ikke kan sætte ord på følelserne eller hvad der er galt, så bliv blot ved med at lytte til de ord og beskrivelser af oplevelser eller kropslige ting det mærker og oplever. Hvis du lytter længe nok, uden at blive frustreret over at du ikke lige forstår det med det samme (og måske kommer til at virke som om du bliver kritisk og skælder ud – hvilket er uhensigtsmæssigt og let kan føre til at dit barn opgiver/ikke tør forsøge at forklare dig/fortælle mere), får du på et tidspunkt et mere tydeligt og forståeligt billede af hvad det drejer sig om.

Går dig umage for at vise og fortælle dit barn at du tager dets problemer seriøst. Undgå at komme med hurtige forslag til hvad de kunne eller skulle have gjort osv. Lyt i stedet. Hurtige forslag til løsninger eller bagklogskab virker som kritik og kan hurtigt give barnet en oplevelse af utilstrækkelighed eller af at det er dets egen skyld det har det skidt.

Måske virker det ikke som noget særlig for dig når dit barn fortæller hvad det drejer sig om. Men det kan det sagtens være for et barn der ikke har samme livserfaring som du har som voksen.

Hvis dit barn ikke vil tale med dig om det, sig at du er bekymret og at du er der for dit barn, hvis det har brug for dig/brug for at fortælle dig noget/tale med dig om noget. Prøv at opmuntre dit barn til at tale med nogle andre som de stoler på om det; andre familiemedlemmer, en ven eller nogle på skolen.

Det kan måske også hjælpe dig at tale med nogle andre som kender/har kontakt med dit barn.

Du kan også kontakte skolen og høre om de har nogle bekymringer/har lagt mærke til nogle forandringer.

 

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis du tror dit barn oplever depression bør du lave en aftale med din/dit barns læge. Lægen kan henvise til en psykolog som arbejder med børn eller unge efter kognitiv adfærdsterapeutisk struktur og metoder (som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af depression og angst).

Du kan også selv søge efter en kognitiv psykolog der arbejder med børn og unge og hvis du kan betale honoraret selv er henvisning ikke nødvendig.

Hvis dit barn er 13 år eller derover kan dit barn modtage udredning og behandling hos Psykolog Nikolaj Hyll/Ung med Overskud. Afhængigt af symptomer og disses sværhedsgrad – samt ved mistanke om andre psykiske lidelser end depression ( f.eks. udviklingsfortyrrelse) – kan du blive anbefalet at søge yderligere eller supplerende udredning eller behandling til dit barn i psykiatrien. Det foregår via henvisning fra egen læge.

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174