Velkommen

Du kan finde alle tidligere indlæg ved at klikke dig ind under kategorierne nedenfor. God fornøjelse

Værd at vide om OCD – hvad er tvangshandlinger?

Dette er et af de indlæg hvor jeg skriver lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) her på bloggen.

Indlægget handler om tvangshandlinger. Du kan finde flere indlæg om OCD ved at klikke på kategorien ”OCD” i menuen til venstre.

Løsningen er problemet!

Lige præcis sådan er det faktisk med tvangshandlinger (compulsions på engelsk) som er en del af den psykiske lidelse OCD (obsessive-compulsive disorder).

Tvangshandlinger hjælper OCD-klienten i øjeblikket men vedligeholder hans lidelse. For hver gang tvangshandlingerne udføres bekræfter de hjernens følelsessystem, der er nært koblet til hjernen hukommelsessystem, i, at det var godt og nødvendigt at de blev udført. Logikken i det følelsesmæssige hukommelsessystem i hjernen er; godt tvangsadfærden blev udført fordi så overlevede man den ”livsfarlige” situation! Og resultatet? Ja det giver sig selv; næste gang der er ”livsfare” (når den der lider af OCD oplever tilpas meget negativt følelsesmæssigt ubehag) så skal adfærden udføres igen for at man kan beroliges (komme ud af ”livsfaren”). Og da følelsessystemet i sig selv er uden intelligens (intelligensen kobles først på når klienten lykkes med at arbejde målrettet, struktureret og terapeutisk med sig selv i en længere periode) ja så er ”læren” at hver efterfølgende oplevelse af angst eller ubehag helst skal efterfølges af samme beroligende tvangsadfærd. 

Når vi lige stopper op og forstår OCD på denne måde – om vi selv lider af OCD eller ej – så giver det faktisk ret god mening ikke? Altså; OCD kan på denne måde forstås som en overlevelsesstrategi der kan ”redde” en fra ”livsfare” ved at udføre en konkret handling. Se, det er jo 100 procent logisk og i overensstemmelse med logikken i vores hjerner, der er udviklet over 100.000 år. Vi skal huske at hjernens primære opgave er at holde vores organisme i live i så lang tid som muligt og sikre optimale muligheder for at vi reproducerer os selv og viderefører vores gener.

Men når der ikke er reel livsfare er det ikke nødvendigt men derimod uhensigtsmæssigt at lave ekstra tjekkeadfærd og udføre overdreven kontrol i form af tænkning og adfærd. Derfor kan OCD hurtigt nedsætte livskvaliteten betydeligt.

Det sker når klienten oplever at der er handlinger eller ritualer som han bare er nød til at udføre – og så udfører. Ikke fordi de er forbundet med nogen form for lystfølelse, men for at undgå angst og ubehag eller at en frygtet begivenhed finder sted (f.eks. at mor og far dør i en voldsom trafikulykke eller at en flyvemaskine falder ned i en svømmehal og slår ham ihjel). Handlingerne kan blive så automatiserede at klienten først bliver opmærksom på dem når han i behandlingsforløbet bliver bedt om at registrere time for time hvad han foretager sig. Men de kan også være meget bevidste fordi de, eller de frygtede konsekvenser hvis de ikke udføres, er tilstede i tanker og forestillingsbilleder det meste af den vågne tid – og nogle gange også i mareridt om natten.

Tvangshandlinger er viljestyrede handlinger (handlinger klienten faktisk har kontrol over og kan vælge af undlade at udføre). Men klienten føler ofte han ikke har noget valg fordi trangen er så stærk eller frygten for den forestillede konsekvens er så stor. Og så er der jo belønningen fra motivationssystemet i hjernen: Når handlingerne udføres er der kortvarig lettelse i form af mindre trang og mindre angst/ubehag. Dette vedligeholder OCD´en direkte.

Om tvangshandlinger kan vi sammenfattende sige, at de for det meste har til formål at forhindre ulykker eller forebygge/rette fejl. De er overdrevne ift. reel risiko, men indeholder ofte en form for fornuft. F.eks. er mange der lider af OCD angst for bakterier, smitterisiko og sygdom og død fra infektioner som kan ramme dem selv og nærststående. Sådan angst kan føre til stærk overdreven rengøring og desinfektion af selv og omgivelserne. Og der er jo fornuftigt med en vis hygiejnestandard, mens overdreven brug af sæbe, sprit og andre kemikalier på sig selv og omgivelserne er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde sundhedsskadelig.

For det meste hænger tvangshandlingerne sammen med tvagstankerne, så handlingerne fungerer som et umiddelbart logisk forsøg på at risikohåndtere det frygtede og konsekvenserne hvis det frygtede sker. Men logikken kan være svær at finde – også for den OCD ramte selv. Et eksempel* er kun at opholde sig til venstre, dreje til venstre og træde på venstre side af alle fliser når man går ind i og er i svømmehallen fordi tvangstanken/-forestillingsbilledet (den frygtede konsekvens hvis man ikke reducerer risikoen ved ritualerne) er at flyvemaskinen vil falde ned i højre side af svømmehallen. Det ulogiske i denne adfærd er at klienten på et tidpsunkt ikke kan undgå at bevæge sig over i højre side af svømmehallen (fordi han ikke bare kan vende om og gå samme vej tilbage – han kan godt dreje rundt om sig selv til venstre og gå på venstre side af fliserne – men ruten inkluderer drej til højre for at komme tilbage ind i omklædningsrummet). I dette tilfælde giver det klienten mindre angst/ubehag hurtigt at holde til venstre hele vejen rundt om bassinerne i svømmehallen end at vende tilbage og trodse flere regler. Men rent logisk kan man sige at ”faren” burde være større – og dermed mere angstprovokerende – ved at bevæge sig over i den side af svømmehallen for flyvemaskinen vil falde ned. Eksemplet viser måske meget godt et vigtigt læringsmål for OCD klienten: At det der frygtes mest oftest ikke er den frygtede konsekvens, men selve frygten og ubehaget ved ikke at udføre tvangshandlingerne/ritualerne. Og når man først bliver klar over det, og at selve tvansadfæren er primær vedligeholdende faktor. Ja så bliver man oftest mere motiveret for at arbejde sig ud af sin OCD fordi man så kan se helt klart for sig at færre tvagshandlinger fører til mindre angst/ubehag.

Der er i princippet begrænsninger for hvad tvangshandlinger kan være, men oftest har de sammenhæng med fornuftig adfærd. F.eks. at sikre at døren er låst og komfuret er slukket inden man tager på ferie. Forskellen er at den OCD ramte vil gå tilbage og tjekke flere gange og hurtigt vil kunne blive i tvivl igen selvom han lige har tjekket.

Tvangshandlinger kan også være mentale. F.eks. at man skal tænke en bestemt tanke et antal gange eller at man skal ”modtænke” noget bestemt efter mna har haft en forbudt tanke. F.eks. hvis man har tænk noget dårligt om sin mor.

Når vi i behandlingen taler om tvangshandlinger som uhensigtsmæssige er der flere årsager:

  • de hindrer klienten i at erfare at det frygtede ikke sker når handlingen ikke udføres
  • tvangshandlingerne og ubehaget/angsten vedligeholdes og forstærkes
  • tvangshandlingerne forhindrer klienten i at nå mål og leve livet som han gerne vil
  • tvangshandlingerne forstærker tvagstankerne fordi de minder klienten om disse

Den gode nyhed er, at forskningen viser effekt ved behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi og medicin. Hvis man oplever symptomer anbefaler jeg at man opsøger en psykolog der arbejder kognitivt, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

*Eksemplet fra svømmehallen har jeg opnået tilladelse af en tidligere klient til at videregive.

Vidste du det om din hjerne?

Så kraftfuld. Så overraskende. Så fantastisk. Så overlegent et organ.hippocampus[1]

Og den er lige der under hovedskallen på os.

Ja det ved du sikkert. For hvis du læser denne tekst er det helt sikkert at du har en og at den fungerer.

Men vidste du at din hjerne:

  • sender impulser igennem sine neurale netværk med 354 km/t
  • består af 86 milliarder nerveceller
  • har en hjernebark (det yderste lag af storhjernen) der er mindre end 4 mm tyk – svarende til fire kreditkort stablet oven på hinanden
  • har en hjernebark der udfoldet er ca. 2500 cm2 – svarende til en udfoldet avis
  • har ca. 644 km blodkar
  • har ca. 161.000 km axoner (den udgående del eller ”ledningerne” fra hjernecellerne)
  • udfører 10.000.000.000.000.000 beregninger i sekundet
  • har 1 million millioner synapser (forbindelser mellem nervecellerne)
  • bruger 20 % af vores organismes samlede iltbehov
  • ingen smertereceptorer har (hjernekirurgi udføres ofte på vågne patienter)
  • bruger 25 watt

(Billedet viser strukturer i den del af hjernen der kaldes hippocampus).

Sådan kan svær depression opleves -en personlig beretning

Depression er en almindelig lidelse. Men det gør den ikke mindre smertefuld at opleve. Depression er ikke en lidelse depression1som rammer svage, dovne eller mennesker der ikke kan ”tage sig sammen”. Depression er en lidelse alle mennesker kan komme til at opleve – en eller flere gange i løbet af deres liv (nogle undersøgelser viser at det sker for op mod 25% af befolkningen). Mange forskellige faktorer – og kombinationer af faktorer – kan øge sandsynligheden for at man udvikler depression.

Her på min blog vil jeg gerne hjælpe den udvikling i samfundet, der heldigvis allerede er, på vej. En udvikling mod at depression, og det at lide af – eller have lidt af depression – ikke længere er et tabu.

For hvis depressionslidelsen forbliver tabu svarer det til at en naturlig tilstand det menneskelige sind kan komme i – et resultat af hundrede tusinders års udvikling af menneskehjernen – er tabu. Og det giver ingen mening. Men depression er desværre fortsat tabu mange steder og i mange sammenhænge. Også i vores samfund. Og det er en tabuisering af en del af det menneskelige følelsesliv. Tabuisering af depression fører til at mange ikke tør tale om eller fortælle om deres depression eller depressive symptomer. Mange lider i stilhed og isolerer sig (handlemønster der er en naturlig del af depressionen). Mange oplever også indirekte isolation fordi venner og netværk holder sig på afstand eller trækker sig. Og det skyldes nok manglende viden om depression og usikkerhed eller angst for psykisk sygdom. Og det er synd for alle hvis det sker. Ikke kun for personen selv men også for omgivelserne som mister personen i den periode denne er deprimeret. Og synd fordi netop isolationen (direkte og indirekte) vedligeholder depressionen fordi den kommer i vejen for selvhjælp, hjælp og helbredelse (ja, det kan selvfølgelig lade sig gøre at reducere depressive symptomer og blive fri af depression).

Depression er altså en almindelig lidelse. Det er en forventelig og biologisk-, psykologisk- og videnskabeligt forklarlig følelsesmæssig tilstand. Det er ikke farligt at være i nærheden af en som oplever depression og det er ikke farligt at være deprimeret. Men hvis depression uddybes og fører til selvmordsadfærd og selvmordsforsøg – ja så er det selvfølgeligt farligt. Men det er altså ikke farligt at være i nærheden af en der er deprimeret. Og depression er ikke noget farligt, uforståeligt og underligt. Derfor har vi alle brug for at vide mere, og lære mere, om depression. Og derfor følger her nedenfor en beskrivelse af hvordan depression kan opleves. Jeg er så glad for at jeg har fået lov af en modig klient jeg har haft i forløb til at lægge hans beskrivelse ud på nettet – frit tilgængelig for alle der gerne vil vide mere om depression. Og når du læser teksten så husk at depression kan opleves forskelligt og at man kan have en svær periode i sit liv uden at være deprimeret i klinisk forstand, hvor behandling ofte er nødvendig.

Sådan føles det at være svært depressiv

I slutningen af 2013 skete der mange ting, måske for mange ting. Jeg åbnede en ny butik og arbejdede mellem 50-80 timer hver uge, min far løb tør for penge og kunne hverken betale husleje eller strøm og min mormor døede. Og efter flere uger uden energi og med manglende motivation kom diagnosen, svær depressiv.

Allerede flere måneder inden begyndte jeg at forandre mig. Det startede med at jeg tabte lysten til mere og mere, ting jeg nød, blev bare droppet efterhånden. En af de få ting, som holdt mig kørende, var mit arbejde, som samtidig også var det som drev mig ind i depressionens onde cirkel. Min hverdag var blevet trist, jeg stod op, når alarmen ringede, ikke fordi jeg havde lyst, men kun fordi min arbejdsmoral drev mig til det. At være på arbejde var en af de få ting, jeg stadigvæk nød. I butikken var jeg sammen med mine kollegaer, ansatte og kunder, jeg fik snakket og grinet. Jeg var blandt mennesker. Det virker som en modsigelse at man ikke har lyst at stå op for at arbejde, men samtidig nyder at være der, men det med at se frem til tingene, det fungerede overhovedet ikke oppe i mit hovedet mere.

Efter en endt arbejdsdag kom jeg hjem, drænet for al energi. Ikke fordi jeg nødvendigvis havde arbejdet hårdt, men al den lille smule energi jeg havde i mig, blev brugt på arbejdet. Så kommer man hjem til sin lejlighed, som er tom for liv, kun møbler og elektronik. At rydde op, gøre rent, lave mad, snakke med venner og lave aftaler, det havde jeg ingen kræfter til. Det næste jeg gjorde efter at have smidt mit arbejdstøj var at ligge på sofaen, tænde for tv’et og min bærbare og der blev jeg så de næste par timer og jeg nød det ikke engang, men alt andet krævede for meget af mig. Ved 7-tiden om aften bestilte jeg ofte mad online, take-out selvfølgelig, for det med at køre og hente selv kunne jeg ikke overskue. På mine gode dage orkede jeg at køre ud til McDonald’s, hente maden og spise det derhjemme. Og måske engang om ugen klarede jeg endda selv at lave mad, selv at have købt en frossen pizza som man bare smed i oven anså jeg til sidst som succes.

Værst havde jeg det på mine fridage eller frie weekender, for når jeg ikke skulle arbejde, så var der ingen ting som fik mig ud af sengen. Når jeg vågnede efter 8 timers søvn, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave, jeg havde heller ikke lyst til noget. Som regel vendte jeg mig bare om på den anden side og tvang mig til at sove videre. Det endte oftest med slem hovedpine, når jeg sov for meget, som igen gav mig en grund til bare at blive liggende. Når det ikke var muligt at sove mere, så hev jeg mobilen frem, læste online nyheder, mails og Facebook, nogle gange i timevis, de samme artikler og statusopdateringer igen og igen for at få tiden til at gå. Ikke fordi jeg var interesseret, men bare fordi det var noget, jeg kunne gøre som ikke krævede energi. Oftest ”sultede” jeg mig selv på de dage indtil kl. 16 hvor mit pizzasted åbnede, så jeg kunne igen bestille fast-food og cola, for at gå ud og købe ind på mine fridage, det var blevet fuldstændig uoverkommeligt.

Ringede min familie og inviterede mig til besøg, så fandt jeg altid på nogle undskyldninger for at kunne slippe, oftest gav jeg arbejdet skylden, at jeg var nød til at arbejde sent den dag eller lignende. Samme tur fik mine venner, med tiden isolerede jeg mig fra alt og alle, men jeg havde simpelthen ikke kræfter til at køre en tur i bil for at besøge min mor eller en tur til København for at se mine venner.

Men i alt den tid var der stadigvæk én ting, som fungerede, mit arbejdsliv. Først da jeg ikke kunne få mig selv ud af sengen for at møde op, dagligt kom for sent og var træt og lystløs også mens jeg var i butikken, først der aftalte jeg en tid hos lægen. Og efter et stykke tid og en del samtaler med en psykolog fandt jeg ud af årsagen til min depression, to ting som jeg altid værdsatte ved mig selv, min høje arbejdsmoral og min perfektionisme. Men det var de ting, som stille og roligt drev mig ud i dette liv uden farver, glæde og lyst. Disse to egenskaber ”tvang” mig altid til at blive længere i butikken, når noget gik galt eller når jeg ikke var tilfreds med udførelsen af mine arbejdsopgaver. Så på grund af mine lange arbejdsdage skruede jeg ned for mit sociale liv, og det er det sociale liv, som sørger for at man får opladet ens batterier. Og når man ikke gør det, så har man mindre og mindre energi til rådighed, man skærer endnu mere ned på tingene udenfor arbejdet indtil man bare ligger på sofaen og stener på loftet. Det er depressionens onde cirkel.

Nu, hvor jeg er kommet lidt ovenpå igen venter mig stadigvæk mange udfordringer, for dårlige vaner som nem mad og at fravælge sure pligter som rengøring tilegner man sig hurtig, gode vaner tager lang tid at få ind i ens liv igen. Selv om jeg ikke ønsker nogen sådan et liv, som kun indeholder grå farver og kedsomhed, så er jeg trods alt lidt taknemmelig for at have været det igennem. Jeg oplevede hvordan mine venner og min familie viste forståelse og gav mig støtte. Jeg har lært meget om mig selv og dette sygdom og frem for alt har jeg fået forståelse. Førhen tænkte jeg at en depressiv person bare skal tage sig sammen, men efter at have oplevet det selv fandt jeg ud af at det er lige det man bare ikke kan mere. I hele sygdomsforløbet ville jeg gerne ud af min lejlighed, jeg ville ud og feste, gå i biffen, se mine venner og familie, dyrke sport og især spise andet end pizza, pommes frites og kyllinge nuggets. Jeg kunne bare ikke, viljen var der altid, den kunne bare ikke udføres.

Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget.

XX

OBS!

Hvis du er i tvivl om du er deprimeret anbefaler jeg at du kontakter egen læge. Du kan læse mere om depression og kognitiv behandling her.

Værd at vide om OCD – hvad er tvangstanker?

Jeg har tænkt mig at skrive lidt om OCD (obsessive-compulsive disorder) og kognitiv adfærdsterapi her på bloggen. ocdMin plan er over tid at skrive små artikler om hvordan man forstår og behandler OCD inden for kognitiv adfærdsterapi.

I denne artikel vil jeg skrive lidt om tvangstanker.

Tvangstanker kan beskrives som tanker, ideer, impulser eller forestillingsbilleder, der opleves som uønskede. De opleves som tilbagevendende og påtrængende. Indholdet er for det meste – men behøver ikke altid at være det – skræmmende og ubehageligt. Ofte handler det om forfærdelige ting som man tror eller frygter kan eller vil ske.

Vores hjerne er i udgangspunktet designet sådan at vi automatisk er tilbøjelige til at tro at det vi tænker er sandt og facts. Især når den samtidige følelsesmæssige tilstand er negativ (trussels-angstsystemet/autonome nervesystem er aktiveret i et vist omfang).

Tankerne ”inviterer” således automatisk til at man tror på dem, tænker videre over dem, deres betydning og forestiller sig konsekvensen hvis de er rigtige. Og denne “mekanisme” kan siges at være endnu stærkere ved OCD. Tankerne kan blive til eller suppleres af visuelle forestillingsbilleder (“billederne” er for “det indre øje” og ikke noget man faktisk ser i virkeligheden i øjeblikket) som kan være mere eller mindre detaljerede, tydelige og virke mere eller mindre overbevisende. Nogle kan således beskrive en hel ”filmskevens” udspille sig for deres ”indre øje”. F.eks. af forældre eller andre mennesker med betydning for en som omkommer i en trafikulykke.

Den naturlige, forståelige og almindelige reaktion er at forsøge at ignorere eller afvise sådanne tanker og forestillingsbilleder (hvis sådanne opleves) fordi de er ubehagelige eller direkte skræmmende. Indholdet af tanker og forestillingsbilleder er ved OCD i de fleste tilfælde i modstrid med personens holdninger og følelser. Det beskrives med et fagudtryk som at de er egodystone. Modsat ved psykose erkendes tankerne ved OCD som værende egne.

Tvangstankerne kan også have form af impulser. Der er i så fald tale om impulser til at gøre noget man frygter at skulle kunne komme til at gøre; f.eks. at stikke nogen med en køkkenkniv når man skærer gulerødder.

Forskningen viser effekt ved behandling af OCD med medicin og kognitiv adfærdsterapi. Hvis man oplever symptomer anbfaler jeg at man opsøger kognitiv adfærdspsykolog, egen læge og/eller psykiater. Se mere om OCD og behandling med kognitiv adfærdsterapi her.

Litteratur

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For behandlere. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

(Bohni, M. K. og Bennedsen, B. E., 2014) OCD – Sygdom og behandling – For patienter og pårørende. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.

Udvidet dækning til psykologbehandling i 2016

Hvis du har brug for behandling ved psykolog og er medlem af sygeforsikringen ”danmark” kan du glæde dig til deres sygeforsikringen danmarkudvidede dækning i 2016.

Fra 1. januar 2016 giver ”danmark” tilskud til medlemmerne i gruppe 5, 1 og 2 til behandling ved autoriseret psykolog hvis man er/har:

-offer for røveri, vold eller voldtægt

-offer for trafikulykker eller andre ulykker

-pårørende til alvorligt psykisk syge personer

-ramt af alvorligt invaliderende sygdom

-pårørende til personer der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom

-pårørende ved dødsfald

-forsøgt selvmord

-fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

-været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb inden fyldt 18 år

-let til moderat depression

-let til moderat angst, herunder let til moderat OCD

I 2015 har det været et krav at man skulle være 38 år eller derover og lide af let til moderat depression eller let til moderat angst for at få tilskud til psykologbehandling ved autoriseret psykolog uden offentligt tilskud. I 2015 har man kunnet få 200 kr. pr. individuelle behandling og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). I 2015 har børn og unge under 18 år kunnet modtage 200 kr. pr. individuel behanding hos autoriseret psykolog og maksimalt 1600 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2).

I 2016 fjernes alderskravet helt og der ydes tilskud i alle ovennævnt listede tilfælde. Det er en klar forbedring af dækningsvilkårene og størrelsen af tilskuddet forbliver endda det samme selvom dækningen udvides; 200 kr i tilskud pr. behandling hos autoriseret psykolog og maksimalt 4800 kr. pr. år (gruppe 5, 1 og 2). Og så gives der i 2016 tilskud på 200 kr. til alle individuelle behandlinger for børn og unge under 18 år uanset årsag til behandling og maksimalt 1600 kr. pr. år. (gruppe 5, 1 og 2).

Se ”danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2016 ved at følge dette link.

Se “danmarks” takster for tilskud til psykologbehandling i 2015 ved at følge dette link.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til behandling eller coaching hos mig eller har spørgsmål til tilskudsmuligheder fra ”danmark”.

Nikolaj Hyll

– din kognitive psykolog i Nordsjælland

Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst (GAD) er ifølge ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemetøjne angst i Danmark og Europa – en psykisk tilstand kendetegnet ved generaliseret angst, der er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. I mindst 6 måneder skal klienten – for at opfylde kriterierne for lidelsen – have oplevet anspændthed, bekymringstendens, og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer. De mest fremtrædende symptomer er:

– nervøsistet – rysten – muskelspændinger – svedtendens – ørhed i hovedet – hjertebanken – svimmelhed – trykken i maven

Derudover giver klienter med GAD ofte udtryk for frygt eller bekymring for, at de selv eller deres nærmeststående skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Der listes i diagnosekriterierne en række angst-spændingssymptomer af psykisk/fysisk karakter og klienten med GAD oplever mindst 4 af disse. Derudover også mindst et af følgende symptomer fra det autonome nervessystem:

– palpitationer, hjertebanken eller hurtig puls – sveden – rysten – mundtørhed

Endelig skal anden sygdom, psykotiske lider, depressiv episode, andre angsttilstande og OCD kunne udelukkes.

Forekomst

GAD rammer i følge amerikanske studier 5-6 % af befolkningen på et tidspunkt i deres liv. Nogle studier viser også væsentligt lavere forekomst – ned til 1 %. GAD kan opstå i alle aldre, men der lader til at være størst sandsynlighed i voksenalderen. GAD er dobbelt så udbredt blandt kvinder som blandt mænd og 75 % oplever et kronisk forløb med tilbagefald efter behandling, nedsat livskvalitet og invaliditet.

Behandling

Kognitiv adfærdsterapi ved GAD er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som vedligeholder tilstanden.

Der er flere teorier om GAD og derfor flere forslag til behandling inden for den kognitive- adfærdspsykologiske teori og metode. I et forløb hos psykolog Nikolaj Hyll vil klienten i samarbejde med psykologen introduceres for og tilbydes træning i en række metoder, som overordnet set hører til under de 3 faser i den teoretiske model for GAD: Fase 1 den invaderende tanke/begivenhed og forsøget på tankeundertrykkelse, Fase 2 den negative automatiske tænkning og sikkerhedsadfærden og Fase 3 metabekymringen og stressen som fører til destruktive kontrolforsøg.

Forløbet tilpasses naturligvis klientens individuelle “bekymringsprogram” (specifikke bekymringer) og nogle metoder kan findes mere relevante end andre og prioriteres.

Fase 1 – metoder: – Psykoedukation – undervisning i modellen for GAD – Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre) – Kædeanalyse (analyse af hvordan den invaderende tanke (og måske en udløsende begivenhed) fører til den følelsesmæssige oplevelse og adfærds-/handlingstendender) – Træning i fraspaltet opmærksomhed (i stedet for tankeundertrykkelse) – Træning i at adskille tanker fra følelser og handling

Fase 2 – metoder: – Omstrukturering (bl.a. analyse og skabelse af alternative tanker) – Sikkerhedssignalbearbejdning (nye overbevisninger skabes og trænes så frygtede scenarier bliver mindre angstfremkaldende for klienten) – Leveregelsarbejde – Manuskriptmetoden (bekymringsmanuskript og derefter realitetsmanuskript udarbejdes) – Eksponering for bekymring – Eksponering for negative følelser

Fase 3 – metoder: – Omstrukturering af metaantagelser – Mål- og værdiarbejde

Derudover kan klienter i forløb for behandling af GAD hos Psykolog Nikolaj Hyll tilbydes introduktion til mindfulness og/eller metoder til afspænding/afslapning.

Lav en plan for din pensionisttilværelse

Ikke alle forbereder sig lige grundigt på at blive pensioneret og på livet som pensionist. Det har jegpensionistliv tidligere skrevet et indlæg om: Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

I det indlæg er en af konklusionerne, at man med fordel kan stille sig selv og sin eventuelle ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål der afklarer og undersøger hvor forberedt man egentlig er på at blive pensioneret og på sin tilværelse som pensionist. Altså psykologisk forberedt. Forskning og erfaring viser nemlig at ikke alle forbereder sig tilstrækkeligt psykologisk og det kan have betydning for hvor lykkelig og tilfreds man bliver som pensionist og hvor stor ens risiko er for at opleve depression og depressive symptomer.

I mit sidste indlæg nævnte jeg også at jeg oplever at klienter som følger et coachforløb hos mig som forberedelse på at blive pensioneret, eller for at opnå højere livskvalitet hvis de allerede er pensioneret og påvirket negativt følelsesmæssigt, får meget ud af deres forløb.

Men hvad nu hvis man godt kunne tænke sig at få nogle gode råd og ikke har tænkt sig at starte i et coachingforløb? Hvad hvis nogle få gode råd er tilstrækkeligt – hvor kan man så få dem?

For at svare på dette spørgsmål har jeg selv ledt lidt og fundet en glimrende vejledning fra de amerikanske psykologer organisation, APA (American Psychological Association), som jeg i dette indlæg vil forsøge at trække de væsentligste pointer ud fra.

APA har simpelt hen lavet en folder som oversat til dansk hedder ”Livsplan for livsforløb”. I den starter de med at nævne samme pointe som jeg havde med i sidste indlæg: At mange ikke planlægger og forbereder sig meget ud over det økonomiske når det gælder pensionisttilværelsen. Måske fordi man ikke har lyst til at tænke på at blive ældre. Men som forskningen og erfaringen viser er netop planlægning og forberedelse af stor betydning for trivsel og oplevet livskvalitet som pensionist.

Livsplanen fra APA fokuserer på fem områder: Helbred og behandling, juridiske og finansielle spørgsmål, arbejdsliv og pensionering, psykologiske aspekter og sociale roller og ressourcer.

For at starte arbejdet med at planlægge effektivt skal man først identificere sine egne forventninger og antagelser om det at blive ældre. Og til dette angiver APA´s plan en lille test som består af 10 spørgsmål om at blive ældre. Det er meningen at man skal svare på alle spørgsmålene. Jeg anbefaler at man skriver spørgsmål og svar ned på papir eller på pc. Så kan man tage sine besvarelser frem på et senere tidspunkt og se om svarene stadig er de samme – eller måske lidt anderledes så det kræver ændringer i planlægningen.

  1. Ift. din nyværende alder og dit køn – hvor længe er det sandsynligt at du vil leve?
  2. Hvad ser du frem til ved at blive ældre?
  3. Hvordan kan du bedst udnytte din opsamlede livserfaring og-visdom når du bliver ældre?
  4. Hvordan optimerer du dine kognitive funktioner når du bliver ældre – altså din hukommelse, dine problemløsningsevner osv.?
  5. Er den måde du har tilrettelagt dit liv på aktuelt også den bedste for dig når du bliver ældre?
  6. Ved du hvordan du er stillet økonomisk og juridisk når du skal pensioneres? Hvordan kan du afslutte/afhænde din forretning/dit firma eller sige dit job/stoppe med at arbejde mest hensigtsmæssigt?
  7. Kommer dine forældre til at opbruge alle deres finansielle midler – kommer du?
  8. Kender din familie dine ønsker hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv eller fortælle hvad du ønsker? Og har din familie eller dine nærmeste juridisk mulighed for at opfylde dine ønsker?
  9. Hvem kan tage sig af dig hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan tage vare på dig selv? Hvem kan tage sig af din ægtefælle, partner eller forælder/forældre?
  10. Hvilke muligheder er der, og hvor kunne du ønske at komme hen, hvis du skal på plejehjem?

Det bedste man kan gøre for sit helbred i alderdommen er at leve sundt og vide noget om hvilke muligheder man har som ældre borger, privat, gennem foreninger og det offentlige.

Forskning viser at de der opretholder sund levevis og livsstil:

  • lever længere
  • har færre kognitive vanskeligheder og problemer
  • har færre helbredsproblemer
  • oplever større uafhængighed
  • har færre handicap
  • oplever bedre livskvalitet
  • bedre kan fortsætte med de aktiviteter og gøremål de nyder

Forskningen viser også, at:

  • dem med de bedste sociale relationer statistisk set er de sundeste
  • dem med samvittighedsfulde og fleksible personlighedstræk lader til at være de sundeste
  • dem der har størst viden om deres muligheder ift. til private, forenings- og offentlige ydelser og muligheder får den bedste pleje og behandling
  • dem der får udført præventive helbredsundersøgelser, som f.eks. årlige helbredstjek ved egen læge og andre screeningstilbud, har bedre muligheder for at få effektiv behandling i tide – og især hvis de er genetisk/arveligt disponeret for sygdom

Konklusionen er klar. Selv om mange måske tror at de ikke har meget indflydelse på alderdommen og det faktum at vi alle bliver ældre, så viser forskningen tydeligt at de overvejelser vi gør os, den planlægning vi foretager, de forberedelser vi gør og det liv og den livsstil vi fører har stor indflydelse på både hvor gamle vi bliver og kvaliteten af de år vi har tilbage at leve i. Og om man er 25 eller 80 år gammel så er det aldrig for sent at få udbytte af sund kost, sund livstil, sunde rutiner og vaner og motion af tilpas omfang og intensitet.

Psykolog Nikolaj Hyll

Litteratur

Antonucci, T. C., Rosemary, B., Cavanaugh J. C., Denmark, F. L., Edelstein, B & Hinrichsen, G. (2005) Life Plan for the Life Span. Developed for APA Comitee on Aging (CONA). (Kan hentes i pdf-format på www. apa.org)

Har du forberedt dig på at blive pensioneret?

De fleste tænker nok mest på økonomi når de tænker på pensionistlivet – eller at blive pensioneret. Er der penge nok til atpensioneret par jeg kan opretholde min ønskede levestandard? Hvilken pensionsordning skal jeg have for at udbetalingerne bedst dækker mine behov? Kan jeg nå at indbetale nok? Hvornår har jeg råd til at gå på pension osv.

Men forskning og erfaring viser, at der også er et mentalt stykke arbejde at gøre sig i forberedelserne på pensionsalderen og det at blive pensioneret. Her kan man med fordel stille sig nogle lidt anderledes spørgsmål: Hvordan vil jeg mon have det med at gå på pension? Hvad vil jeg have lyst til at lave? Skal jeg stoppe fra den ene dag til den anden eller trappe ned – og i givet fald over hvor lang tid? Hvilke aktiviteter skal jeg sætte i stedet for arbejdet der kan give mig struktur, kontinuitet, tilstrækkelig motion, vedligeholde eller skabe nyt socialt netværk osv.

Forskning og erfaring viser, at mange ikke udfører dette psykologiske forberedelsesarbejde i tilstrækkelig grad.

Nogle psykologer foreslår at man tænker på pensionen som et karriereskifte (Schlossberg, 2004). I dette perspektiv handler pension ikke kun om at forlade noget men i høj grad også om at påbegynde noget nyt. Schlossberg undersøgte 100 pensionister og fandt, at det at blive pensioneret indebærer ikke kun en men mange overgange. Og hun fandt også at mestringen af disse overgange afgøres af forskellige faktorer:

  • hvor meget familie og arbejder har fyldt i personens liv
  • timing af tidspunkt for pensionering
  • hvor tilfredsstillende arbejdet har været inden
  • i hvor høj grad pensioneringen har været planlagt
  • forventningerne til pensionistlivet inden
  • i hvor høj grad livet opleves som meningsfuldt
  • helbred og økonomisk sikkerhed

Schlossberg (2004) kunne opdele de pensionister hun undersøgte i seks forskellige kategorier:

  • Fortsættere (som fortsætter med at bruge deres eksisterende kompetencer)
  • Eventyrere (der starter helt nye ”eventyr”/projekter)
  • Søgere ( der undersøger nye muligheder efter trial-and-error-metoden)
  • Easy Gliders (der nyder mindre struktur/planlægning og lader hver dag udfolde sig)
  • Involverede tilskuere (der går meget op i verden og omgivelserne og engagerer sig – men mindre aktivt)
  • Tilbagetrækkere (der trækker sig tilbage fra verden og livet)

Forskning og erfaring viser, at de der er lykkelige i deres pensionisttilværelse er involveret i og nyder flere og forskellige aktiviteter; frivilligt arbejde, motion og sport, videreuddannelse mm.

Det er også typisk at mange forbereder sig på pensionisttilværelsen ved at planlægge og forestille sig at de skal bruge meget tid på at rejse. Men med alderen følger ofte skavanker og mere alvorlige fysiske sygdomme og begrænsninger der kan komme i vejen for eller besværliggøre rejser.

Moen et al. (1998,1999,2002) har i sine sociologiske undersøgelser ikke uventet fundet, at den enkeltes fortid, nutid og fremtid set i sammenhæng kan forklare hvorfor pensionisttilværelsen opleves forskelligt. Moen har set på sammenhænge mellem pensionering og mentalt helbred og well-being i samfund hvor arbejdet er centralt for identitetsdannelse og -vedligeholdelse – og forskelle mellem mænd og kvinder. Han har fundet, at ægtemænd og koner oplever pensionering forskelligt og at den oplevede kvalitet af ægteskabet og hvornår og hvordan parene pensioneres har betydning for om og hvor meget depression som opleves. Der er tegn på at kvinder der lige er blevet pensioneret har større sandsynlighed for at opleve depressive symptomer, end de der nedtrapper arbejdet gradvist eller endnu ikke er blevet pensioneret – især hvis deres mænd endnu ikke er blevet pensioneret. Moens forskning viser også at mænd der lige er blevet pensioneret oplever mere konflikt i ægteskabet end mænd der ikke er pensioneret. Og hvis deres koner stadig arbejder oplever nypensionerede mænd mere konflikt i ægteskabet end hvis deres koner er pensionerede. Og videre har han fundet, at mænd der er blevet pensioneret, men er begyndt at arbejde igen, og hvor deres koner ikke arbejder, til at trives bedre end par hvor ingen af parterne arbejder.

En opsamling af pointerne i dette indlæg kan være at det kan betale sig at forberede sig lidt inden man bliver pensioneret. Ikke kun økonomisk men også mentalt/psykologisk ved at stille sig selv og sin ægtefælle afklarende og undersøgende spørgsmål inden man går på pension. Spørgsmål som omhandler flere ting og faktorer i livet – og altså ikke kun økonomi.

Jeg kan anbefale de to dansksprogede titler på litteraturlisten nedenfor som inspiration til det mentale arbejde som bør indgå i forberedelserne til pensionering og pensionistlivet. Som med mange andre forhold i livet hjælper viden, indsigt og forståelse for vores egne og andres reaktioner i forskellige situationer os til at bevare den bedst mulige psykologiske-/mentale fleksibilitet og dermed også psykologiske-/mentale robusthed i kritiske situationer, kriser og overgange livet igennem. Ligesom viden og ”for-viden” (modsat fordomme der ikke kritisk undersøgt og efterprøvede) hjælper os til at blive mindre overraskede eller følelsesmæssigt overvældede ved forandringer.

Og så skal jeg også huske at skrive at nogle vælger en professionel samtalepartner i det mentale forberedelsesarbejde til pensionering og pensionistlivet. Og her kan man med fordel vælge en kognitiv adfærdspsykolog fordi denne i et coachende forløb kan bidrage med viden, erfaring og et bredt udvalg af anvendelige øvelser og metoder. Min personlige erfaring fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog er at klienterne ofte bliver positivt overrasket over hvor meget de rent faktisk kan få ud af et sådant arbejde. Men mange kommer først efter de er blevet pensioneret og har oplevet negative følelsesmæssige reaktioner. Hvis man gør sig umage i forbederelsesarbejdet er det min erfaring, at det i mange tilfælde er muligt at forebygge for kraftig negativ følelsesmæssig påvirkning og gøre sig mere psykisk robust ift. de ikke-planlagte/ikke-forventede forandringer og begivenheder som uværgerligt følger med aldring, pensionering og pensionistliv.

Litteratur

Fisker, A. B., la Cour, S. Jacobsen, B. (2012) Efter arbejdslivet – Fortællinger om det at blive ældre. Dansk Psykologisk Forlag.

Lange, S, Rennemark M. & Hagberg, B. (2005) Aldringens psykologiske sider – Et livsperspektiv. Dansk Psykologisk Forlag.

Moen, P. & Quick, H (1998) Gender, Employment, and Retirement Quality: A Life Course Approach to the Differential Experiences of Men and Women. Journal of Occupational Health Psychology, Vol. 3, No.1, pp. 44-64.

Moen, P & Kim, J. (1999) Couples´Work Status and Psychological Well-Being in Older Adults, Session 4639, August 23, 1999.

Moen, P. & Fields, V.(2002) Midcourse in the United States: Does unpaid community participation replace paid work? Aging International, Vol. 27, Nr 3, s. 21-48.

Schlossberg, N. (2004) Retire Smart, Retire Happy: Finding Your Path in Life. Washington, D.C. American Psychological Association.

Hvordan hjælper man en man kender der er i følelsesmæssig krise?

Som psykolog er jeg ofte blevet stillet dette spørgsmål. For hvad gør man lige hvis et familiemedlem, en ven eller en krisebekendt får det rigtigt svært psykisk?

Det er et godt spørgsmål og der kan ikke gives et helt klart og entydigt svar. Men det kan lades sig gøre at komme med nogle gode råd – og det vil jeg gøre i dette indlæg. Jeg trækker i dette indlæg på anbefalinger fra de amerikanske psykologers organisation, American Psychological Association.

Hvis man oplever store udfordringer, problemer eller forandringer i livet er det naturligt at reagere følelsesmæssigt på dem. Den følelsesmæssige reaktion er resultatet af at vores indbyggede nervesystem, som vi har nedarvet fra den evolutionære udvikling, fungerer. Når vi er under pres og skal klare mere end vi plejer, og har erfaring med at vi tidligere har klaret, reagerer hjernen med at skrue op for vores nervesystem. Det der kaldes den sympatiske del af vores nervesystem (sympatisk fordi det er designet til at hjælpe os til at klare og overkomme mere end det rutinemæssige) aktiveres. Og når der kommer rigtigt godt gang i det oplever vi kraftige følelser og vi kan også nogle gange mærke det fysisk i kroppen f.eks. ved at vi sveder, ryster, har uro i krop og muskler, oplever svimmelhed, får ”svært” ved at trække vejret, får ”ude af kroppen-” eller ”inde i en boble-” oplevelser mv.

Det er alt sammen forventeligt, forståeligt og den følelsesmæssige påvirkning er altså fra evolutionens side designet for at hjælpe os til at påvirke vores tænkning til at handle om vores oplevede problemer og vanskeligheder så vi kan ændre adfærd/handlinger (det er hjernens overordnede opgave at sørge for at hele den menneskelige organisme overlever).

Men hvis vores oplevede problemer eller vanskeligheder virker for overvældende og uden for vores kontrol, kan vi som mennesker reagere på en måde vi kan kalde en følelsesmæssig krisetilstand. Det sker når vi ikke forholdsvist hurtigt kan tænke os frem til en måde/forestille os en måde som vi kan overkomme vores problemer eller vanskeligheder på. Eller når vi ikke kan komme i gang med at handle på en måde som bringer os ud af vores problemer eller vanskeligheder. Så bliver hjernen ved med at tro at vi er i en form for potentiel (eller reel!) ”livsfare” og den sympatiske del af nervesystemet forbliver kraftigt aktiveret, eller skrues endnu mere op.

Hvis vi havde kunne ”overskue” problemerne/vanskelighederne og var kommet i gang med at træffe beslutninger og handle på en måde der gjorde dem mindre ville hjernen have reageret med at skrue op for den del af det automatiske (det autonome) nervesystem, der beroliger os igen, tillader os at hvile os og slappe af, sætter de vedligeholdende funktioner som bakterie og virusbekæmpelse og fordøjelse og cellereparationer i gang mv.

Hvis et menneske således befinder sig i en situation, hvor det ikke gennem sin tænkning, ud fra erfaringer og gennem handling og adfærd kan – eller kan forestille sig det kan – ændre sin situation, problemer og vanskeligheder kan det komme i følelsesmæssig krise.

Og hvad så hvis det sker for et familiemedlem, en ven eller en bekendt? Hvordan kan man så hjælpe. Ja, først skal man jo opdage eller lægge mærke til at vedkommende er i krise. Men hvordan kan man se det?

Jo, de mest almindelige tegn kan være at personen ikke får plejet og passet sig selv mere. Større ændringer i søvnmønster og rytme ses også – måske sover personen meget mere eller meget mindre/meget dårligere. Der kan også være betydelige ændringer i vægt – vægttab eller vægtøgning. Personen præsterer måske betydeligt dårligere i skolen eller på arbejdet. Der kan være betydelige humørændringer – f.eks. irritation, vrede, angst/nervøsitet eller tristhed. Og et typisk tegn kan også være at personen trækker sig fra rutinemæssige- og sociale aktiviteter.

Ændringerne kan ske hurtigt og være meget tydelige. Men de kan også ske langsommere, gradvist og være mindre tydelige. Hvis du oplever at dit familiemedlem, din ven eller bekendte ikke synes at være helt sig selv prøv da at tænke tilbage – de sidste par uger/de sidste par måneder – hvad er der sket i den periode?

Det anbefales at man ikke venter med at udtrykke sin bekymring. Kan man hjælpe til at undgå at den følelsesmæssige krise bliver til følelsesmæssig ”nødsituation” er det jo rigtigt godt. Og hvis man som familiemedlem, ven eller bekendt har en fornemmelse af at der er noget galt er der jo nok en vis sandsynlighed for at det rent faktisk er tilfældet.

Og denne måde at vise interesse på, ved at spørge vedkommende, er faktisk første trin i hjælpen. Ved at lytte, støtte og vise interesse – på en ikke-dømmende og ikke-vurderende måde. En sætning der inviterer til dette kan være: ”Lad os tale sammen. Du har ikke været dig selv på det sidste. Er der noget i vejen?” Her gælder det om at være rolig og lytte mere end tale. Og når man som taler om sine bekymringer for personen skal man holde sig til fakta og undgå at kritisere. Vær opmærksom på om vedkommende har selvmordstanker, selvmordsadfærd. Er der ideér til hvordan det kunne foregå og er personen ved at forberede/udføre en plan? Er personen til fare for sig selv eller andre. I så fald er der tale om en nødsituation og personen bør selv eller med hjælp kontakte læge eller (psykiatrisk) skadestue.

Men oftest står det heldigvis ikke helt så alvorligt til og når man tager dette første skridt ved at lytte, vise interesse og være ikke-dømmende og ikke-vurderende kan det mange gange hjælpe personen tilstrækkeligt til at komme videre med at håndtere sin følelsesmæssige krisetilstand. Men det kan også være relevant at anbefale sit familemedlem, sin ven eller sin bekendte at søge professionel hjælp – hos sin læge eller en psykolog der er uddannet i at forstå og behandle komplicerede følelsesmæssige- og adfærdsmæssige problemer. Især hvis man som pårørende vurderer at der er tale om en krisetilstand, hvor personen ikke umiddelbart selv, eller med hjælp fra sine nærmeste, kan komme videre.

Autoriserede kognitive adfærdspsykologer arbejder videnskabeligt med metoder der er baseret på teori og forskning. Og de gør mere end at tale og lytte. De kan lære dit familiemedlem, din ven eller bekendte ny måder at håndtere problemer på. Nye måder at formulere nye mål og arbejde sig videre mod nye mål på. Måske kan man tænke: ”Hvordan kan psykologen hjælpe hvis mit familiemedlem, min ven eller bekendte slet ikke virker motiveret?” Også her har den kognitive adfærdspsykolog metoder og redskaber i “værktøjskassen”. Bl.a. særlige spørgeteknikker, der afklarer hvor klienten er, hjælper klienten til at erkende og acceptere dette, hjælper klienten til at identificere tidligere mål og ønsker eller formulere nye mål, eller påbegynde små adfærdseksperimenter der afprøver negative antagelser der udgør en barrierer for at nærme sig disse. Når det langsomt, i samarbejdet med den kognitive adfærdspsykolog, lykkes klienten at komme små skridt videre giver det nye erfaringer, der igen giver ændrede antagelser om hvad som kan lade sig gøre og oplevelsen af at komme videre og få det bedre. En god cirkel etableres og holdes i gang.

Så hovedbuskabet er vel egentligt: Hvis du er bekymret for et familiemedlem, en ven eller en bekendt – udsæt ikke at gøre noget. Netop du kan, ligesom andre som forsøger, gøre en forskel!

Mindfulness

mindfulnessMindfulness er i disse år ”det store dyr i åbenbaringen”. Forskningen viser at mindfulnesstræning og udøvelse har positiv og videnskabelig dokumenterbar effekt ved mange psykiske lidelser og vanskeligheder. Derfor introduceres og anvendes mindfulness og mindfulnesstræning ofte i psykologisk sundhedsarbejde. Og som klient hos en kognitiv adfærdspsykolog vil man ofte blive anbefalet, introduceret til og måske trænet i mindfulness.

Tag tests online og få svar på om dit stressniveau er højt og din trivsel er lav – i så fald kan du have gavn af mindfulness.

Hvis man slår op i ”The Wiley Blackwell Handbook of Mindfulness” (Langer et al., 2014) kan man læse, at der findes to dominerende tilgange til mindfulness. Den ene er den vestlige, som i mange tilfælde kan beskrives som mindfulness uden meditation. Denne tilgang er i udpræget grad psykologisk og lægger ikke meget eller slet ingen vægt på meditation. Modsat har vi den østlige tilgang som i de fleste tilfælde forsøger at rumme såvel psykologiske som meditative elementer. I den østlige tilgang er man optaget af at tage meditative elementer fra de østlige traditioner og afprøve dem videnskabeligt i vestlig praksis.

På den måde kan man sige, at den vestlige og østlige tilgang er forskellige fra hinanden, men også at tilgangene ligner hinanden. Og noget af det som de deler er at målet inden for begge tilgange er at træne sindet i at være tilstede i nuet fordi netop dette har positiv indvirkning på helbred og velvære.

Litteratur

Langer, E.J., Ngnoumen, C. T & Christelle, A. I (2014) The Wiley Handbook of Mindfulness. John Wiley & Sons, Ltd. 2014.

Ledighed og selvmord

En international undersøgelse udført af forskere på Zurich Universitet, og udgivet i det anerkendtejobcenter tidsskrift The Lancet, har set på sammenhæng mellem arbejdsløshed og selvmord på tværs af 63 lande.

Forskerne trak data fra selvmordsstatistikker for perioden 2000-2011 fordelt på alder og køn fra WHO´s database. De undersøgte antal selvmord pr. 100.000 i fire forskellige alders-/kønskategorier: 15-24 år, 25-44 år. 45-64 år og 65 år og ældre. Forskerne uddrog også økonomiske indikatorer fra ”International Monetary Fund”; ledighedsstatistikker, BNP (bruttonationalprodukt), vækstrater og inflation. De valgte 63 lande fra de fire verdensdele; Nord og Sydamerika, Nord – Vesteuropa samt ikke-Amerika og ikke-Europa. Og så har de kørt en masse statistik.

Undersøgelsen viser at 1 ud af 5, af et skønnet antal selvmord på 230.000 årligt i perioden 2000 – 2011, kunne relateres til arbejdsløshed. Det skønnes, at arbejdsløshed kunne relateres til ni gange så mange selvmord årligt som den økonomiske recession i 2008.

Undersøgelsen fandt også at der er tidsforsinkelse fra ledigheden stiger til øget antal selvmord. Det tolkes i undersøgelsen, at nedskæringer og og omstruktureringer kan øge usikkerheden og medføre mere stress.

Undersøgelsen beviser ikke at arbejdsløshed forårsager selvmord. Men den viser at der er tydelig sammenhæng. Ledighed kan ifølge undersøgelsen øge risikoen for depression, økonomiske problemer og dårligere mulighed for at få professionel hjælp til psykiske vanskeligheder.

Undersøgelsen viser også, at der er stærkere sammenhæng mellem selvmordsrisiko og stigning i ledighed i lande hvor ledighed er mindre almindeligt. Det kan måske forklares med en oplevelse af at blive stigmatiseret som ledig. Og oplevelsen af at blive ”stemplet” ved at være uden for arbejdsmarkedet bliver ikke ligefrem mindre når medierne kører historier om ”dovne Robert” osv.

Som praktiserende psykolog arbejder jeg ofte med mennesker der har mistet deres arbejde og jeg har over en årrække kun i meget få tilfælde mødt mennesker som var på offentlig forsørgelse og ikke ønskede nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet og et ”almindeligt arbejdsliv” og ”arbejdsidentitet” med tilhørende netværk og relationer. I de få tilfælde har der været tale om meget faste overbevisninger om at man ikke på nogen måde ville (eller troede man kunne eller ville kunne komme til at kunne!) indordne og tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og vilkår. F.eks. hvis man har ønsket og valgt at leve af kriminalitet. Alle andre jeg har arbejdet sammen med har i høj grad ønsket at kunne bidrage og opleve sig selv som fungerende og deltagende ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Men det har bare ikke kunnet ladet sig gøre fordi de har lidt af fysisk eller psykisk sygdom eller simpelt hen ikke har kunnet få et arbejde.

Forskerne der står bag undersøgelsen anbefaler, at professionelle, der i deres arbejde kommer i kontakt med ledige, trænes i at se advarselssignaler på selvmordsrisiko. De mener at der er alvorlig grund til at forbedre indsatsen for at forebygge selvmord. Såvel i økonomisk stærke lande som mere fattige. Og i lige så høj grad i stabile og økonomisk gode år, fordi netop overgangen fra en økonomisk sikker til en økonomisk usikker periode kan betyde forøget jobusikkerhed og stress.

Hvis væksten efterhånden er på vej igen, efter årene der har fulgt finanskrisens start i 2007, betyder det at vi forhåbentlig nærmer os mere stabile år hvad angår ledighed og jobusikkerhed på arbejdsmarkedet. Skal vi følge forskernes anbefaling er det derfor også nu der bør investeres i at forebygge selvmord.

Læs mere om selvmordsrisiko og kognitiv adfærdsterapeutisk intervention her.

Litteratur

Nordt C, Warnke I, Kawohl W.  (2015) Modelling suicide and unemployment: a longitudinal analysis covering 63 countries, 2000–11. I: The Lancet Psychiatry. Published online February 11 2015.

Den årlige stressundersøgelse i USA, 2014

APA (American Psychological Association) har i februar i år (2015) offentliggjort en stor stress
stressundersøgelse. Siden 2007 har APA lavet en årlig stressundersøgelse på tværs af staterne i USA. Målet med de årlige undersøgelser er at følge stressudviklingen i USA. Undersøgelsen måler holdninger til, og opfattelser af, stress i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Undersøgelsen søger at identificere hovedårsager til stress, almindelige forsøg på at takle stress og hvordan stress påvirker den enkeltes liv. Undersøgelsens resultater peger på alvorlige fysiske og følelsesmæssige følger af stress og sammenhængen mellem sind og krop ved stress.

Hvordan står det til min din trivsel og dit stressniveau? – tag online tests med tilbagemelding fra Psykolog Nikolaj Hyll her

I rapportens del ”Stress Snapshots” (APA Stress In America 2014, s. 9-15) opsummeres hovedpointer fra undersøgelsen. Det er selvfølgelig en undersøgelse der er lavet i staterne i et land der er anderledes end Danmark på mange måder og områder. Men som Danmark har USA og dets indbyggere mærket følgerne (eftervirkningerne) af (efter) finanskrisen. Og hvis vi antager at der trods alt er visse ligheder, og at USA hurtigere end Danmark og Europa oplever væksten efter finanskrisen, kan undersøgelsen ses som et skøn over hvordan stressniveauet vil være og udvikle sig i Danmark i nærmeste fremtid.

Undersøgelsen finder at der er sket et fald i stressniveauet generelt i 2014. Men faldet er ikke jævnt fordelt i befolkningen. Kvinder, yngre personer og forældre bliver ved med at kæmpe med mere stress end den øvrige befolkning.

En andet resultat fra undersøgelsen er at amerikanerne fortsat oplever mere stress end hvad de tænker er sundt, de kæmper stadig med at nå deres helbreds- og livsmål og de fortsætter også med at forsøge at takle stressen på ineffektive måder.

42% svarer at de ikke gør nok for at takle deres stress. Og 20% svarer at de aldrig igangsætter en aktivitet for at takle eller reducere deres stress. Videre svarer 53% at deres stressniveau er det samme som sidste år. 19% svarer at det er steget og kun 18% svarer at deres stressniveau er faldet inden for det sidste år.

Undersøgelsen viser, at de vigtigste årsager til stress i USA er penge (64%), arbejde (60%), samfundsøkonomien (49%), familiært ansvar (47%) og bekymringer for eget helbred (46%).

Det er også interessant at undersøge hvilke teknikker og metoder folk bruger til at takle deres stress. Her viser undersøgelsen at 44% bruger musik, 43% motionerer/går ture, 40% ser fjernsyn mere end to timer om dagen og 38% surfer på nettet.

Undersøgelsen viser som sagt, at stressniveauet i befolkningen generelt er for nedadgående. I 2011 svarede 37% at stress havde stor eller meget stor indflydelse på deres mentale helbred. Det tal er i 2014 faldet til 25%. Men 75% svarer alligevel at de inden for den seneste måned har oplevet mindst ét stresssymptom.

Og hvilke symptomer viser undersøgelsen så, at folk har mærket som følge af stressen? 37% svarer at de har mærket irritation og vrede inden for den seneste måned som følge af stress. 35% svarer at de har følt sig nervøse eller angste, 34% at de har manglet motivation, 32% at de har følt sig udmattede, 32% at de har følt sig overvældet og 32% at de har følt sig deprimeret eller kede af det. 42% svarer at de har ligget vågne om natten pga. stress – mindst en gang inden for den seneste måned. 33 % svarer at de enten har spist for meget eller spist usundt pga. stress inden for den seneste måned.

I undersøgelsen ses det også, at stress lader til at påvirke parforholdet. Hele 41% af de voksne der er gift eller samboende, svarer at de har mistet tålmodigheden eller råbt af deres ægtefælle eller partner pga. stress inden for den seneste måned. Og 18% af de der har arbejde svarer at de har skældt ud på en medarbejder eller haft kort lunte over for en medarbejder inden for den seneste måned.

På hjemmefronten har stressen negativ betydning for mange. 26% svarer at den er kommet i vejen for ansvarsopgaverne og pligterne hjemme inden for den seneste måned.

Hvis undersøgelsen på nogen måde tegner et billede der ligner forholdene i Danmark (og det tænker jeg den gør) så er der en stor opgave for den enkelte og samfundet at løse ift. at reducere stressfaktorerne generelt og specifikt.

Der findes meget viden og erfaring på området og selvom den samfundsmæssige opgave måske ikke bliver løst inden for den nærmeste fremtid, så er der rigtigt meget den enkelte kan gøre for at takle stressen på en måde der giver størst muligt overskud til at takle og handle ift. de indre og ydre stressorer livet bringer i disse udfordrende år.

Du kan læse mere om stress (arbejdsrelateret) og kognitiv adfærdsterapeutisk intervention her.

Litteratur

APA Stress In America (2014) Stress In America – Paying With Our Health, APA (American Psychological Association, Februar 2015.

Hele undersøgelsesrapporten kan findes ved at gå ind på apa.org og skrive “stress in america” i søgefeltet på hjemmesiden.

Vedvarende og kroniske smerter

Uden smertens beskyttende mekanisme ville vi som mennesker ikke kunne overleve i hovedpine
vores omgivende miljø. Smerte fungerer nemlig som en advarsel der kan hjælpe os til at undgå skader, eller begænse skadens omfang hvis en sådan allerede er pådraget.

International Association for the Study of Pain definerer smerte som:

en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse der er relateret til faktisk eller potential skade på/i organismen, eller beskrives ud fra en sådan skade.”

(Merskey & Bogduk, 1994:210).

Med denne definition står det klart at smerte er en subjektiv oplevelse og ikke alene en konsekvens af en ekstern stimulus.

Når vi forstår smerte på denne måde kan vi bedre forstå de symptomer som klienter med vedvarende og kroniske smerte oplever og beskriver når de er i kliniske behandlingsforløb. F.eks. hos en kognitiv adfærdspsykolog.

Smerte kan kategoriseres som akut- eller kronisk smerte. Akut smerte er kendetegnet ved kort varighed f.eks. ikke længere end 3-6 måneders varighed. Akut smerte ses ofte i forbindelse med vævsskader – når det skadede væv er helet forsvinder smerten.

Kronisk smerte fortsætter selvom f.eks. væv er helet. Kronisk smerte kan også følge af langvarig sygdom eller andre årsager end vævsskader.

Forskning og erfaring viser at smerteoplevelse er et komplekst samspil af mange faktorer; biologiske-, psykologiske- og følelsesmæssige- samt sociologiske. Det betyder at enhver negativ indflydelse fra en eller flere af disse nævnte faktorer kan resultere i at en smertetilstand kan blive forlænget, langvarig og kronisk. Og når det sker kan personen der oplever smerten opleve negative fysiologiske forandringer, mere følelsesmæssig belastning, påvirkning af relationer og økonomiske konsekvenser som reduktioner i indtægt, mistet arbejde samt reduktioner i, eller helt mistet, forsørgelsesgrundlag. Hvis smerterne ikke opleves tilstrækkeligt behandlet i det offentlige sundhedssystem, kan tilvalg af private behandlere og alternative behandlingsformer også udgøre et betydeligt yderligere økonomisk pres.

Forekomst og økonomiske konsekvenser

Amerikanske undersøgelser indikerer at op til 26% af amerikanerne over 20 år har smerteproblemer. Og at 42% af dem der oplever smerteproblemerne har dem mere end 1 år. Videre er det fundet at op til 46,5% procent af befolkningen lider af en eller anden form for smerteproblem og at oplevet smerte er hovedårsagen til henvendelse til og besøg hos lægen. Antallet af udskrevne smertestillende præparater er på et år optalt til 312 millioner i USA. Og på trods af det oplever mange fortsat smerteproblemer – også mange gange efter kirurgiske indgreb. Økonomiske analyser af udgifter til behandling af smerter er skønnet til at overgå de samlede udgifter til hjertesygdomme, kræft og HIV/AIDS tilsammen! Og ud over de direkte udgifter til behandling af smerter er der store indirekte udgifter i form af tabt arbejdsproduktivitet skønnet til 61milliioner dollars pr. år. I Europa vurderes forekomsten til at ligge mellem 12 og 30%, hvor Spanien, Irland og Storbritannien ligger lavest, mens Italien, Polen og Norge ligger højest (Norge med 30%). På verdensplan er forekomsten af kroniske smerter lavest i de asiatiske lande, f.eks. er forekomsten i Singapore kun ca. 9 %. I Storbritannien er produktionstab, fravær og behandling af nedre rygsmerter alene skønnet til at have kostet 10,7 millioner pund i 1998.

Undertyper af kroniske smerter

Smerte kan bredt underinddeles i to typer. Nociceptiv smerte og neuropatisk smerte. Nociceptiv smerte er den mest almindelige smerteform. Smerte af denne form stammer fra nerveenderne der kaldes nociceptorer. Nerveenderne stimuleres f.eks. ved vævsskade forårsaget af fysisk traume eller sygdom. Akut nociceptiv smerte opstår f.eks. efter operation, fysisk traume, smerte under graviditet og fødsel og i forbindelse med akut medicinsk sygdom. Mindre akut, mere kronisk nociceptiv smerte inkluderer hovedpine, smerter fra nedre del af ryggen og muskel-/skeletsmerter.

I modsætning til nociceptiv smerte forstås neuropatisk smerte som forårsaget af skade på det perifære eller centrale nervesystem som ændrer normalfunktionen af det nociceptive system. Neuropatisk smerte ses derfor almindeligvis som følge af amputation, skader på rygsøjlen eller andre neurologiske skader, f.eks. ved diabetes. Neuropatisk smerte er paradoksal idet den ofte opleves som kommende fra områder eller lemmer som personen ellers ikke har følelse i. Ved amputation kan neuropatiske smerter opleves som kommende fra et lem eller en kropsdel som er fjernet. Neuropatisk smerte opleves forskelligt fra nociceptiv smerte – oftest som brændende, elektrisk, stikkende eller snurrende.

Litteratur

Merskey & Bogduk (1994) Classification of chronic pain. 2nd edition, Seatle: IASP.

Richardson, E. J. & Richards, S (2012) Persistent and Chronic Pain. I: Kennedy, P., The Oxford Handbook of Rehabilitation Psychology. Oxford University Press, s. 298-319.

Hvordan kognitive adfærdspsykologer kan hjælpe sportsfolk

sportpsykologiKognitive adfærdspsykologer kan bidrage med deres viden, metoder og teknikker mange steder. F.eks. som supervisorer inden for andre faggrupper hvor man arbejder med mennesker og menneskelige relationer; lægefaget, tandlægefaget, pædagogfaget og lærerfaget. Men også som coach for mellemledere og ledere på højere niveauer i virksomheder og organisationer.

Flere og flere kognitive adfærdspsykologer arbejder også fuld- eller deltid inden for sportsverdenen – de arbejder for og med professionelle sportsfolk, amatører og trænere.

Men hvordan kan en kognitiv adfærdspsykolog arbejde for og med sportsfolk? Det handler dette indlæg om.

Sportsfolk henvender sig ofte til psykolog af samme årsager som andre klienter: Stress, depression, angst, krise, kompliceret sorgreaktion, lavt selvværd mv. Lidelserne kan have direkte forbindelse med sporten vedkommende udøver, men behøver ikke have det.

Men psykologen kan også hjælpe med sin viden, metoder og teknikker i relation til sportsudøvelsen.

Psykologen kan hjælpe ift. at øge præstationen. F.eks. ved at lære og træne klienten i visualisering, selv tale og afspændingsteknikker.

Psykologen kan også hjælpe klienten med at takle det store pres der ofte hviler på ham. Det kan være fra forældre, træner og egne forventninger.

Når sportsfolk kommer til skade kan en kognitiv adfærdspsykolog også bidrage. Efter en skade skal flere opgaver løses; vedvarende smerter, svære tanker og følelser, fastsættelse af nye realistisk mål og delmål, følge den planlagte fysiske genoptræning med disciplin samt acceptere og tilpasse sig til at være midlertidigt (eller permanent) ”ude af spillet”. Psykolog kan her, som en professionel samtalepartner med forskningsbaserede teknikker og metoder inden for såvel coaching som terapi, virkeligt gøre en forskel.

Sportsfolk har også brug for at træne meget og på den rigtige måde. For at træningen optimeres er det derfor nødvendigt at sporstudøveren hele tiden opretholder en overvejende positiv indstilling til såvel sin sportsgren som til træningen og egen ”sportsidentitet”. Mange indre og ydre stressorer kan komme i vejen for dette og påvirke sportsfolk så det bliver vanskeligt for dem at opretholde disciplinen og træning nok og rigtigt. Psykologen har mange metoder og teknikker som han her kan byde ind med; arbejde med tanker, følelser og adfærd og handlinger. Også arbejde med visuelle forestillingsbilleder og mindfulness har i forskning og praksis vist sin styrke og effektivitet.

Endelig bruges psykologer også i stigende grad som supervisorer til såvel professionelle- som amatør- og frivillige trænere. En kognitiv adfærdspsykolog ved meget om hvad der motiverer børn, unge og voksne – og han ved også meget om hvordan man som træner kan motivere børn, unge og voksne.

Nikolaj Hyll

cand.psych.aut.

Hjernerystelse

De fleste har oplevet en eller flere hjernerystelser i deres liv. Og de fleste har forhåbentlig ikkeconcussion oplevet alvorlige og mere varige men. Men de, der er så uheldige at de har, har haft såvel fysiske som psykiske vanskeligheder.

Fordi vi stort set alle sammen har oplevet en mild hjernerystelse er vi tilbøjelige til at tænke at det nok ikke er alvorligt, eller hurtigt vil gå over, når vi hører at nogle vi kender har fået en hjernerystelse.

En hjernerystelse er altid en potentielt alvorlig sag. Faktisk er enhver hjernerystelse en situation hvor hjernen er kommet til skade. Når der sker et slag til hovedskallen eller hovedet er rystet kraftigt har hjernen skvulpet fra side til side og/eller frem og tilbage. Og disse kraftige bevægelser kan rent faktisk ødelægge mere eller mindre væv i hjernen og dens strukturer og dermed forstyrre hjernens kognitive funktioner mere eller mindre.

De mest almindelige symptomer er hovedpine, svimmelhed, utilpashed, træthed og øget sansemæssig følsomhed – typisk for lys og støj. Hvis hjernerystelsen har været kraftigere kan disse symptomer følges af kvalme og opkastninger. Der kan også være kognitive vanskeligheder; forvirring, koncentrationsproblemer, langsommere tænkning/problemløsning og problemer med korttidshukommelsen. Psykisk kan personen selv og/eller omgivelserne registrere forøget irritabilitet og humørsvingninger – men også egentlige depressive symptomer.

Det kan være svært at finde ud af hvornår man bør lægeundersøges efter hjernerystelse, men hvis symptomerne er alvorlige og der har været kortere eller længere varende bevidsthedstab eller opkastninger anbefales det at blive lægeundersøgt. Og det kan være en god idé at udelukke komplikationer ved at søge læge også ved mildere hjernerystelse.

Heldigvis oplever de fleste der får hjernerystelse, at symptomerne aftager hurtigt. Oftest i løbet af en uge eller 10 dage. Ved mildere hjernerystelse måske allerede efter et par dage.

Men nogle oplever at symptomerne varer ved. Og så bør man være opmærksom og få det undersøgt af en læge, hvis man ikke allerede har gjort det. Og insistere på at blive grundigere undersøgt hvis man allerede har været til lægen.

I de fleste tilfælde er der dog ikke anden behandling for hjernerystelse end at hvile sig – fysisk og psykisk. Hjernen skal slappe af og have tid til at hele.

Hvis problemerne fortsætter man henvende sig til egen læge og konsultere en neuropsykolog, der er en autoriseret psykolog med ekspertviden inden for kognitive problemer og vanskeligheder og deres relation til hjernens strukturer og systemer.

At gå empatisk ind i følelserne

I parterapi vil klienterne opleve at den kognitive adfærdsterapeut underviser parterne i, og hjælperpar-i-konflikt-psykolog-nikolaj-hyll dem til, at gå empatisk ind i følelserne.

Især hvis parret oplever mange intense interaktioner med aggressive konsekvenser (ene eller begge parter) er det vigtigt for parret at træne, og lære at mestre, at gå empatisk ind i følelserne.

Ved at gå empatisk ind i hinandens følelser (og egne) og endvidere at træne, opnå og udbygge forenet objektivitet og genopbygge eller opbygge tolerance, hjælpes parterne til færre konflikter, bedre at forstå hinanden og til at få lettere ved at tolerere hinanden og hinandens reaktioner. Og når de bliver bedre til det kan de lettere finde overskud og rum til at samarbejde om de fælles mål for deres forhold som de sætter sig i terapien.

I arbejdet med at øve sig i at gå ind i følelserne analyseres specifikke situationer og det afdækkes hvilke automatiske tanker, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser hver af parterne oplever.

Det giver parterne mulighed for at øge forståelsen for egen og den andens oplevelser og reaktioner. Altså en mere abstrakt og ”objektiv” forståelse som kan hjælpe tolerancen for partnerens (og egne) mere eller mindre automatiske reaktioner og dermed hjælpe mere konstruktive og hensigtsmæssige reaktioner og adfærd på vej. Denne fælles abstrakte, intellektuelle forståelse kan betegnes forenet objektivet.

Med øget forståelse for selv og anden, og egne og den andens reaktioner, opbygges fundamentet for at parterne foreslår, afprøver og træner mere konstruktive og forstående reaktioner, handlinger og adfærd. Afprøvning og træning af alternative reaktioner, handlinger og adfærd udgør en vigtig del af hjemmeopgaverne i kognitiv adfærdsterapi.

Når begge parterne således kan opnå lavere grad af negativ følelsesmæssig påvirkning i interaktionen bliver der der mere overskud følelsesmæssigt og dermed kogntivt (lig større evne til at tænke mere nuanceret og handle mere hensigtsmæssigt) til det krævende arbejde – samarbejdet om at nærme sig, og nå, deres fælles mål.par forenet

At gå empatisk ind i følelserne i parterapi med en kognitiv adfærdsterapeut ændrer parrets eksisterende kamp. De bliver bedre i stand til at se, forstå og tage sig af partnerens (og egen) sårbarhed og sårethed.

Litteratur

Dattilo, F. M (2012) Kognitiv adfærdsterapi med par og familier – en guide til behandlere. Dansk Psykologisk Forlag.

Somatoforme tilstande

De somatoforme tilstande kan siges at samle en række selvstændige diagnoser der overordnet 20150103_225725[1]kan inddeles i funktionelle syndromer og helbredsangst.

Ved funktionelle syndromer er klienten generet af fysiske symptomer (ofte flere) uden at der ved lægelig undersøgelse findes tegn på organisk sygdom.

Ved helbredsangst frygter klienten typisk at lide af en alvorlig sygdom som kan være invaliderende eller dødelig. Se selvstændig artikel om helbredsangst her.

De funktionelle syndromer omfatter i ICD – 10 fibromyalgi, colon irritable (irriteret tyktarm), kronisk træthedssyndrom, kronisk piskesmæld og kronisk smertetilstand.

Klienterne der lider af funktionelle syndromer klager over hyppige og plagende fysiske symptomer. Det kan være hovedpine, rygsmerter, muskel og ledsmerter, maveproblemer, vanskeligheder med vejrtrækning og åndenød og/eller voldsom træthed. For nogle er symptomerne medvirkende til at de ikke kan magte at arbejde. Klienterne har typisk været i lange og forskelligartede undersøgelsesforløb i sundhedssystemet inden de møder i praksis. Nogle klienter har været overbevist om at de kan fejle noget bestemt, mens andre er blevet undersøgt på baggrund af de oplevede fysiske symptomer. Det er en almindelig og forståelig følge af længere undersøgelser, der ikke ”fører til et egentligt resultat” eller specifik diagnose, at klienterne når de starter hos kognitiv adfærdspsykolog er frustrerede og ikke oplever at deres vanskeligheder er blevet taget alvorligt og forstået af lægerne.

Forekomst

Undersøgelser viser at forekomsten af somatoforme tilstande på et givet tidspunkt er ca. 6 % i befolkningen.

Det er almindeligt at klienter med funktionelle syndromer har andre psykiske lidelser – f.eks. angst eller depression (op til 1/3). Op til 80% har i forskellige undersøgelser vist sig tidligere at have fået stillet en psykiatrisk diagnose.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved somatoforme tilstande er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som medvirker til at vedligeholde tilstanden.

Et terapeutisk forløb ved behandling af somatoform tilstand indeholder typisk:

-Udredning, psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model).

-Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)

-Arbejde med målsætning og værdier – herunder funktionsanalyse, der afdækker hvordan klienten tidligere har forsøgt at mestre sine vanskeligheder og hvad der kan afprøves af nye strategier for at komme videre i genoptræningen.

-Nuancering af sygdomsopfattelsen – hvor målet er at opfattelsen af betydningen af symptomerne og deres konsekvenser for kvaliteten af det levede liv ændres. Når det lykkes er der plads og rum til at afprøve nye støttende tanker og ny adfærd som kan give nye oplevelser af hvad der er muligt på trods af symptomerne. Hypotesen man arbejder med her er at symptomerne aftager i intensitet og hyppighed når deres betydning og adfærden ændres. Og det er da også det som ses i behandlingsforløbene selvom progressionen kan være meget forskellig fra klient til klient.

-Afprøvning og træning i nye handlemønstre

-Udførelse af hjemmeopgaver

-Diverse metoder til at forstå, udfordre og ændre tankemønstre

-Indsigt i, og ændringer af, dysfunktionelle leveregler og basale antagelser

-Eventuelt booster/opfølgningssamtaler

 

Litteratur

Arendt, M & Rosenberg, N. K. (2012)             Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag.

WHO (1994)     Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.

Vinterdepression?

vinterdepNår dagene bliver kortere og det bliver mørkere og koldere oplever mange symptomer som minder om dem man har når man lider af depression. Nogle oplever kortere lunte og forældre kan opleve at de bliver mere irriteret på børnene. Eller at de har svært ved at overskue at skulle tage fri fra arbejdet for at gå hjemme og passe børnene når de er syge. Nogle oplever udpræget og længerevarende træthed der ikke rigtigt synes at fortage sig før det igen går mod lysere tider.

Vinterdepression er mere end forbigående besvær som beskrevet ovenfor. Det er en type af depression der varer hele vinteren og er væk resten af året. Symptomerne er de samme som ved depression og kan variere i alvorlighedsgrad og ift. hvor meget de påvirker parforhold og andre relationer. Symptomerne er bl.a. udmattelse, vedvarende nedtrykthed, interessetab, søvnproblemer, overdrevet søvn, ændrede spisemønstre (især mere sukker og fedt), vægtøgning, håbløshedsfølelse, desperationsfølelse og selvmordstanker.

Hvis ”vinternedturen” har været der mindst to vintre lider man måske af vinterdepression.

Men hvis man lider af vinterdepression, hvordan klarer man sig så bedst igennem den?

Amerikanske psykologers organisation, APA, giver følgende råd:

Få så meget sollys som muligt. En af årsagerne til vinterdepression er manglen på sollys. Derfor gælder det om at få meget af det som muligt. Det kan være nok til at afhjælpe symptomerne. Selvom det kunne synes at være nok at bruge en særlig lyslampe, så giver den ikke så mange LUX som dagslyset udenfor. Det bedste er derfor at komme udenfor. At dyrke motion og sport – f.eks. løb, cykling eller tage på skirejse – er løsninger, der giver både lys og motion.

Spis sundt. Mad med mange kalorier, masser af sukker og fedt er ikke godt. Hverken hvis man lider af vinterdepression eller hvis man ikke gør. Find i stedet frem til lavkalorie-opskrifter der er lette af lave. Undgå kager og slik og lav i stedet deserter med f.eks. æbler og pærer.

Vær sammen med venner og familie. Når vi er med vores venner og familie er der gode muligheder for at vi kan føle os opløftet –og  så undgår vi social isolation. Samvær med vores børn eller kæledyr er også godt for os. Det samme er det at mødes med venner til en kop te eller kaffe eller et brætspil. Hvis du lider af vinterdepression kan du måske fortælle din familie og venner om hvad vinterdepression er. Det kan gøre det lettere for dem at forstå din situation ligesom du selv kan føle dig mere forstået.

Vær aktiv. Undgå at gemme dig væk i din lejlighed eller dit hus. Involver dig i en forening eller klub og sørg for at have planlagt aktiviteter for efterårs- og vinterhalvåret. Helst allerede inden det er startet. Forskning og erfaring viser, at planlægning af aktiviteter hvor man er aktiv og social kan mindske vinterdepression.

Søg professionel hjælp. Hvis man bliver ved med at lide af vinterdepression og/eller ovenstående råd ikke har effekt inden for et par uger kan man med fordel søge professionel hjælp. Kontakt egen læge og/eller konsulter en kognitiv adfærdspsykolog.

Til kognitiv adfærdspsykolog med vinterdepression?

Hvis du lider af vinterdepression og henvender dig til en kognitiv adfærdspsykolog vil du højst sandsynligt blive tilbudt psykoterapeutisk behandling lignende den der tilbydes ved depression.

Et forløb af kortere eller længere varighed (efter behov og afhængigt af hvor hurtigt klienten oplever effekt) vil bl.a. identificere problemområder og planlægning af forandringer. Der lægges vægt på træning i, og forståelse af, sammenhæng mellem tænkning, følelser, kropslige fornemmelser og oplevelser – og handlinger og adfærd. Der sættes realistiske overordnede mål og konkrete delmål. Arbejdet med tænkningen og adfærden konkretiseres i adfærdseksperimenter og ændring i tænkning der over tid fører til ændrede følelsesmæssige reaktioner og tilstand. Når det lykkes nok gange og tilstrækkelig lang tid brydes vinterdepressionens onde cirkel.

Afhængighed, misbrug og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling

I ICD – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa – skelnes der mellem “skadeligt brug” og Le joint“afhængighed” af psykoaktive stoffer.

For at “skadeligt brug” af psykoaktive stoffer er tilstede skal følgende kriterier være opfyldt:

-fysisk eller psykisk skade (herunder dømmekraft og adfærd)
-skaden er klart påviselig
-varighed på min. 1 måned eller gentagne gange inden for et år
-andre misbrugsdiagnoser kan udelukkes (herunder “afhængighed”)

For at “afhængighed” af psykoaktive stoffer er tilstede skal tre eller flere af følgende kriterier være opfyldt inden for det seneste år:

-trang
-svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte
-abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå
-toleransudvikling
-stoffet har dominerende rolle i priotering og tidsforbrug
-vedblivende brug trods erkendt skadespåvirkning

Forekomst
Misbrug er et omfattende problem og ca. 350.000 danskere er afhængige af alkohol. Det skønnes af Sundhedsstyrelsen i 2010 at 33.000 har et stofmisbrug. Ofte er misbruget fulgt af en eller flere psykiatriske diagnoser. Sammenhængen er tydelig og amerikanske undersøgelser har vist at:

-37% af dem med alkoholmisbrug også har stofmisbrug
-53% af dem med stofmisbrug har mindst én anden psykisk lidelse.
-60,7% med bipolar lidelse har misbrug
-47% med skizofreni har misbrug
-32% med unipolar depression har misbrug

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi for misbrug tilrettelægges ift. klientens behov, styrker og svagheder. Misbruget udredes grundigt; hvike typer stof indtages?, hvor længe har misbruget stået på?, hvilken funktion har det for klienten? og i hvilke situationer indtages det?

Omstændighederne omkring debut med misbruget undersøges også grundigt og om klienten har kunnet holde pauser i misbruget. Det undersøges hvordan klienten kunne afholde sig i perioden og hvad der fik ham til at genoptage misbruget. Det afklares om klienten har været i behandling tidligere og hvordan dette forløb har været; hvad har tidligere virket/ikke virket, hvorfor søger klienten hjælp aktuelt og hvor stor er motivationen for forandring?

Aktuelle sociale situation og tidligere erfaringer og oplevelser afdækkes og det undersøges om der er ressourcer i familie og netværk som kan udgøre en støtte i behandlingsforløbet eller der omvendt er fastholdende faktorer.

Under den grundige udredning opnås en forståelse for og indsigt i evt. underlæggende psykiske lidelser.

Behandlingsforløbet er et empatisk samarbejde mellem klient og psykolog. Forløbet indeholder typisk følgende temaer/emner:

– ambivalens
– motivationsfaser og motivationscirklen (førovervejelse, overvejelse, forberedelses-/beslutningsfasen, handlefasen, vedligeholdelsesfasen, tilbagefald).
– identifikation af risikosituationer
– stress-sårbarhedsfaktorer
– U-sving
– kognitive teknikker ved trang
– teknikker til at ændre adfærd
– tilbagefaldsforebyggelse
– mestringsplan

Hvad er fobi?

Fra naturens side er vi som mennesker designet til at frygte det der gennem menneskets udviklingshistorie har udgjort en trussel for vores overlevelse – som enkeltindivid og som art. Hvis vi tænker på at vores hjerne mere eller mindre er færdigdesignet for ca. 50.000 år siden, hvor mennesker levede i mindre flokke på 10-15 individer, f.eks. på savannen, så kan vi nemmere forestille os hvad det dengang var hensigtsmæssigt vi frygtede.

Dengang var det hensigtsmæssigt at frygte alle dyr af en vis størrelse – dyr der kunne skade eller dræbe 20140813_171352[1]mennesker. F.eks. løver eller hyæner. Men også mindre dyr som kunne være giftige at spise, som kunne have et giftigt bid, eller som kunne smitte os med farlige bakterier der kunne gøre os syge. F.eks. slanger, insekter og gnavere. Dengang havde mennesket ikke mange muligheder for at overleve et større eller dybt sår – og selv infektion i et mindre sår kunne være livsfarligt.

Også andre ting, der var farlige er det derfor evolutionært set hensigtsmæssigt at vi er forudindstillet til at være bange for; (dybt)vand, højder, skarpe objekter, spidse objekter, store objekter (som kan falde ned over/mase et menneske), indelukkede steder (hvor der er fuldstændigt mørkt eller hvor man ikke kan slippe ud), objekter som bevæger sig hurtigt (f.eks. rovfugle eller vilde dyr), ild (som en skovbrand), store flokke af ukendte mennesker (en fjendtlig flok på savannen som kunne eliminere ens egen flok) osv.

Fra naturens side er det altså logisk at vi som mennesker er indstillet til at frygte bestemte objekter og situationer. Men i løbet af vores opvækst med vores omsorgspersoner, og ved at blive præget af den kultur og det samfund vi vokser op i, lærer vi ikke at frygte de fleste af de ”farlige” objekter, andre mennesker eller situationer. Det lærer vi fordi de nu, i modsætning til for 50.000 år siden, i hvert fald i vores del af verden oftest ikke længere er så farlige. Alligevel vil vi alle kunne opleve objekter, andre mennesker eller situationer som på et tidspunkt registreres af vores hjerne som værende farlige eller meget følelsesmæssigt ubehagelige. Derfor kan vi alle have en større eller mindre frygt for nogen/noget eller bestemte situationer.

Og hvis eller når en sådan frygt bliver meget stærk i forhold til den reelle risiko, ja så er vi ved at nærme os at kunne at tale om en fobi.

Fobi kan defineres som:

En ekstrem eller irrationel frygt for et objekt eller en situation der fører til betydelige begrænsninger i det daglige levede liv og livsstilsændringer for at ”håndtere” den.

Mennesker der har en fobi vil gøre meget for at undgå det de frygter. For andre kan det, den fobiske klient frygter, forekomme harmløst. F.eks. natsværmere. Men for den fobiske klient kan blot tanken om at komme i kontakt med det frygtede forårsage panik.

Den gode nyhed er at alle fobier kan behandles. Og flere og flere søger da også behandling. Klienterne søger typisk hjælp når fobien for alvor kommer i vejen i dagligdagen og forhindrer at de kan leve det liv de gerne vil. F.eks. kan en fobi for rotter gøre at man ikke længere kan komme på arbejde, fordi indgangen til arbejdspladsen ligger i en gård, hvor der står affaldscontainere som af og til tiltrækker rotter.rotte

Nogle søger også behandling, når deres fobi gør at de ikke kan benytte offentlige transportmidler (læs mere om angst for offentlige transportmidler her). Nogle bliver så hæmmet af deres fobi at de kun kan opholde sig i deres hjem og de kan have meget svært ved blot at komme ud med skraldet eller tømme postkassen. En ubehandlet fobi kan, hvis undgåelsesadfærden udvikler sig føre til mere generaliseret angst.

Man kan have mange forskellige fobier. I princippet er der ikke nogen grænser for hvad man kan udvikle en fobi for. Ofte har klienterne meget specifikke fobier for f.eks. edderkopper, højder eller at gå til tandlægen.  Eller mere generelle f.eks. fobi for åbne pladser/steder (agorafobi) eller fobi for social interaktion med andre (socialfobi/socialangst). Man kan faktisk også have fobi for at udvikle en fobi.

De mest almindelige fobier er: socialfobi (socialangst), agorafobi (angst for offentlige pladser/steder), emetofobi (angst for at kaste op), erythrofobi (angst for at rødme), fobi for at køre bil, hypokondri (helbredsangst), aerofobi (angst for at flyve), arachnofobi (angst for edderkopper), zoofobi (angst for dyr) og klaustrofobi (angst for indelukkede steder).

Specifikke fobier kan være nemmere at leve med uden behandling, mens de mere generelle som socialfobi og agorafobi ofte vil blive aktiveret og derfor kan have en mere indgribende virkning på ens daglige levede liv. Det er meget svært helt at undgå andre mennesker og åbne/offentlige pladser og steder med mange mennesker.

Socialfobi kan starte som generthed der bliver værre. Ved agorafobi er der ofte panikangstanfald og steder som frygtes at kunne udløse et angstanfald, eller som tidligere har udløst et anfald, undgås.

Det menes at fobier ofte opstår i alderen 4 – 8 år, mens socialfobi og agorafobi typisk starter i teenageårene eller i tyverne.

Man anbefaler af samme årsag forældre at de præsenterer deres børn for det de er bange for. På en forstående, nænsom og kærlig måde, for at børnene får en mulighed for at lære det de er bange for bedre at kende.

I kognitiv adfærdsterapi, som er videnskabeligt bevist virkningsfuldt og anbefales som behandling af fobier, arbejder klienten med at udsætte sig for det man er mest bange for/frygter mest. Men det foregår i samarbejde med psykologen og inden eksponeringen planlægges og udføres, i mindre og overkommelige ”doser”, skal klienten forstå rationalet bag og være motiveret for eksponeringen. Og før eksponeringen laver klienten og psykologen sammen en grundig udredning af fobien. Herunder samles der information om hvornår den er opstået, eventuelle øvrige psykiske problemer eller vanskeligheder og graden og omfanget af fobien. Efter udredningen formuleres konkrete mål for behandlingsforløbet.

For at gøre eksponeringen mindre overvældende designes passende på hinanden følgende adfærdseksperimenter. Men før det skaber og træner klienten alternative støttende hjælpetanker og katastrofetanker/-forestillingsbilleder identificeres og analyseres rationelt, hvor der findes beviser for og imod deres ”rigtighed”. Det adfærdsterapeutiske arbejde kombineres på denne måde med det kognitive og målet er, at klienten kommer tættere på det han frygter og i længere tid ad gangen – med mindre og mindre angst/ubehag.

Hvis man vil vide mere om fobier og videnskabeligt underbygget og effektiv kognitiv adfærdsterapetisk behandling kan man henvende sig til en autoriseret kognitiv adfærdspsykolog.  Man er også meget velkommen til at henvende sig til Psykolog Nikolaj Hyll.

Psykolog Nikolaj Hyll

29 82 91 74
Sct. Georgs Vej 17a
3060 Espergærde

Klinikkens adresse er Sct. Georgs Vej 17A, 3060 Espergærde, 29829174